Fælles Forandring - efterskolernes verdensmålsfestival

Vi vil efterlade en verden uden ekstrem fattigdom

Vi er stolte over at være en del af Fælles Forandring, vi er stolte af at være den generation der kan være til mens fattigdom afskaffes og så er vi stolte af at have lavet en sang om det

Den 28. maj løb den aller første Fælles Forandring - efterskolernes verdensmålsfestival af stablen. Sammen med 550 elever slog vi et slag for, at vi er den generation de ældre kalder generation-verdensmål. Siden 1990 har vi sammen halveret antallet af ekstrem fattige mennesker på jorden. Det bliver en stor udfordring at få det tal til at blive nul, men vi er allerede godt på vej.

Vi kommer fra Sejergaardens Musikefterskole og vi har skrevet en sang til Fælles Forandring, fordi at den her sag er vigtig. En sang som vi delte med de 550 elever, en sang som de sang med sammen med os, en sang der ligeledes er blevet lavet til en film fra dagen og dermed måske en sang der kan skabe en Fælles Forandring. Læs teksten herunder.

SÅ TÆNK MED HJERTET NU
Tekst & musik : Mille Elkjær Jendresen & Markus Højgaard Fog

1. vers (pigerne)
Der nog’en i verden, der tørster
Mens andre de drukner i vand
Og mængden af affald i havet
Går over enhver forstand

2. vers (drengene)
Luften er tæt forurenet
Af olie- og kulindustri
Og forskellen bli’r stadig større
På fattige og på rig’

B.-stk (sopran/tenor)
Verden har brug for vor handling – vort mod
Lad os begynde nu

Omkvæd (alle)
Vi ku’ lav’ en forandring
I mit land, og dit land – i hele verden
Vi kan gøre en forskel
For vi kan, og vi skal
Så tænk med hjertet nu

3. vers (alle)
Kvinder og mænd er ej lige
Skønt det er absurd at forstå
Og frihed og fred er en luksus
Som endnu er for de få

4. vers (alle)
Men der er et håb for vor fremtid
I hjerterne brænder et bål
Hvis alle i verden ta’r ansvar
Så når vi de sytten mål

B.-stk (sopran/tenor)
Verden har brug for vor handling – vort mod
Vi er forenet nu

Omkvæd (alle)
:/ Vi ku’ lav’ en forandring
I mit land, og dit land – i hele verden
Vi kan gøre en forskel
For vi kan, og vi skal
Så tænk med hjertet nu /: