Patient genvinder bevidstheden efter 15 år i vegetativ tilstand

»Det er interessant, at de lykkes med at vække denne patient. Samtidig skal man tænke over, hvad man vækker folk op til. Det er jo ikke sådan, at denne mand nu kan tage sit gode tøj og gå hjem,« siger professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet, Albert Gjedde. Foto: Nima/ritzau

Manden drejer hovedet på kommando, smiler og får tårer i øjnene, når han hører sin yndlingsmusik

En 35 årig mand, som har ligget i vegetativ tilstand i 15 år efter et trafikuheld, har fået en smule bevidsthed tilbage, efter at franske forskere har indopereret en elektrisk stimulator omkring en central nerve, som forbinder hjernen med kroppen.

Det skriver Videnskab.dk

Han er gået fra en vegetativ tilstand med komplet bevidstløshed og ingen kontakt med omverdenen til at være minimalt bevidst.

"Det er ret dramatisk, det man lykkes med for ham her. Man ville tro, at efter så lang tid er hjernen så udslukt, at der ikke er mere at gøre. Det giver et håb om, at man kan bringe ham videre op til højere bevidsthed,"siger læge og ph.d. i neurologi fra Københavns Universitet Johan Stender, om det nye studie.

De franske forskere har indopereret en elektronisk stimulator omkring den vegetative mands vagusnerve. Nerven løber mellem kroppens organer og hjernen, og den er med til at styre blandt andet bevidsthedsniveauet.

Da de satte stimulatoren i gang med at udsende elektriske impulser, genvandt manden gradvist en smule bevidsthed. Han begyndte at følge folk med øjnene, når de gik rundt i lokalet. Han kunne dreje hovedet, når han blev bedt om det, han smilede og fik tårer i øjnene, når hans yndlingsmusik blev spillet. Hans mor har desuden fortalt, at han kan holde sig vågen længere, når der blev læst højt for ham.

"Ved at stimulere vagusnerven viser vi, at det er muligt at forbedre et menneskes tilstedeværelse i verden,"siger ph.d. fra Institutdes SciencesCognitivesMarcJeannerod,AngelaSirigu i en pressemeddelelse.

Hun er førsteforfatter på en artikel omstudiet, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Læs mere på Videnskab.dk:Nyt værktøj kan vise, om vegetative patienter vil vågne igen

Manden var som 20 årig involveret i en voldsom trafikulykke, som gav omfattende skader på store dele af hjernen. Så store, at hans hjerne ikke har været i stand til at genstarte bevidstheden selv.

Han har ligget i 15 år uden nogen form for kontakt med omverdenen. Men de elektriske impulser fra vagusnerve-stimulatoren fik sat gang i mandens hjernebark og thalamus. Forskerne kunne måle en aktivitet i hele mandens hjerne som følge af den elektriske stimulation.

Johan Stender forklarer, at springet fra vegetativ tilstand til minimal bevidsthed er ret stort.

"Du kan se meget tydelig forskel på aktivitet i en hjerne, som er vegetativ, og en hjerne, som er minimalt bevidst. Forskellen mellem minimal bevidsthed og højere bevidsthedsniveauer er sværere at måle,"forklarer han.

I en hjerne, som er i vegetativ tilstand, sker der ingen udveksling af informationer på tværs af hjernen. Vegetative patienter veksler mellem at være vågne og sove, men de er aldrig ved bevidsthed og ikke i kontakt med omverdenen.

"Springet fra vegetativ tilstand til minimal bevidsthed er meget afgørende. Er man bare minimalt bevidst, er der mulighed for, at hjernen kan komme i gang igen, og man kan opnå højere bevidsthedsniveau,"siger Johan Stender.

Læs mere på Videnskab.dk:Vegetative patienter kan være ved bevidsthed

Videnskab.dk har også sendt det nye studie til professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet, Albert Gjedde. Han mener ligesom Johan Stender, at resultatet er interessant, men stadig ikke et drømmescenarium.

"Det er interessant, at de lykkes med at vække denne patient. Samtidig skal man tænke over, hvad man vækker folk op til. Det er jo ikke sådan, at denne mand nu kan tage sit gode tøj og gå hjem,"siger han.

Manden kan følge en genstand med øjnene, han kan dreje hovedet til den side, han bliver bedst om, og han reagerer følelsesmæssigt på stimuli udefra - for eksempel når hans yndlingsmusik bliver spillet.

Så vidt Albert Gjedde og Johan Stender kan se ud fra den videnskabelige artikel, er der ikke sket yderligere udvikling end det, i løbet af det halve år manden har været minimalt bevidst.

Læs mere på Videnskab.dk:Hver tredje vegetative patient har alligevel bevidsthed

Det interessante er i Albert Gjeddes øjne, om manden af sig selv eller med genoptræning kan opnå højere bevidsthed end minimal.

"Hvis man ikke kommer videre end minimal bevidsthed, er det spørgsmålet, om det ikke var bedre at være i vegetativ tilstand. For der har man trods alt ingen bevidsthed om den situation, man ligger i,"siger han.

Omvendt ved man, at omkring halvdelen af dem, som opnår minimal bevidsthed, formår at bevæge sig videre og opnå decideret vågen tilstand i løbet af et år.

"Hos dem bevæger hjernen sig af sig selv mod højere bevidsthed.Spørgsmålet er, om det også vil være tilfældet for denne mand, som er blevet stimuleret til minimal bevidsthed,"siger Albert Gjedde.

Foreløbig er det sandsynligt, at manden vil være afhængig af vagusnervestimulationen for at bevare bevidstheden. De franske forskere har ikke forsøgt at slukke stimulatoren for at se, om manden efterfølgende falder tilbage i vegetativ tilstand.

Nu hvor de franske forskere har vist, at en mand, som har været vegetativ i 15 år, kan genvinde noget bevidsthed med vagusnervestimulation, hvad er så næste skridt? At afprøve det på en større gruppe patienter?

"Det kommer meget an på, hvordan manden her udvikler sig, synes jeg. Atfå en masse patienter, som er minimalt bevidste, er ikke særligt attraktivt, hvis ikke de kommer videre,"siger Albert Gjedde.

Det er Johan Stender enig i:

"Mange af de minimalt bevidste ender som triste historier. Halvdelen kommer videre op. Halvdelen bliver ved med at være minimalt bevidste,"fortæller han.

De når altså aldrig videre end til at kunne følge en genstand med øjnene og måske dreje hovedet på kommando.

Johan Stender kender eksempler på minimalt bevidste, hvor man har målt i hjernen, at den eneste del hjernen, som var intakt, var den del, som styrede synet.

"Det er svært at forestille sig, hvordan det opleves. Så kan du ligge og se en masse billeder, men du kan ikke tænke over det, du ser,"siger han.

Derudover er det meget svært at lave større studier med vegetative patienter. Rent etisk er det meget svært at få lov til. Du skal sandsynliggøre, at forskningen vil have sandsynlighed for at gavne patienten. Herefter er det patientens værge, som skal give samtykke til, at man må lave forsøgene.