Danske Bank: Vi stiller samme etiske krav i alle verdensdele

Danske Bank har sat den israelske Bank HaPoalim på listen over selskaber, man ikke vil investere i. Det er blevet udlagt som udtryk for anti-israelske holdninger, men ifølge bankens chef for ansvarlig investering, Thomas H. Kjærgaard, handler det om ansvarlighed

Som omtalt i gårsdagens Kristeligt Dagblad har I besluttet, at I ikke vil investere i den israelske Bank HaPoalim. Hvorfor har I truffet den beslutning?

HaPoalim er blevet sat på vores eksklusionsliste, som er offentligt tilgængelig, og som i alt 33 selskaber optræder på på nuværende tidspunkt, fordi en investering i banken efter vores opfattelse ikke ville leve op til vores politik for ansvarlig investering. Det handler om, at vores kunder skal være trygge ved, at vi vil investere i selskaber, som lever op til internationale normer. I alt tre selskaber optræder på vores liste på grund af deres forhold til de israelske bosættelser, heraf to i den samme koncern.

LÆS OGSÅ: Danske bank sortlister israelsk bank

I Israel er dette skridt blevet udlagt som begyndelsen på en isolation af landet i forhold til investering, og røster har endda talt om, at det skulle være udtryk for antisemitisme. Hvad er jeres reaktion på det?

Vores politik er den samme i forhold til alle selskaber, uanset om de kommer fra Europa, Afrika eller Mellemøsten. Vi følger de principper, FN kommer med, i forhold til samfundsansvar og om selskaber følger international lov. Ikke nødvendigvis i rent juridisk forstand, men ud fra en principiel vurdering.

Men er det ikke korrekt, at I for eksempel investerer i adskillige kinesiske selskaber trods udbredt kritik af menneskerettighedssituationen i Kina?

Det handler ikke om landets politik, men om praksis hos det enkelte selskab. Og her er vores forventninger også de samme til kinesiske selskaber. De 33 selskaber på vores liste kommer fra forskellige lande.

Har det været en overraskelse, at jeres beslutning har vakt postyr i israelske og nu også danske medier?

Vi ved, at konflikten i Mellemøsten er en følsom konflikt, som ofte er kendetegnet ved skarpe reaktioner fra begge sider. Så det kommer ikke bag på os, at der kommer reaktioner. Men i lyset af, at vi traf beslutningen i første halvdel af 2013 og offentliggjorde den i september, havde vi ikke forudset, at den lige netop nu ville få liv i diverse medier.