Bør smukke mennesker komme forrest i jobkøen?

En fodboldspiller er død efter hjertestop under en fodboldkamp i Italien. Alle kampe i Serie A er udskudt. ...

En fodboldspiller er død efter hjertestop under en fodboldkamp i Italien. Alle kampe i Serie A er udskudt. AFP PHOTO / Luciano Pieranunzi Foto: . / Scanpix

Burgerkæden Hot Buns er kommet i vælten med kravet om, at de ansatte skal bære shorts og ærmeløs top. Men handler det om uniformen eller det underliggende krav om, at du skal være smuk for at kunne bestride jobbet?

Mindst 156 centimeter høj og højst 60 kilo. Og så helst ugift, uden børn og gerne under 32 år.

Sådanne krav havde det amerikanske flyselskab Pan Am angiveligt til deres stewardesser tilbage i 1960erne. Og selvom ingen formentligt ville turde at stille disse krav til deres ansatte i dag, så synes der at være en uskreven regel om, at du skal præsentere dig godt, heriblandt ikke have synlige tatoveringer, have håret sat og makeuppen klar. For når man er firmaets ansigt udadtil, så spiller udseendet en rolle, og i sådanne tilfælde må smukke mennesker vel gerne komme forrest i jobkøen?

Det gør de i hvert fald ofte i den slags job, hvor man skal repræsentere en virksomhed på den ene eller anden måde, siger erhvervsmanden Asger Aamund. Her vinder de smukke ofte over de grimme.

Mange i erhvervslivet ville ikke vinde nogen skønhedskonkurrence, og er ikke blevet ansat på deres gode udseende, men på deres kvalifikationer. Men hvis man skal bruge en eksportchef, så ser man på, om vedkommende er præsentabel, og hvis vedkommende også ser bedre ud end gennemsnittet, så vil det have en indirekte virkning. Så hvis valget står mellem en grim eksportchefkandidat og en flot, så vil man tage den, der ser bedst ud. Men historien om, at man kan charmere sig til et job, bare fordi man ser godt ud, har ikke hold i virkeligheden, for virksomhederne er så konkurrenceramte, at man går efter kvalitet og kompetence.

I virkeligheden må det være op til virksomhederne selv, om den søger folk, der skal kunne bære en bestemt uniform eller se ud på en helt bestemt måde, mener han. Så længe de ansatte er indforståede med det.

Hvis en restaurant søger ansatte, der skal se ud som Marie Antoinette med pudderparyk og stor kjole, så er det da fint, hvis det er restaurantens image. Så med mindre det overskrider de ansattes etiske grænser, så skal samfundet ikke blande sig i virksomhedernes uniformpolitik.

LÆS OGSÅ: Sognepræst: Danmark har brug for en erotisk vækkelse

Og i stedet for at blive forarget, når en restaurant kræver, at dets ansatte skal iføre sig shorts og ærmeløse T-shirts, så skal vi glæde os over det, mener sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne på Midtsjælland Poul Joachim Stender. Forleden skrev han på hjemmesiden kristendom.dk, at han glædede sig til med åben mund og store øjne, at spise burgere på Hot Buns og møde de smukke kvinder.

Han slår på, at vi gradvist bevæger os i retning af et kønsløst samfund, hvor vi ikke er defineret som mænd og kvinder, der begærer hinanden og flirter med hinanden. Vi er kønsneutrale. Men spørgsmålet er, om Poul Joachim Stender vil nyde burgeren, hvis kvinden foran ham i shorts og top har lidt for mange kilo på sidebenene, strækmærker på lårene og filipenser i ansigtet? For præmissen for at iklæde sig denne uniform er vel også, at du skal være smuk?

Men det er en lav definition af skønhedsbegrebet, mener Poul Joachim Stender, som siger, at skæve tænder og 20 kilo for meget på kroppen, kan være lige så erotisk som slankhed og rene linjer. Og idealet for skønhed er jo forskelligt afhængigt af, om man vender blikket mod Det Gamle Testamente, hvor det handlede om at være så frodig som muligt, eller en burgerkæde som Hot Buns, hvor servitricerne på kædens hjemmeside er slanke og storbarmede.

