Hvad er pligtetik?

Hvad er en moralsk handling? Spørgsmålet er relevant for de fleste, men det er også meget svært at besvare. Pligtetikken er en retning inden for moralfilosofien, der giver et bud

Etik er spøgsmålet om, hvad den gode handling er. Det er et svært spørgsmål, og der gives ingen entydige svar. Mange filosoffer og teologer har alligevel prøvet, og det er den pligtetiske tradition et bevis på.

Pligtetik kort fortalt
Pligtetik går også under navnet deontologi, som kommer af de to græske ord deon og logos. Deon betyder pligt, og logos betyder i denne sammenhæng lære om. Pligtetik er derfor læren om det, vi er forpligtet på at gøre som mennesker.

Traditionelt sættes pligtetik i modsætning til nytteetik, der siger, at vi bør bedømme en handling på dens konsekvenser. Det er i grel modsætning til pligtetikken, der siger, at en handlings konsekvenser er irrelevante, når vi skal bedømme handlingen som god eller ond. Nogle handlinger er ganske enkelt gode eller onde uafhængigt af, hvilke konsekvenser de har.

Historie og udvikling et spørgsmål om Gud?
De første pligtetiske tanker ses hos religiøse tænkere, der mente, at en handling udelukkende kunne siges at være god, hvis Gud havde åbenbaret den som god. Et godt eksempel på en sådan åbenbaring er naturligvis de 10 bud. Et andet kendt eksempel er trosfaderen Abraham, der på bjerget Morija af Gud fik besked på at ofre sin søn Isak uden forklaring.

Holdninger som disse kan spores hos blandt andre franciskanermunken og tænkeren William af Ockham og René Descartes. Her ligger det pligtetiske i, at en handling skal foretages af den ene grund, at det kræves af Gud ligegyldigt hvilke konsekvenser handlingen har for mennesker: Abraham skal slå sin søn ihjel af den grund, at lydighed over for Gud er lig med moral.

Med oplysningstiden blev moraltænkning for mange adskilt fra religiøs tænkning, og det kan sagtens lade sig gøre at formulere en pligtetik uden at være troende. Det bedst kendte bud på en sådan pligtetik blev præsenteret af den tyske filosof Immanuel Kant (f. 1724).

Han forsøgte at give sit bud på, hvad begrebet om pligt indeholder. Han endte med det kategoriske imperativ: En handling er moralsk, hvis man kan ønske, at alle skal handle på samme måde i samme situation.

Et helt simpelt eksempel er det at tale sandt: Hvis du i en specifik situation taler sandt og samtidigt kan sige, at det er ønskværdigt, at alle i din situation gør det samme, er det moralsk i orden.

Dermed er der lagt stor vægt på hensigten bag en handling, fordi det er dit ønske om at være i overensstemmelse med det kategoriske imperativ, der gør handlingen god. I praksis betyder det, at det ikke er en moralsk handling, hvis en mand skyder efter en enlig mor med hensigten om at slå en uskyldig ihjel og i stedet rammer en anden morder.

Men dette fokus på hensigten betyder ikke, at Kants pligtetik gør det op til dig selv at definere moral. Kant mente, at moralloven var ens for alle. Når det var op til den enkelte at vurdere, om alle skulle gøre det samme, betød det udelukkende, at man måtte i kontakt med moralloven, som var ens for alle og tilgængelig for alle.

Pligtetik og kristendom
Om kristendommen kan siges at være pligtetisk, er et meget åbent spørgsmål, og det er helt afhængigt af den enkelte retning.

Katolicismen har klare pligtetiske træk, da den ofte opstiller almene love for moralsk handling (forbud mod prævention), mens protestanter er mere uenige.
Søren Kierkegaard betragtede sig selv som pligtetiker med Guds du skal in mente. En del liberalteologer ville kalde sig selv dydsetikere, mens mange danske teologer benægter, at man overhoved kan snakke om en specifikt kristen moral.