Er det i orden, at virksomheder med milliardoverskud foretager massefyringer?

Albert som drage. Uploadet af Grethe Alsbjerg

MED AFSTEMNING: En række danske virksomheder præsenterer i år regnskaber med milliardoverskud, samtidig med at de foretager store fyringsrunder. Men massefyringer i virksomheder med fremgang strider mod virksomhedernes ansvar for at bevare arbejdspladser, siger kritikere

Det affødte dårlig stemning i toppen af dansk erhvervsliv, da Stine Bosse, tidligere koncernchef i Tryg og nytiltrådt adjungeret professor ved Copenhagen Business School (CBS), i sidste uge kritiserede, at store danske virksomheder foretager massefyringer, selvom deres årsregnskaber er overordentligt positive. Direktører, erhvervsredaktører og liberale kommentatorer har i løbet af den seneste uge mødt Stine Bosses udtalelser med massiv kritik.

Stine Bosse blev i Berlingske citeret for at sige, at det ikke er okay, at virksomheder, som har meget store overskud, går ud og fyrer flere hundrede mennesker. Dermed rammer hun en nerve i danske virksomheder, som i stigende grad profilerer sig på social ansvarlighed. Alle store danske virksomheder har i dag en nedfældet politik omkring socialt ansvar, såkaldt CSR, men ingen erhvervsledere ønsker at forholde sig til det sociale ansvar, der er forbundet med at foretage massefyringer. Det mener Jens Bærentsen, administrerende direktør i Alka Forsikring.

Jeg synes, at det er yderst relevant at diskutere fortolkningen af virksomheders sociale ansvar. Der bliver talt meget om CSR i dansk erhvervsliv. Det er noget med at slukke lyset, printe på begge sider af papiret og støtte velgørende formål. Det er alt sammen fint nok, men det er også meget tandløst, siger han.

Når det kommer til spørgsmål med egentlig tyngde som spørgsmålet om massefyringer, så vil ingen erhvervsledere diskutere det. Og det synes jeg simpelthen er for tyndt. Ægte socialt ansvar handler om, hvordan vi behandler hinanden som mennesker; også i en virksomhed, siger Jens Bærentsen.

LÆS OGSÅ: Danske virksomheder handler etisk, når det betaler sig

Han erklærede sig få dage efter Stine Bosses udtalelser enig med hende i, at det ikke er i orden, når virksomheder med store overskud i årsregnskabet foretager massefyringer.

Massefyringer kan bestemt være berettigede. Men hvis man foretager massefyringer i forbindelse med, at man offentliggør et flot årsregnskab, så berettiger det i min optik en mistanke om, at beslutningen skyldes et ønske om at vise handlekraft over for markedet og aktionærerne. Og det er for kynisk, siger Jens Bærentsen.

Den opfattelse deler Jacob Dahl Rendtorff, lektor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet. Han har skrevet en række bøger om virksomheders sociale ansvar, og også han mener, at det er et problem, når virksomheder med store overskud foretager massefyringer.

Ja, jeg vil sige, at det er forkert. Medarbejderne er med til at skabe overskuddet i virksomheden, og det skaber ikke megen tryghed i virksomheden, hvis de, der har arbejdet hårdt for overskuddet, bliver fyret, når overskuddet kommer. Det er ikke fair behandling af medarbejderne, siger Jacob Dahl Rendtorff.

Flere store virksomheder har inden for de seneste måneder både præsenteret regnskaber med milliardoverskud og foretaget eller varslet massefyringer. Herunder Lego og Nordea, som begge i år har haft deres bedste regnskaber nogensinde.

Christian Bjørnskov, lektor ved Institut for økonomi ved Aarhus Universitet, kunne i modsætning til Jens Bærentsen og Jacob Dahl Rendtorff efter eget udsagn dårligt være mere uenig med Stine Bosse i, at det er et problem, når virksomheder med overskud foretager massefyringer. Hvis virksomheder bevarer arbejdspladser unødigt, skaber det på længere sigt problemer for samfundsøkonomien og dermed færre arbejdspladser, advarer han.

