Etik i ældrepleje: Folk skal have den relevante hjælp

Omkring 1970 udsendte Socialministeriet en lille rød vejledning i ældreomsorg og forebyggelse. Devisen var faktisk, at den dag, en person fyldte 67 år, havde vedkommende krav på støtte i form af blandt andet hjemmehjælp. Ydermere var det kommunernes opgave at orientere de ældre om deres muligheder.

Med bistandsloven af 1974 var kommunerne i god gang med at udvide servicepersonalet. Der opstod heldøgnspleje. Fokus blev mere og mere rettet fra almen hjælp til udpræget plejehjælp.

Devisen blev snart længst muligt i eget hjem, snarere end længst muligt i egnet hjem. Adskillige kloge konsulenter prækede mange ydelser i hjemmet, ombygninger i boligen og hjælpemidler ikke så mange plejehjemspladser.

I dagens Danmark hedder det, at ældre bør kunne sættes i stand til at klare sig selv mest muligt hvilket mærkeligt nok er, hvad de fleste ønsker.

LÆS OGSÅ: Selvhjælpsfilosofi i ældrepleje tager overhånd

For de vil da ikke være en del af ældrebyrden. Og nogle føler, at de, der tager mod henvendelser fra den ældre eller dennes pårørende, helst ville ignorere problemerne. Undertiden fører det måske til skjulte forsømmelser, der ikke lader sådanne noget efter, der medfører svigt over for børn.

At forvente, at fjernereboende familiemedlemmer er i stand til at tage over fra de tidligere plejekoncepter, er næppe realistisk.

Den skråsikre holdning, der udvises fra visse personer inden for plejesektoren, om at ældre kan genoptrænes til at tage vare på sig selv, kan være dækkende for en stor del ældre personer.

Samtidig er den helt uforsvarlig for en ikke ubetydelig del af de ældre ikke mindst dem, der ikke formår at klargøre over for de visiterende, hvad de i virkeligheden ikke formår. Ja, nogle gange tier de med det for ikke at ville være vanskelige.

Og på baggrund af en næsten 25 års erfaring med ældreservice jo, det kan både være vanskeligt at yde den helt rigtige bistand og ældre og deres pårørende kan være vanskelige af stille tilfredse. Men som chefkonsulent Olav Felbo fra Ældre Sagen anfører: Det handler (som i alle forhold) om balance.

LÆS OGSÅ: Kirkelig ældrepleje i høj kurs

For at opnå denne balance gælder det i høj grad om, at de, der beskæftiger sig med området, ikke blot har magt og myndighedskompetence, men i høj grad også praktisk erfaring, uddannelse og (måske væsentligst) etisk holdning til de ældre.

Egenskaber, der i de fleste tilfælde sætter pågældende i stand til at udøve de rigtige skøn og træffe de rigtige beslutninger sammen med de ældre og deres pårørende.

Det er sådanne egenskaber, ikke blot det personale, der er direkte plejeudøvende, men også beslutningstagerne bør være i besiddelse af.

Det handler om omsorg og ikke alene om, hvad der umiddelbart synes tilstrækkeligt og billigst.

Lad så være, at man springer et enkelt kulturhusprojekt eller andet over.