Robot! Vask mig, mad mig, elsk mig

Robotter vil inden for kort tid blive udviklet med kunstig intelligens, siger de sydkoreanske myndigheder: Foto: Arkiv Foto: Arkiv.

Ældre vælger robotten for ikke at være til besvær, mener sognepræst Kristine Stricker

Hvem synes, det er et dejligt stykke arbejde at vaske fremmede menneskers kroppe? Hvem synes, det er dejligt at blive vasket af et fremmed menneskes hænder? Ville du nogensinde selv vælge det, hvis du kunne?

Nej, det tror jeg ikke, men når du bliver gammel, har du intet valg. For dine arme er slidte, og din balance er svækket, og måske kan du ikke huske, hvad sæbe bruges til, fordi din hjerne er ved at blive ædt af demensens usynlige orme.

På Færøerne arbejder man med "hjemlighed" på plejehjemmene, såsom kæledyr. Katte, som ligger i beboernes senge og sover, en hund, som skal luftes og kæles og leges med, og fugle, der synger og larmer. Alt sammen med til at stimulere og berolige beboerne.

I DANMARK ER MAN rædselsslagen for kæledyr på plejehjem. De er jo ikke hygiejniske endsige mulige at desinficere. Og bakterier er farlige. Det er en mærkelig tanke. For vi lever jo liv fyldt med bakterier og dyr, men så snart vi bliver gamle og må ud af eget hjem, så skal vi leve i sterile omgivelser, så livet bliver som at inhalere en cola light på en øde ø.

Og den øde ø vil blive endnu større med indførelsen af robotter på plejehjemmene. I denne uge har der været flere udsendelser om emnet. I "Horisont" og "Viden om" blandt andet. I Japan er man begejstret. Ikke mindst for robotter, der kan overtage de mere intime dele af ældreplejen. De tager robotterne til sig på en måde, vi, i Vesten, slet ikke gør. Og der kan være to årsager til det. Den ene er, at japaneren er vant til at besjæle alting. Et menneske og en sten kan være lige besjælede. I Vesten, der har kristendommen som fundament, er det kun levende væsner, der er skabt af Gud og dermed besjælede. Den anden årsag kunne være, at japaneren i højere grad end andre skammer sig over ikke at kunne klare sig selv. Så at blive madet og vasket og få gjort rent af robotter kan være en skamfri måde at blive afhængig på.

HVORFOR er det det så ikke umiddelbart for danskeren? Jeg tænker, at hvis ikke der kommer en sosu-medarbejder ind på dit værelse for at made dig, vaske dig og gøre dit gulv rent, hvorfor skulle han eller hun så komme ind på dit værelse overhovedet?

Det Etiske Råd har samme skepsis. "Robotter må ikke bruges i stedet for personale," siger dets medlemmer. Men med den økonomi, vi har, kan jeg ikke se, at det kan undgås. Så hvis gulvet kan støvsuges af en rengøringsrobot, mennesker mades af en måltidsrobot og beroliges af en sælrobot, er der ingen grund til at have alt det personale gående rundt.

Det gode er, at nogle af de meget nedslidende opgaver for personalet kan overlades til maskiner og dermed gøre det mere attraktivt at arbejde med ældre. Så langt så godt. Men at Det Etiske Råd også udtaler, at det altid må være brugeren, der afgør, hvorvidt plejen skal komme fra en robot eller et menneske, er en udfordring.

Jeg kender ikke det ældre menneske, som ikke gerne vil undgå at være til besvær og af den grund alene ville vælge robotten. Ikke for egen skyld, men for de andres skyld.

Kristine Stricker er sognepræst