Det vigtige er, at vi ikke skal være kønsløse. Det handler ikke bare om tøjet og udseendet, men om at kunne sige nogle interessante ting til de mennesker, vi møder. Alle skal gøre sig umage, men på hver sin måde. Skønhed kan jo lige så vel handle om måden, kvinden bevæger sig på, hendes smil eller varme øjne, siger han.

Ja, skønhed kan være bredt defineret, men der er alligevel nogle generelle kriterier, man sorterer efter på jobmarkedet, mener professor Iben Jensen fra Aalborg Universitet. Hun har blandt andet forsket i køn og etnicitetens betydning i ansøgninger og siddet med ved mange jobsamtaler.

Jeg oplever, at man sorterer meget i forhold til overvægt. Det handler ikke så meget om skønhed, men om idealforestillingerne om hvad en krop er. Hvis folk er overvægtige, bliver det registreret som en mangel på selvkontrol eller opfattet som om, man er et usundt væsen. Men det hænger sammen med jobtype, for it-drengene må gerne være overvægtige og drikke cola, for de kan noget andet og skal ikke være firmaets visitkort.

Men det er stærkt diskriminerende, hvis ikke man først og fremmest undersøger ansøgerens faglige kvalifikationer uanset jobtype, mener hun. Samtidig er det dog også en skrøne, at alting er meget nemmere på jobmarkedet, hvis man er smuk.

I størstedelen af de job, der bliver besat, spiller udseendet en beskeden rolle. Der bliver man ansat på sine faglige kvalifikationer i samspil med etnicitet, køn og ens evner til at beskrive sig selv på en måde, der virker tillidsskabende på ansættelsesudvalget. Derfor er det problematisk, hvis man begynder at tro, at man skal være smuk for at få et job. Du bliver jo for eksempel ikke chefredaktør på baggrund af dit smukke ansigt, og jeg finder det problematisk, at man for eksempel i medierne lægger så stor vægt på udseendets betydning for karrieren. Det er et fortegnet billede af, hvad skønhed betyder i hverdagen.

Og skønhed kommer som sagt indefra. Derfor bør udseendet vel heller ikke spille en rolle for det arbejde, man udfører? Nej, mener forfatteren Lone Aburas, som til denne avis tidligere har fortalt, at hun har overtalt sit forlag til, at hendes billede ikke engang kan ses på omslaget af hendes bøger, sådan som det ellers er i næsten alle bøger i dag. Hun ønsker at signalere, at bogens indhold absolut ikke har noget med hendes udseende at gøre.

Men det ændrer ikke på, at mænd og kvinder verden over i stigende grad får botox-behandlinger, fedtsugninger og næseoperationer. Forleden fortalte DR historien om, at stadig flere kvinder i Kina lader sig skønhedsoperere. Ikke i jagten på kærligheden, men i jagten på at få det bedste job. For her er skønsidealet klart. Hvis du har store øjne, flotte kindben og er velproportioneret, så er du smuk, og ergo klarer du dig bedre på jobmarkedet. Udseendet er altså blevet en valuta for kvinderne.

Men er det overhovedet nyt, at smukke mennesker har en fordel i visse job? Ikke hvis du kigger på flyselskabet Pan Ams retningslinjer fra 1960erne eller spørger Asger Aamund. Allerede da han trådte sine barnesko i industrien, mærkede han, at det ydre havde betydning. Forskellen er bare, at der i dag er kommet mere opmærksomhed omkring det, og folk er nemmere at forarge.

Samfundet er blevet mere interesseret i, hvad man foretager sig i virksomhederne end tidligere. Det er gået op for folk, hvor vigtigt erhvervslivet er for vores velfærdssamfund, og så begynder de mere bornerte og spidsborgerlige værdier at snige sig ind, siger han.