Vi økonomer efterlyser altid, at virksomheder er proaktive og handler på den lange bane. Det gør virksomheder netop, hvis de foretager store fyringer, selvom de i øjeblikket har store overskud. Det er tåbeligt at tro, at en virksomhed, der har overskud i år, også nødvendigvis vil have overskud de næste mange år, siger Christian Bjørnskov.

Heller ikke Sven A. Blomberg, administrerende direktør i BRFkredit, vil erklære sig enig i, at det er forkert, når virksomheder med store overskud foretager massefyringer.

At et stort overskud i sig selv skulle gøre det urimeligt at afvikle medarbejdere, er en alt for unuanceret måde at se det på. Virksomheder skal give overskud, ellers kan de ikke bevare arbejdspladser. Og virksomhedsledere skal se på, om de også på lang sigt har den rette medarbejdersammensætning til at skabe det overskud. Ellers må de gøre noget. Der kan således sagtens være situationer, hvor det kan være fornuftigt og nødvendigt, at virksomheder med overskud afskediger medarbejdere, siger han.

Har virksomhedsledelser et samfundsmæssigt ansvar for at bevare arbejdspladser?

Tjah, man har et ansvar for de medarbejdere, man nu engang har i sin organisation. Og for at sørge for, at de har ordentlige ansættelsesvilkår. Men man har også et ansvar for at sørge for, at aktionærerne får et tilstrækkeligt afkast. Hvis de ikke gør det, bliver der ingen arbejdspladser, siger Sven A. Blomberg.

Ifølge Stine Bosse selv er hendes udtalelser blevet udlagt mere unuanceret i den offentlige debat, end hun havde til hensigt med dem. Hun fremhæver over for Kristeligt Dagblad, at hun mener, at massefyringer er rimelige i nogle situationer.

Også i en situation, hvor en virksomhed trives, og hvor man løbende effektiviserer og forbedrer, kan det være nødvendigt at optimere. Man skal ikke lave støttearbejdspladser, siger hun.

At optimere er blandt politikere og erhvervsledere et udbredt synonym for at foretage fyringer.

Men min pointe er, at det har en omkostning, når man fyrer. Det ved jeg af erfaring. Når man i en stor organisation melder ud, at der skal skæres 300 stillinger, fryser den fuldstændig. Ingen tør noget, og alle dukker hovedet. Og hvis man har tiden og det har man, hvis man tjener gode penge så er der andre veje at gå. Man må så vidt muligt forsøge at tilbyde medarbejderne ansættelse andre steder i virksomheden. Og ikke mindst opkvalificere dem til den nødvendige udvikling, siger Stine Bosse.

Rune Selsing, økonom og konservativ blogger på internettet, tilbyder en alternativ analyse af massefyringsspørgsmålet. Virksomhedsledelser skal udelukkende træffe beslutninger, som bedst muligt gavner deres vækst, mener han som udgangspunkt. Men billedet mudres, når virksomhedsledelser tilskynder til, at medarbejderne investerer deres personlighed i arbejdspladsen og identificerer sig med virksomhedens værdier.

Det er ikke så enkelt, når virksomheder, som de i stigende grad gør i Danmark, forventer, at medarbejderne får følelser for virksomheden, tager virksomhedens værdier til sig, engagerer sig socialt og skaber sig en identitet gennem virksomheden. Man kan ikke på den ene side sige til medarbejderne, at de skal engagere sig følelsesmæssigt i virksomheden og samtidig selv have et helt uromantisk forhold til medarbejderne og følge en økonomisk logik, der bare går ud på at optimere, siger Rune Selsing.

Hvis virksomhedsledelser vil have et følelsesmæssigt engagement fra medarbejderne, så må de også udfolde særlige bestræbelser for ikke at skille sig af med dem. Men til syvende og sidst er virksomhederne underlagt fuldstændig uromantiske markedsvilkår. Så kærlighedsforholdet er en illusion. Det kan man ikke have til sin arbejdsplads. Man kan godt prøve, men en dag rammer den barske virkelighed, og så mister medarbejderne mere end blot deres indkomst, siger han.

Hverken Lego eller Nordea har ønsket at medvirke i denne artikel.