Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

Foto: Morten Voigt.

I fremtiden vil man på landets sygehuse vælge behandlinger fra, fordi der ikke er råd. Læger og eksperter efterlyser diskussion om prioritering

Som borger er ledende overlæge på Vejle Sygehus Ole Hartling bekymret på sundhedsvæsenets vegne:

"Jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne opretholde lægeløftets ord i fremtiden om at behandle alle lige. Den demografiske udvikling sammenholdt med den almindelige forkælelse af borgere gør, at det bliver stadig sværere at skelne mellem borgernes krav og borgernes behov. Selv i et rigt land som Danmark bliver det sværere at bygge bro mellem, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og hvad samfundet har råd til," siger Ole Hartling, der er tidligere formand for Det Etiske Råd.

Udmeldingen kommer efter en uge, hvor medierne foranlediget af indslag i Nyhederne på TV 2 har diskuteret, om læger i det skjulte har afskåret svækkede ældre fra potentielt livsreddende behandling. De læger og sundhedseksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, er enige om, at de konkrete sager i tv-indslagene er fremstillet problematisk og forsimplet. Men både læger og eksperter mener, at dækningen af sagerne fra Herlev Hospital berører en svær og nødvendig diskussion om det danske sundhedsvæsens fremtid: Hvor intensivt skal man behandle patienter i tilfælde, hvor udsigterne ikke er særlig gode?

En af de eksperter, som efterlyser en debat om prioriteringsspørgsmålene, er Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

"Det er svært at se, hvordan vi kan have et skattefinansieret sundhedsvæsen i fremtiden, når vi ser på de demografiske ændringer og sammenholder det med de behandlingsmæssige fremskridt og samfundets økonomiske rammer. I dag er sundhedsvæsenet som en gøgeunge, der æder mere og mere af de offentlige budgetter," siger han.

Hvad der er tal og grafer på sundhedsøkonomens bord, er hverdag for overlæge Hans-Henrik Bülow, intensivafdelingen på Holbæk Sygehus. Det er 10 år siden, han kom til afdelingen, og i de mellemliggende år er der kommet flere og mere syge patienter til det sjællandske provinshospital. I de 10 år er antallet af patienter behandlet med respirator for eksempel steget fra omkring 200 patienter om året til knap 350.

"Patienter opgiver ikke så let håbet. Folks forventninger om, at der nok kan gøres noget for dem, selvom de er i en kritisk situation, vokser. Og vi kan gøre meget, hvis vi får lov, men spørgsmålet er, om det er den måde, som vi ønsker at bruge midlerne i sundhedsvæsenet på," siger han og henviser til en norsk prognose, som viser, at der i fremtiden vil blive brug for langt flere senge på intensivafdelingerne.

Hvis man skal tilbyde den samme grad af intensiv behandling som i dag, vil man om 15 år skulle have 25 til 30 procent flere senge på hospitalernes intensive afdelinger.

"Sundhedsvæsenet er umætteligt, hvis vi får lov, for vi kan altid bruge flere penge til nye behandlinger og nye muligheder. Men i vores iver efter at gøre det bedste for patienten behandlingsmæssigt kan vi sætte livskvaliteten hos patienten over styr," siger han og nævner som eksempel ældre på plejehjem, som bliver indlagt på intensivafdelingen med forskellige organsvigt.

"Det kan være mennesker, som fysisk og mentalt er meget svækkede, hvor man kan overveje, om det er rimeligt at udsætte patienten for en intensiv behandling, og måske er det inderst inde ikke det, som patienten ønsker," siger han og foreslår, at man i fremtiden tager såkaldte livsafslutningssamtaler med patienter.

"Vi skal tage os tid til at spørge patienterne, hvad de ønsker for deres liv nu, hvor de er blevet syge og ikke kan helbredes. Det handler om liv og død, men i høj grad også om livskvalitet."

Hans-Henrik Bülow henviser til amerikanske forsøg med såkaldte "end of life"-samtaler, der viser, at når man taler med ældre, som er syge og svækkede, om, hvordan de gerne vil leve den sidste tid af deres liv, vil mange til en vis grad vælge behandling fra. Og de pårørende er faktisk mere tilfredse efter de forløb, hvor der er ikke har været behandlet helt så intensivt.

Professor Kjeld Møller Pedersen har også fulgt de amerikanske forsøg med livsafslutningssamtaler og mener, at det er erfaringer, man med fordel kan indarbejde i en dansk hospitalshverdag.

