Kan man henrette en angrende morder og kristen mønsterfange?

En fange, der har fundet Gud bag tremmerne, er blevet genstand for en debat om syndsforladelse

Er det en synd at henrette en angrende morderske, der har gennemgået en åndelig opvågning bag tremmerne og i dag er en dybt kristen mønsterfange? Det mener religiøse aktivister og meningsdannere i USA, der kæmper for at få omstødt fangen Kelly Gissendaners dødsdom.

I et fælles brev appellerer flere end 500 religiøse ledere, heriblandt både præster, imamer og rabbinere, til myndighederne i delstaten Georgia om at ændre Kelly Gissendaners dødsdom til en fængselsdom. De henviser til, at hendes venskaber med fangevogtere, tidligere fængselsforstandere og kristne tænkere såsom den tyske teolog Jürgen Moltmann, som hun fik kontakt med under et teologistudium i fængslet, er med til at bevise, at hun er blevet rehabiliteret som et nyt og bedre menneske.

”I løbet af hendes 18 år i fængsel har Kelly gennemgået en dybtgående åndelig transformation, og hun er modnet som person og i sin tro,” lyder det i brevet.

At henrette en tidligere forbryder, der ifølge talrige karaktervidner er blevet genfødt som et andet menneske, svarer moralsk set til at henrette en uskyldig, fremfører psykiateren Keith Ablow, der er kommentator for det konservative nyhedsmedie Fox News.

”Kan vi ikke være enige om, at når en person har ændret sig så gennemgribende som Kelly Gissendaner - bevist af hendes ord og gerninger og det positive indtryk, som hun har gjort på andre - så er det at henrette hende, i al væsentlighed meget tæt på at henrette en helt anden person end den, der er dømt for mord?” spørger han i en klumme.

Andre debattører afviser imidlertid, at myndighederne har nogen ret eller pligt til at bevilge Kelli Gissendaner syndsforladelse.

”I modsætning til andre forbrydelser kan mordere ikke yde deres ofre, som i sagens natur er døde, godtgørelse. Kristendommen har traditionelt sagt, at statens pligt er at henrette mordere i jagt på retfærdighed. Det er kirkens pligt at tilbyde guddommelig genløsning,” skriver Mark Tooley, formand for den konservative kristne tænketank Institute on Religion and Democracy (Insti-tut for Religion og Demokrati), i et indlæg i det politiske magasin The American Spectator.

Den 46-årige Kelly Gissendaner er dømt til døden for sin medvirken til knivmordet på ægtefællen Douglas Gissendaner i 1997. Hendes daværende elsker begik drabet på hendes opfordring og modtog en livstidsdom til gengæld for at vidne imod hende. Hun ville være blevet den første kvinde til at blive henrettet i Georgia i 70 år, hvis hun efter planen var blevet ført til dødskammeret i sidste uge.

Henrettelsen blev i sidste øjeblik udsat på grund af tvivlsspørgsmål om effektiviteten af en type kemikalie, som Georgia bruger til at henrette dødsfanger. Det var anden gang, at Gissendaner snød døden, idet hendes planlagte henrettelse i februar blev udsat på grund af dårligt vejr.

Flere at de religiøse aktivister, som fører hendes sag, ser de to udsættelser som Herrens værk. De ”kan være Guds måde at give alle, der forsøger at redde Kellys liv, mere tid”, mener eksempelvis den indflydelsesrige evangelikale præst Jim Wallis, der er formand for den progres-sive kristne organisation Sojourners.

Kelly Gissendaners myrdede ægtefælles familie er uenig og fastholder, at den dødsstraf, som hun er blevet tildelt, er en retfærdig straf.

”Vi, sammen med vores venner og støtter og vores gudstro, vil fortsætte med at kæmpe for Doug, indtil han får den retfærdighed, som han fortjener,” siger familien i en udtalelse.

Myndighederne i Georgia har indtil videre afvist at omstøde Kelly Gissendaners dødsdom. Det er uvist, hvornår der sættes en ny dato for henrettelsen.