Kenyas blomster har hæslige torne

”Fairtrade er godt for farmens ledelse, ikke for arbejderne, fordi ejerne tjener penge på Fairtrade, men det gør arbejderne ikke. Vi bliver ikke behandlet på en god måde, så man kan mærke, at vi er en Fairtrade-farm,” siger Steven fra Fairtrade-farmen Bigot Flowers. – Foto fra video af Jeppe Villadsen og Mads Ellesøe.

Roser og nelliker i danske butikker forgifter og invaliderer arbejdere i Kenya farlige sprøjtegifte, manglende beskyttelsesudstyr og lemfældig omgang med kemikalier er blandt årsagerne

Har du købt blomster for nylig? Så er der er en god chance for, at de er fra Kenya. Kenya er den største leverandør af blomster til EU og står alene for 38 procent af EUs samlede blomsterimport.

Hver dag lander 300 ton kenyanske roser, nelliker og liljer i Europas lufthavne. I Kenya er blomsterproduk-tion blevet en milliardindustri og har overhalet turisme og te-eksport som landets største indtægtskilde.

LÆS OGSÅ:
Fairtrade-mærkede blomster i danske butikker forgifter arbejdere i Kenya

Men blomsterne produceres ofte under umenneskelige forhold.

Vi føler os som slaver. Vi bliver ikke behandlet som mennesker, og vi har ikke nok beskyttelsesudstyr, siger Steven, der arbejder på Fairtrade-farmen Bigot Flowers.

Vi møder ham i Kenyas blomsterhovedstad, Nai-vasha. Her lever han på linje med de fleste af landets over 100.000 blomsterarbejdere i en overbefolket slum, hvor gaderne flyder med affald, og husene er af træ, blik og ler.

Da han blev syg, turde han ikke opsøge andre læger end blomsterfarmens egen, fordi farmen ifølge Steven ville fyre ham, hvis han opsøgte en anden læge. Først da symptomerne blev så slemme, at han frygtede for at dø, sneg han sig ud.

På min fridag skyndte jeg mig af sted til et privat hospital. Lægen sagde, at mine problemer skyldtes kemikalierne.

Overalt fortæller folk de samme historier: om manglende beskyttelsesudstyr, om elendige lønninger, om sygdomme og spontane aborter som resultat af den kemikalieintensive produktion og om forbud mod at opsøge andre læger end farmenes egne. De kvindelige arbejdere fortæller også om hyppige seksuelle overgreb.

Vi har talt med snesevis af blomsterarbejdere, der næsten alle klager over alvorlige helbredsproblemer som resultat af arbejdet med kemikaliefyldte drivhuse og lange dage i køleskabskolde kølerum, hvor blomsterne sorteres, beskæres og samles i buketter. Også dødsfald nævnes hyppigt, men det er ikke lykkedes os at dokumentere konkrete dødsfald som resultat af kemikalierne.

På Mulemi-hospitalet i Naivasha ser lægen Josef Mwangi ofte blomsterarbejdere med arbejdsskader.

De fleste kommer med brystsmerter. For det meste på grund af kulden fra kølerummene og fra de sprøjtemidler, de udsættes for, som giver kroniske brystsmerter med akutte astmatiske anfald, siger han og fortsætter:

Jeg er meget vred over det, fordi de arbejder så hårdt ofte over 12 timer om dagen og til lav løn, samtidig med at virksomhederne vokser sig store.

Den idylliske Naivasha-sø, et par timers kørsel fra hovedstaden, Nairobi, er centrum for Kenyas blomsterproduktion. Små 60 blomsterfarme holder til omkring søen de fleste er ejet af hollændere, englændere og indere. Som enorme ovale hangarer ligger drivhusene skulder ved skulder omkring søen og spærrer vejen for de lokales kvæg.

Søen var engang et af masaiernes foretrukne vandings- og græsningsområder, og takket være sin skønhed også det foretrukne weekendmål for kolonitidens elite. I dag er vandet forgiftet af den kemikalieintensive blomsterproduktion, og vandstanden synker med en til to meter om året, fordi blomsterfarmene bruger søvandet til at vande med.

Flere apotekere, vi taler med i Naivasha, har også iagttaget alvorlige konsekvenser af sprøjtemidlerne:

Mange kommer for at få hjælp til behandling af de problemer, de får på grund af kemikalierne på blomsterfarmene, siger Kittson Zadock, der arbejder på et apotek på byens hovedgade.

Også den lokale leder af blomsterarbejdernes fagforening, Peter Otieno, fortæller om problemer med kemikalier:

Alle, der arbejder med sprøjtning i mere end fem år, enten dør eller udvikler alvorlige sygdomme, når de stopper. Det er et faktum. Jeg har været knyttet til blomsterindustrien i 17 år, og jeg har set så mange dødsfald. Folk kommer og er friske og raske, men efter blot få måneder er de forandrede. Man kan se det i ansigterne og huden på dem, siger Peter Otieno fra Kenya Plantations and Allied Workers Union.

Han vurderer, at arbejderne på 7 ud af 10 farme i Nai-vasha-området ikke får ordentligt beskyttelsesudstyr, hvilket er i strid med kenyansk lov. Hans egen hustru var nødt til at stoppe på en blomsterfarm på grund af kemikalierne.

De fleste vil fortælle dig, at de bruger klasse 3-kemikalier, som ikke påvirker arbejderne alvorligt. Men hvis man måler, kan man se, at de har rester af de yderst farlige klasse 1-kemikalier, som er forbudt af WHO.

En apoteker i Naivasha har fået nok af at se genboer og slægtninge blive syge af arbejdet på farmene:

Det er afskyeligt. Det er fuldstændig skamløst. Når blomsterfarmerne tjener enorme summer, hvorfor kan arbejderne så ikke få, hvad de fortjener?, siger dr. James Gichuru.

Artiklerne bringes i samarbejde med P1 Dokumentar, der i går sendte dokumentaren De billige blomsters bagside.