"Der er en gråzone mellem det at være rask og være uhelbredeligt syg, og med alderen stiger sandsynligheden for at dø. For de mennesker, som er i gråzonen, kan vi gøre utrolig meget, og vi kan holde folk i live meget længere. Politikere stikker typisk hovedet i busken, når vi spørger, hvor længe vi skal holde folk i live, for det her kan jo let udlægges som skrækkeligt aldersdiskriminerende. Selvfølgelig skal der gøres noget, men spørgsmålet er, hvordan og hvor meget," siger Kjeld Møller Pedersen.

Selvom den 62-årige professor er i fuldt vigør, har han taget hul på samtalen med ægtefællen om, hvor meget behandling han ønsker ved livstruende sygdom.

"Hvis jeg får en hjerneblødning og vil ende som en grøntsag, håber jeg, at de vil lade være med at holde mig unødigt længe i live. Mange har som pårørende været konfronteret med den problemstilling, og her mener jeg, at man gør sig selv og ens pårørende en tjeneste ved at tage sig tid til den samtale," siger han.

Hos Dansk Sundhedsinstitut, hvor man forsker i sundhedsvæsenet, fortæller direktør Jes Søgaard, at der generelt er sket en intensivering af behandlingerne på de danske sygehuse, hvor der har været et højere forbrug af sengepladser på intensivafdelingerne. Fra 2002 til 2008 var der en behandlingsvækst på 40 procent, men kun godt en tredjedel af denne vækst har været flere patienter, næsten to tredjedele af væksten skyldes, at de enkelte patienter har fået flere og dyrere behandlinger.

"Vi har haft en periode med en bevillingsvækst på mellem to og tre procent til sundhedsområdet. Hvis det tal skal ned til bare vækst på en halv procent, vil der være ting, som vi i dag tilbyder, vi ikke kan tilbyde i fremtiden," siger han.

I dag er Danmark et af de lande, hvor patienter hurtigst får adgang til den nyeste og dyreste medicin, men Jes Søgaard mener, at det vilkår måske vil ændre sig i fremtiden. Danske Regioner har konkret nedsat et råd, som diskuterer patienters adgang til behandling med dyr sygehusmedicin. Og den slags prioriteringsdiskussioner er der brug for langt flere af fremover, mener Jes Sø-gaard.

"De politiske beslutninger om lavere vækstrammer i de kommende år må nødvendigvis føre til nogle vanskelige prioriteringer på sygehusafdelingerne og andre steder i sundhedsvæsenet. Herunder også antal patienter, som der er plads til på intensivafdelingen. Vi står over for en fremtid, hvor vi af økonomiske årsager kommer til at vælge noget fra, som vi gerne ville og måske kunne gøre, men som vi ikke vil have råd til," siger han og tilføjer:

"Hvis vi vil have råd til mere, må vi enten sætte skatterne op eller finde andre måder at finansiere væksten på – for eksempel mere brugerbetaling eller private sundhedsforsikringer. Og det kan man jo heller ikke lide."

Når sundhedsøkonomerne diskuterer prioriteringer i sundhedsvæsenet, sker det ud fra et makroperspektiv. Men når ledende overlæge Ole Hartling tager kitlen på på nuklearmedicinsk afdeling på Vejle Sygehus, mærker han ikke spareånden puste sig i nakken.

"Som læge vil du altid foretage en klinisk vurdering af patienten og ikke en økonomisk vurdering. Man kan ikke udføre sin lægegerning med økonomerne og politikernes ånde i nakken, og det er vi gudskelov sluppet for i mine år som læge," siger Ole Hartling.

Men han ser en fremtid for sig, hvor prioriteringsspørgsmålet kan bringe lægerne på kant med den ed, som de har afgivet i lægeløftet. I lægeløftet hedder det blandt andet: "Jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse." Lægeløftets ed udfordres af den kraftige vækst i antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. De betyder, at man ikke behøver stå på ventelister og kan blive behandlet hurtigere end andre, som måske har større behov, mener Ole Hartling.

I dag har knap 800.000 danskere en privat sundhedsforsikring, mens det gjaldt 50.000 for 10 år siden.

"Sundhedsforsikringerne fremmer den krævementalitet, som nu bliver mere udbredt hos patienter. Som læger møder vi det i fortolkningen af begrebet om patientens ret til selvbestemmelse. Ifølge sundhedsloven er der en uindskrænket ret til at sige nej til behandling, men en ny patienttype tolker selvbestemmelsen som en uindskrænket ret til at stille krav. Med udbredelsen af private sundhedsforsikringer bevæger det danske sundhedsvæsen sig i den retning, som Obama forsøger at forlade i USA."

nygaard@k.dk