Aktiv dødshjælp er de liberale briters nye hjertesag

Over 80 britiske personligheder skrev op til nytår under på et åbent brev, hvor de opfordrer politikerne til at gennemføre lovgivningen, så desperate briter ikke føler sig presset til at rejse til udenlandske selvmordsklinikker som Dignitas-klinikken i Schweiz. Modelfoto.

Kredsen af samfundsstøtter, som lægger navn til kravet om, at de britiske politikere lovliggør hjælp til at dø, vokser

Fra læger, forfattere, politikere og skuespillere til præster og tilmed en tidligere ærkebiskop af Canterbury. Kredsen af samfundsstøtter, som lægger navn til kravet om, at de britiske politikere lovliggør hjælp til at dø, vokser.

Over 80 britiske personligheder skrev op til nytår under på et åbent brev, hvor de opfordrer politikerne til at gennemføre lovgivningen, så desperate briter ikke føler sig presset til at rejse til udenlandske selvmordsklinikker som Dignitas-klinikken i Schweiz. Blandt underskriverne er den tidligere ærkebiskop af Canterbury, George Carey, som ellers i mange moralske og etiske spørgsmål hører til på den mere konservative fløj i den anglikanske Church of England.

”I dag rejser en brite til Dignitas hver fjortende dag. For hver person, der rejser udenlands, så er der 10 dødeligt syge, som tager deres eget liv i dette land,” hedder det i brevet, som blev offentliggjort i avisen Sunday Telegraph mellem jul og nytår.

”Et overvældende flertal af offentligheden støtter en lovændring om hjælp til at dø, og ingen mener, at nogen skal risikere en fængselsstraf på 14 år for gennem medfølelse at hjælpe en elsket til at dø,” fortsætter brevet, som har underskrifter fra blandt andre forfatterne Ian Mc-Ewan og Julian Barnes samt skuespillerne Hugh Grant og Patrick Stewart.

En af de mest markante forkæmpere for retten til at få hjælp til at dø var Debbie Purdy, som i 1995 fik diagnosen multipel sklerose. Hun forsøgte at få klarhed fra domstolene for, at hendes mand ikke risikerede fængsel, hvis han hjalp hende til at tage sit eget liv eller rejste med hende til Dignitas - en rejse, hun ikke kunne foretage uden hjælp.

Debbie Purdy døde kort før jul på et hospice i England, og i mandags offentliggjorde avisen The Independent posthumt et sidste brev fra hende. Her beskylder hun politikerne for berøringsangst over for spørgsmålet.

”Det synes, som om at vore folkevalgte hellere vil spille højt spil med vore liv end med deres jobs, og de har konsekvent nægtet at overveje lovgivning, der vil hjælpe med at gøre døden mere tålelig. Det er ikke advokater, som skal være ansvarlige for, eller have retten til at lave de regler, som vi lever efter,” skriver Debbie Purdy i brevet.

I forbindelse med Debbie Purdys kampagne har medlem af overhuset Jane Campbell, der arbejder for handicappedes rettigheder, advaret om den glidebane, det vil være at åbne for retten til at dø og få hjælp til selvmord.

”Når andre mennesker forsøger at tage deres liv, hjælper vi dem ikke. Vi hjælper dem med selvmordstanker til at finde det positive i deres liv. Som en alvorligt handicappet person frygter jeg en ændring i loven, som vil tillade hjælp til at dø. De, der argumenterer for en ændring af loven, giver ikke nogen vejledning om, hvem der vil være inkluderet og ekskluderet fra at få den hjælp,” har hun fortalt BBC Radio.

Hun er en af de få advarende stemmer i debatten, og tilhængerne føler, stemningen er vendt.

”Vi nærmer os nu vendepunktet i spørgsmålet om hjælp til at dø. Det er nu et spørgsmål om, hvordan og ikke hvorvidt, vi ændrer loven,” siger Sarah Wootton fra kampagnegruppen Dignity in Dying (En værdig død) ifølge Daily Mail.

Domprovst Rosie Harper ser også, at behovet bliver erkendt i kirken.

”Folks erfaringer med døden for deres kære, sammenholdt med frygten for deres egen død, fører dem til en forståelse af, at den kærlighed og medfølelse, som er kernen i deres tro, giver en vis rum for hjælp til at dø som et etisk og kristent valg,” forklarer hun til avisen Church Times.