Dilemma: Optisk bedrag holder demente ældre indendørs

En anspændt ro har nu sænket sig over det sydlige Kirgistan efter omfattende etnisk uro mellem usbekere og kirgisere. -- Foto: colourbox.com

MED AFSTEMNING På landets plejehjem bliver det stadigt mere udbredt at bruge visuelle snydeeffekter til at hindre ældre demente i at gå ud. Nødvendigt snyd, lyder det fra Ældre Sagen

En dør camoufleret som en bogreol eller skjult bag et gardin. En mørk måtte foran branddøren, som ligner et dybt hul i gulvet. Eller en video med pårørende, som fortæller den ældre demente, at han eller hun skal gå i seng igen.

Det er alle eksempler på nye former for hjælpemidler, som stadigt flere plejehjem tager i brug for at hindre ældre, demente mennesker i at forlade bostedet med fare for at komme til skade.

LÆS OGSÅ: Det er farligt at passe en dement ægtefælle

I den forgangne uge har debatten verseret om, hvorvidt de såkaldte optiske bedrag skaber en falsk virkelighed og snyder de ældre demente. Eller om det er nyttige pædagogiske hjælpemidler til at undgå, at demente forvilder sig væk fra landets plejehjem.

Især har Liberal Alliances socialordfører og tidligere plejehjemsforstander Thyra Frank kritiseret brugen af de nævnte hjælpemidler, som hun kalder at opbygge en pseudoverden og narre de ældre.

Men hos Ældre Sagen kalder seniorkonsulent Margrethe Kähler brugen af de optiske bedrag for snyd på den gode måde:

Det er rigtig fornuftigt at bruge de her hjælpemidler, fordi de er med til at hindre ældre demente i at stikke af og komme til skade - især om aftenen, natten og under vagtskifte. Alternativet kan jo være, at personalet må låse de ældre inde eller bruge magt for at holde dem inde om natten. Og det er meget værre. En låst dør får typisk de ældre til at gå i panik og ruske løs i døren, og det kan også gøre de andre beboere kede af det, siger hun.

Margrethe Kähler mener, at det er noget sludder, at de demente bliver narret på en negativ måde, hvis eksempelvis udgangsdøren er malet til at ligne en bogreol.

Det giver dem en ro på, at de ikke hele tiden forvilder sig ud og bliver bremset af personalet. Men selvfølgelig må det ikke betyde, at de ældre så slet ikke kommer ud, bare fordi de ikke længere kan finde døren. Det er vigtigt, at plejepersonalet sørger for, at de får frisk luft og motion eventuelt udstyret med en GPS, så de er nemme at holde øje med, siger hun.

Karen Tannebæk, som er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet og har speciale i indretning af plejeboliger, kalder det et etisk dilemma, om man skal se på de nye tiltag som positive socialpædagogiske tiltag eller negative optiske bedrag.

Blandt fagfolk er der forskellige opfattelser af, om det er en god idé at bruge de her tiltag. Nogle mener, at det er uværdigt for de ældre, mens andre omvendt mener, at det netop er mere værdigt. Min opfattelse er, at tiltagene anvendes ud fra nøje overvejelser mellem ledere og omsorgspersonale siger hun.

LÆS OGSÅ: Pårørende uvidende om overgreb på beboer på plejehjem

Det er vigtigt, at personalet på landets plejehjem observerer, om det at camouflere døren giver den enkelte demente ro eller skaber angst. Beboernes reaktion skal være med til at afgøre om det er en god ide.

Det kan jo være et middel til at forebygge magtudøvelse og skabe ro hos nogle forvirrede, demente mennesker. Men det er vigtigt, at det ikke står alene. Det må ikke berøve de ældre deres frihed, at de ikke selv kan finde døren ud, siger hun.

For Karen Tannebæk er en vigtig pointe, at man skal sætte den demente ældres værdighed og livskvalitet i centrum i debatten, før man dømmer de socialpædagogiske tiltag som uværdige.

Vi skal huske at sætte os i den dementes sted og tænke på, hvad der er mest værdigt for ham eller hende. Er det at blive inde om natten, fordi døren ligner en bogreol. Eller er det at kunne forvilde sig ud med fare for at stå i afmagt, måske endda klædt i undertøj og ikke kunne finde tilbage. Det er et svært etisk dilemma, som kun vokser med de mange nye tekniske muligheder, der kommer på området, siger hun.