Små shorts og top som arbejdsuniform: Burgerkæde kritiseres

Demonstranter fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom foran Hot Buns' lokaler i København. Ligesom de medarbejdere, som Hot Buns søger, er demonstranterne klædt i små shorts og top. Foto: Keld Navntoft/

Der må være en grænse for, hvad man pålægger sine ansatte af ubehag og ydmygelse. Det siger ekspert i virksomhedsetik om burgerkæden Hot Buns, der søger ansatte til at arbejde i små cowboyshorts og top.

Ønsker man at stille sulten hos burgerkæden Hot Buns, der har lokaler i Aarhus og Skagen og senere på måneden også åbner i København, vil man blive mødt af en letpåklædt kvinde.

For at blive ansat hos Hot Buns er det nemlig vigtigt, at du er udadvendt, kan skabe god kontakt og er helt ok med, at din arbejdsuniform er cowboyshorts og en top.

Sådan lyder det i stillingsbeskrivelsen til jobbet som vært eller værtinde hos Hot Buns. Mænd er i øvrigt også velkomne til at søge jobbet, har medejeren af Hot Buns Mathias Kær forklaret. Det kræver blot, at de vil arbejde i korte cowboyshorts og top.

Den ansættelsespolitik fik i weekenden Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) til at demonstrere foran burgerrestauranten. Der er nemlig noget helt galt med Hot Buns krav til de ansattes påklædning og udseende, argumenterede demonstranterne fra DSU.

Små cowboyshorts og top er bestemt et problematisk påklædningskrav at stille til sine ansatte, mener Frej Klem Thomsen, adjunkt i etik og retsfilosofi på Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet.

"Der bør være en balance mellem, hvor mange byrder en virksomhed pålægger de ansatte, for eksempel i form af ubehag og ydmygelse, og hvor mange goder, der kommer ud af det. Der er som sådan ikke noget i vejen med at bede sine ansatte om at påføre sig en uniform, der flugter med virksomhedens værdier. Men når formålet, som i dette tilfælde, er at udstille kvinders seksualitet på en måde, som mange opfatter som problematisk, så er der næppe en sådan balance, siger han.

LÆS OGSÅ: I krig og markedsføring gælder alle kneb

Det er ikke noget nyt, at danske virksomheder klæder sine ansatte ud. Cult-pigerne, der agerer som omvandrende reklamesøjler for energidrikken Cult, bærer en uniform, der som regel består af højhælede sko, miniskørt, en nedringet habitjakke og matroskasket, og fik man stukket en af MetroXpress gratisaviser i hånden i september sidste år, kunne giveren meget vel have været en julemand. På det tidspunkt var flere af avisens udbringere nemlig klædt i julemandskostume som en del af markedsføringen.

På et arbejdsmarked, hvor mange er i pres for at finde beskæftigelse, kan virksomheders specifikke krav til de ansattes påklædning sætte nogle i en uheldig situation, mener Frej Klem Thomsen.

Nogle vil sige, at hvis du vil have et arbejde, så må du varetage de opgaver, virksomheden stiller, men det er nok for letkøbt. En virksomhed kan ikke løbe fra sine forpligtelser til at opføre sig ordentligt over for sine ansatte. Der kan være tale om en ret stor personlig omkostning for en medarbejder, hvis vedkommende oplever at være til grin, fordi man skal være offentligt til skue i julemandskostume på Nørrebro Station. Der kunne man godt vurdere, at hensynet til den ansattes ve og vel bør fylde mere end arbejdsgiverens mulighed for at få delt et par ekstra aviser ud.

LÆS OGSÅ: Succes på arbejdsmarkedet er vores eget ansvar

Christian Borrisholt Steen, medlem af Det Etiske Råd og specialkonsulent for Kristelig Fagbevægelse, er enig i, at virksomhederne i et presset arbejdsmarked bør huske etikken.

Folk har behov for et levebrød, og man kan godt frygte, at folk vil lade sig presse længere ud, end hvad de normalt vil acceptere, når de står i en situation, hvor det er svært at få arbejde. Det er vigtigt, at virksomhederne handler i overensstemmelse med den enkeltes integritet og værdighed.

Netop integritet og værdighed er to nøgleord, mener Christian Borrisholt Steen.

Integriteten og værdigheden skal man ikke krænke. Men det er samtidig meget svært at udtale sig skråsikkert om den slags, for det er individuelt, hvor grænsen går. Det er svært for samfundet at lovgive om den slags. Så længe den enkelte ansattes værdier, værdighed og integritet respekteres, må den enkelte også acceptere, at der på arbejdspladsen er en bestemt kultur og en bestemt dresscode, siger han.

Kristeligt Dagblad har kontaktet medejer Mathias Kær fra Hot Buns, men han ønskede ikke at kommentere sagen.