Dagligvare-giganter vil af med emballagen

Jo friskere fødevarerne er, når de kommer til butikkerne, desto større er sandsynligheden for, at den bliver solgt og spist, for den rammer sidste salgsdag og ender som affald. – Foto: Lars Wittrock Denmark

Coop, Arla og Carlsberg sætter mål for at reducere indpakningen på deres produkter. Men de har selv opdraget forbrugerne til det mod-satte, mener forbrugerforening

Hvert år bruger hver eneste dansker 126 kilo emballage, hvilket svarer til 693.950 ton. Ifølge Miljøstyrelsens seneste rapport består omtrent halvdelen af emballageforbruget af papir og pap, mens plast udgør 24 procent. En stor del stammer fra varer købt i landets supermarkeder.

Det får nu nogle af landets største aktører på dagligvareområdet til at fremsætte mål for, hvordan de kan reducere mængden af indpakning.

Mælkeproducenten Arla har en ambition om at blive affaldsfri i 2020 til den tid skal alt deres emballage kunne genbruges mens bryggeriet Carlsberg har fokus på at reducere mængden af emballage på sine produkter. Supermarkedskæden Coop arbejder på at lave et emballage-manifest, ligesom kæden efterlyser idéer fra kunderne til, hvordan butikkerne kan reducere mængden af emballage.

LÆS OGSÅ: Hjælp Syrien: Millioner er på flugt i den værste humanitære katastrofe i nyere tid

En undersøgelse, Coop har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, viser, at 86 procent af de adspurgte mener, at der i høj grad eller i nogen grad er for meget emballage om dagligvarerne. Men når det kommer til stykket, er det ikke altid let at få kunderne til at vælge et produkt med mindre indpakning. Det påpeger Signe D. Frese, programchef for miljø og klima i Coop.

Vi har reduceret mængden af emballage på vores opvasketabs fra vores eget mærke Änglamark, så kassen nu er mindre. Men vi oplever, at kunderne går direkte efter den pakke med opvasketabs, som ser størst ud. Også selvom der faktisk ikke er flere i, siger hun.

Hos Carlsberg har man også oplevet forbrugernes valg og fravalg på nært hold. I Danmark sælger Carlsberg hovedsageligt øl i dåser og returflasker, som indsamles gennem Dansk Retur System. Over de seneste år har dåsen overhalet returflasken på trods af returflaskens lavere miljøpåvirkning, fortæller Simon Hoffmeyer Boas, Senior CSR Manager hos Carlsberg Group.

Vi må erkende, at bekvemmelighed ofte overstiger forbrugernes vilje til at foretage det miljømæssigt bedste valg. Øldåserne er blevet utrolig populære, fordi de er så nemme at have med. Som virksomhed må vi erkende, at forbrugerne ikke altid handler rationelt i forhold til miljøet, hvilket er svært at ændre, med mindre de tager aktivt stilling til de produkter, de køber. Men selvfølgelig skal vi også være bedre til at kommunikere til forbrugerne, hvad der er det mest miljøvenlige valg, siger han.

Og måske ligger supermarkeder og producenter, som de har redt. Det mener Klaus Jensen, kampagneleder for foreningen Aktive Forbrugere, der arbejder for at promovere bæredygtigt forbrug.

Den megen emballage er både en ekstra økonomisk omkostning for producenterne og forbrugerne. Men desværre har producenterne vænnet forbrugerne til, at alting skal være nemt. Frem for at sælge en papirpose med te sælger de en plastikindpakket æske med separate tebreve, der hver for sig er pakket ind. Forbrugerne skal vænnes til at tænke på en anden måde og til at forstå, at cornflakes fra Kelloggs ikke nødvendigvis er mere luksuriøse, blot fordi de både er pakket i en pose og en papæske, siger Klaus Jensen.

Antropolog Joachim Halse har forsket i affaldshåndtering og er adjunkt ved Kunstakademiets Designskole. Også han mener, at producenter og butikker har vænnet forbrugerne til at vælge forførende indpakninger.

Og det skal de lære at sige nej til. Og faktisk vil jeg mene, at der er en stor vilje blandt borgerne til at ville gøre det gode. Vi ser det nu med genanvendelse af batterier. Der er ingen, der straffer dig, hvis du smider dem i dagrenovationen, men de fleste mener alligevel, at det er forkert. Vi skal bort fra det opdragende og over til partnerskab. Jeg mener, vi skal tage borgerne mere alvorligt som forandringsagenter, siger han.