Thailand forbyder udenlandske par at opsøge rugemødre

Par fra udlandet må ikke længere rejse til Thailand for at finde en rugemor til at bære deres kommende barn

Det er ikke længere lovligt for udenlandske par at tage til Thailand og opsøge en rugemor til at bære deres kommende barn. Det besluttede Thailands parlament sidste uge efter en række surrogatskandaler sidste år, hvor blandt andet et australsk forældrepar efter sigende valgte kun at tage den ene af to tvillinger med til Australien, fordi den anden tvilling var født med Downs syndrom. I et andet tilfælde blev en japansk mand far til 16 babyer efter at have benyttet sig af thailandske rugemødre.

Thailand har været en topdestination for fertilitetsturisme, hvilket har forbundet landet med en industri under navnet ”lej-en-livmoder”.

”Denne lov har til formål at stoppe thailandske kvinder fra at blive verdens livmoder. Loven forbyder udenlandske par i at komme til Thailand for at søge kommercielle surrogattjenester,” siger Wanlop Tankananurak, medlem af Thailands nationale lovgivende forsamling, til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Loven forbyder udenlandske par samt homoseksuelle at opsøge surrogattjenester i landet. Kun heteroseksuelle par, hvoraf mindst én af parterne er thailandsk og har været gift i mindst tre år, har ret til at opsøge surrogatmødre. Derudover skal rugemoderen være thailandsk og over 25 år. Det er ikke tilladt at blive betalt for tjenesten, og rugemødrene skal være slægtninge til én af de to parter, der ønsker at bruge en rugemor.

Samtidig indeholder lovgivningen også et forbud mod reklamer og kampagner for rugemødre og forbyder surrogatagenter og uregistrerede klinikker, skriver den britiske avis The Guardian. Bryder man loven, kan det give op til 10 års fængsel og en bøde på op til 200.000 baht (cirka 40.000 danske kroner). Kritikere er dog ifølge den britiske nyhedsstation BBC bange for, at lovgivningen vil skabe et undergrundsmarked, som gør det sværere for patienter at få adgang til læger og sundhedspersonale.

Thomas Ploug, der er professor på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet og blandt andet forsker i etik, forklarer, at virkeligheden ofte er langt fra den optimale situation for rugemoderen, der kan opleve at blive udnyttet, som det skete, da det australske forældrepar valgte kun at tage den raske tvillingesøster med hjem og lade den syge tvillingebror blive hos rugemoderen. Derfor kalder han lovgivningen ”helt naturlig og helt rigtig”.

”Det er et klart signal til det internationale samfund. Det vigtige er, at det først og fremmest har en effekt i forhold til omverdenen, og loven rammer primært par, der kommer udenlands fra. Det kan absolut have en effekt i forhold til synet på Thailand,” siger Thomas Ploug.

Han medgiver, at kritikere kan ret i, at der i stedet opstår et sort marked for rugemødre, fordi surrogat fungerer som en relativ enkel indtjeningskilde. Men den nye lovgivning vil stadig indprente sig hos mange og opnå en kulturel effekt, når regeringen tydeliggør, at løsningen ikke er at fastholde en praksis, de ser som ulovlig.

”Lovgivning har altid en effekt, selvom det ikke altid har den fuldstændige effekt. n ting er den direkte effekt på mennesker, der konkret overvejer at bruge en rugemor og den bredere kulturelle effekt i form af et ændret syn på forældreskabet, moderskabet og kvinden. Parlamentet sender et signal til befolkningen om, at det ikke er en kultur, det ønsker at understøtte og finder så illegitim, at den skal indskrænkes betydeligt.”