Danske virksomheder handler etisk, når det betaler sig

Ifølge CSR Fondens direktør Axel Boisen er de danske firmaers største svaghed, at de ikke er gode nok til at gøre opmærksom på sig selv. Foto: Henning Bagger

Forskningscenter kan efter 10 års forskning konkludere, at danske virksomheder i stigende grad fokuserer på bundlinje-effekten af deres sociale ansvarlighed

Firmaer vil gerne påtage sig socialt ansvar, særligt hvis det også giver bonus på bundlinjen og det gør det i mange tilfælde.

CSR betyder corporate social responsibility virksomheders sociale ansvarlighed. Begrebet blev opfundet i 1970erne og blev igen et varmt emne efter årtusindskiftet. CSR handler generelt om flere ting: rummelighed og inklusion på arbejdsmarkedet, miljø- og klimavenlig produktion og god behandling og lønning af arbejdere i ind- og udland.

Danmark står særdeles stærkt i alle disse kategorier, hvis man kigger på andre landes firmaer ude i verden, fastslår Axel Boisen, direktør for CSR Fonden, som er en kommunikationsplatform for CSR-miljøer. Og danske firmaer er overordnet set i international særklasse i forhold til virksomhedsetik, mener han. Axel Boisen peger på, at det blandt andet skyldes kulturelle forhold.

LÆS OGSÅ: Hvad er virksomhedsetik?

Som udgangspunkt har dansk virksomhedsetik rødder i den protestantiske ordentlighed og pligtfølelse, som ikke eksisterer på samme måde andre steder i verden. Vi har i Danmark en attitude, der hedder, at vi bør gøre ting ordentligt, siger Axel Boisen.

Handelshøjskolen i København, CBS, oprettede i 2002 forskningscenteret cbsCSR, som nu fylder rundt og har gjort status på de første 10 år, hvor forskningscenteret også er vokset betragteligt i omfang.

Der er dog stadig sorte huller i dansk CSR, mener Esben Rahbek Pedersen, centerchef for CBS-forskningscenteret.

Meget bevæger sig i retning af strategisk CSR, hvor firmaer fokuserer på forretningsmæssige fordele ved CSR. Der er også en etisk dimension i begrebet, som det er lidt sværere at pege på bundlinje-effekten af men man bør ikke undervurdere det etiske aspekt, siger Esben Rahbek Pedersen.

Mange danske firmaer effektiviserer og sparer penge ved at lave ændringer, der gavner virksomhedernes økonomi samtidig med at ændringerne gavner miljøet og giver forretningerne et godt omdømme. Et klassisk eksempel er Mærsk, der fandt ud af, at man kunne spare enorme mængder brændstof, hvis blot man sejlede halvt så hurtigt. Mange firmaer vælger også at bruge mindre emballage, der ligeledes gavner økonomi og miljø.

Men virksomhedsetik har også en mere principiel dimension og er derfor et tveægget sværd, hvor den ene klinge er skarpere end den anden. Når det kommer til den mere grundlæggende virksomhedsetik, der stiller spørgsmål ved et firmas fundament, er etikken straks mere vanskelig at implementere.

Det kniber lidt i forhold til virksomheder og branchers fundamentale karakteristika. For nylig blev H&M (international kæde af tøjbutikker, red.) kritiseret for at give lav løn i Cambodja og Bangladesh. Spørgsmålet er her, om arbejderne kan leve af deres løn. Hvis virksomheden skal til at betale for, at arbejderne kan få en højere løn, rører man pludseligt ved det generelle omkostningsniveau og så er det slut med de lavthængende frugter, hvor alle kan se en åbenlys fordel ved CSR. Det kræver en mere standhaftig CSR-politik, siger Esben Rahbek Pedersen.

Hvis man desuden stiller spørgsmål ved hele markeds-logikken og siger, måske skal vores virksomhed ikke være større, rører man ved den fundamentale vækstfilosofi, der præger de fleste virksomheder. Der begynder etik og værdier at blive svære: Når det koster noget. Enhver kan skifte til elsparepærer, hvis det betaler sig på bundlinjen, men skal man sige farvel til kunder, leverandører eller samarbejdspartnere, eller står man over for dårligt finansielt resultat, nærmer man sig svær etik, hvor man skal gøre op med sig selv, hvad det er, man vil med CSR, siger Esben Rahbek Pedersen.

LÆS OGSÅ: Virksomheder blander sig i ansattes opførsel: Fyld ikke kaffekoppen og hold på gelænderet

Han kender dog til flere firmaer, som i høj grad har handlet etisk trods økonomiske konsekvenser. Det bør man heller ikke undervurdere, pointerer centerlederen. Blandt andet har centeret talt med en virksomhed, der nægtede at bruge nogle kinesiske underleverandører, fordi de syntes, niveauet var for lavt selvom det gav mening økonomisk. På den måde er der flere firmaer, der fravælger ting på trods af økonomiske gevinster.

Ifølge CSR Fondens direktør Axel Boisen er de danske firmaers største svaghed, at de ikke er gode nok til at gøre opmærksom på sig selv.

Vi mangler ikke at få påvist, at det kan betale sig at opføre sig ordentligt hele vejen rundt over for medarbejdere, klimaet, leverandører og tredjeverdenslande. Vi mangler kun at fortælle resten af verden, hvad vi gør. Vi skal sælge os selv på dette, siger Axel Boisen, som nævner, at USAs tidligere præsident, Bill Clinton, og manden bag FNs netop afholdte RIO+20 topmøde, den kinesiske vicegeneralsekretær Sha Zukang, deltog i CSR Fondens prisuddeling i november. Begge havde stor interesse i de danske firmaers CSR-strategier. Det kan betyde god forretning på kort sigt.

Siden 2011 har CSR Fonden årligt uddelt priser, hvor man belønner danske firmaer, der har dygtiggjort sig i det seneste år. Firmaet Novozymes vandt en pris for bedste CSR-strategi, og Claus Stig Pedersen, som er hovedansvarlig for bæredygtig udvikling i Novozymes, vandt en personlig pris for at være Danmarks mest banebrydende CSR-ekspert.

Novozymes sælger miljøvenlige produkter til markedet i form af teknologi, enzymer og mikroorganismer, der kan spare firmaerne for udgifter til kemi, energi og vand. Ifølge Claus Stig Pedersen udmærker Novozymes sig ved at have en klar strategi, der målretter sig mod deres kernekompetencer.

Vi kombinerer god forretning med produkter, der gavner mennesker og miljøet. Med fokus på vores kernekompetencer kan vi udvikle varer, der også gavner vores egne kunder. Vi udvikler nye produkter, der kan klare sig i et marked, hvor der kommer strammere internationale lovgivninger i takt med at forbrugerne også bliver mere bevidste om firmaers omdømme. Udover det kan firmaer, der bruger vores produkter, spare meget i omkostninger, siger han.

Med de miljøvenlige produkter arbejder Novozymes direkte med CSR. Men de har også en politik om, at de stiller samme krav til leverandørerne fra Kina, Indien og Brasilien, som de stiller i Danmark. Herunder høje standarder til arbejdspladsernes kvalitet og krav om overholdelse af menneskerettigheder. Inklusion og mere filantropisk CSR arbejder de ikke med, da de vælger at engagere sig i de nævnte kernekompetencer.

Til gengæld vil Novozymes være et firma, der råber højt om, hvad det foretager sig.

Vores teknologi kan bruges mange flere steder, end tilfældet er i dag. Derfor føler vi, at vi har et stort ansvar for at informere markedet, politikere og meningsdannere. Vi kan gøre ting bedre, uden det bliver dyrere eller koster arbejdspladser. Vi hører ikke til kategorien af stille virksomheder, som mange andre danske virksomheder, siger Claus Stig Pedersen.