LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Billedserie: Derfor vækker grindedrab så stærke følelser

Færinger under en grindeslagtning.

Sjældent har kampagnen mod færøsk grindefangst været så massiv som i år. Populærkultur har gjort hvalen til et nuttet, intelligent dyr, lyder en af forklaringerne

Det sprøjtende blod fra grindehvalerne gennemvæder hår, arme og ansigt på de færøske fiskere, som var det krigsmaling. Fjordvandet er blodrødt, og på bredden ligger de dampende pattedyr med opsprættet bug.

Se billedserie i bunden af artiklen 

Færøernes grindefangst er en blodig affære, som gennem årene har vakt voldsomme protester fra både kendisser og dyreværnsorganisationer. Men sjældent har traditionen oplevet så massiv en protestkampagne som netop nu.

Danske tv-seere kunne i nyheds-udsendelser forleden se, hvordan den militante dyreværnsorganisation Sea Shepherd (Havets Vogter) med sine speedbåde, droner, biler og anslået 600 aktivister fra hele verden gør alt for at hindre de færøske fiskere i at genne hvalerne ind på land. Færøsk politi har fået forstærkninger fra både politiets elitestyrker og søværnet for at undgå sammenstød mellem fiskere og aktivister. 

Grindedrab diskuteres heftigt, blandt andet på Facebook, hvor modstandere bruger ord som ”lystmordere”, og debattører på begge sider i en temmelig hård tone opfordrer hinanden til at holde mund.

Men hvorfor vækker slagtningen af netop disse dyr så store følelser?

Professor i bioetik og ekspert i dyrevelfærd Peter Sandøe peger på flere grunde.

For det første bryder færingerne et tabu omkring blod og drab. 

”Vi danskere får ikke selv blodet til at flyde i køkkenet, vi fortrænger det til slagterierne og vil typisk ikke vide, hvad der foregår, inden vi møder kødet i supermarkedet. Men her bader færingerne i blod, og man tænker uvilkårligt, ’hvad er de for nogle forfærdelige mennesker?’”
For det andet har populærkulturen længe dyrket fortællingen om, at hvaler er særligt intelligente dyr. Den kloge hval har for eksempel været tema i film som Befri Villy og tv-serien Flipper. Vi har altid delt dyr op i klasser, påpeger Peter Sandøe. Der gælder for eksempel andre regler for hunde og katte – og hvaler – end for høns og grise.

”Og det er altså ikke fordi, katte er klogere end høns, eller fordi hunde ville lide mere end mink ved at blive lavet om til pels. Vi synes måske, det er synd for hvalerne, men færingerne har det tilsyneladende med grinder, som mange danskere har det med rådyr og harer,” siger han.

Firouz Gaini, antropolog og lektor ved Færøernes Universitet, har fulgt debatten om grindefangst i mange år. Han peger også på klasseopdelingen af dyr, når han skal forklare, hvorfor netop hvaler kan få vores blod i kog. 

Artiklen fortsætter under videoen lavet af den militante dyreværnsorganisation Sea Shepherd, som forsøger at hindre færøske fiskere i at fange grindehvaler.

”En del organisationer har den opfattelse, at hvalen er et højerestående, næsten halvmenneskeligt dyr, som gør det mere sensitivt at slagte den end for eksempel burhøns. Det er ikke det, de selv drager frem, men jeg mener, det er en del af forklaringen, og den forestilling gør det nemmere at mobilisere aktivister.”

Endelig er en vigtig forklaring, at hvalslagtning er godt tv, som rammer os i hjertekulen. Flere af de personer, der kritiserer Færøerne, er grundlæggende imod jagt på og slagtning af dyr, påpeger Peter Sandøe.

”De vælger bare de dyr, der typisk er mest nuttede, og hvor drabet ser drabeligst ud. På den måde fungerer hvalerne som ambassadører for dyreverdenen. Det er sådan set et konsistent budskab, de har, uanset om man er enig. Men resten af os bør stoppe op og spørge os selv, med hvilken ret vi kritiserer færingernes hvalfangst, når vi slagter køer og skyder rådyr for sjov.”

Ser man på bestanden af grindehvaler, er der intet, der peger i retning af, at fangsten har gjort den udryddelsestruet. Tværtimod.

Alene i den nordøstlige del af Nordatlanten er antallet af grindehvaler – omkring 775.000 – cirka 10 gange så stort som det nødvendige antal, hvis der skal være plads til en bæredygtig årlig fangst, og bestanden ikke skal være truet. Det oplyser den internationale organisation The North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO). Færøernes hvalfangst er derfor ”absolut ikke noget problem” for bæredygtigheden, skriver organisationen i en mail.

Men hvad så med selve slagtningen? Er den ikke så blodig og smertefuld, at den giver grund nok til folkelige protester og militante kampagner?

Det er der ikke helt enighed om.

Ifølge organisationen Sea Shepherd lider nogle grindehvaler i 30 sekunder under slagtningen, mens andre ”kan tage op til fire minutter for at dø”, oplyser organisationen. Modsat oplyser Færøernes Fiskeriministerium, at moderne udstyr har reduceret slagtningen til at vare 1-2 sekunder.

Ifølge professor Peter Sandøe kan slagtningen aldrig foregå helt lige så godt som på slagterier.

”Men omvendt slipper grinderne for de problemer, som husdyrene oplever i staldene og under transport, fordi de lever det frie liv, indtil kort før de bliver dræbt,” siger han.

Der er dog reelle problemer ved slagtningen, mener Peter Teglberg Madsen, hvalekspert og professor ved Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.

”Bestanden af grindehvaler kan godt bære det, men elementer af selve slagtningen er problematisk. Færingerne skal roses for at have forsøgt at forbedre aflivningen, og der er ingen tvivl om, at de kan gøre det lynhurtigt. Men man skal huske, at vi for ikke længe siden havde diskussionen om, hvorvidt halalslagtning uden bedøvelse skulle være lovligt, og man afgjorde, at det ikke er lovligt at skære halsen over på dyr uden bedøvelse,” siger han og tilføjer:

”Grindedrab er sådan set ækvivalenten til det. Det indebærer et element af dødsangst hos dyret, som vi af gode grunde ikke tillader under dansk lovgivning.”

Det er bare svært at gøre noget ved problemet, tilføjer han. Dels fordi der er tale om en lang, bæredygtig færøsk tradition, dels fordi det er meget svært at bedøve en grindehval, før den slagtes.

Men det problematiske ved grindefangst blæses ud af proportioner i forhold til, hvad der ellers er af problemer med dyrevelfærd, mener Peter Teglberg Madsen.

”Danmark drukner tre gange så mange marsvin (hvaler, red.) i fiskenet om året, som færingerne fanger grindehvaler. Det er ikke fordi, jeg skal forsvare grindefangst ved at give værre eksempler. Men det tager 5-10 minutter for et marsvin at drukne i et fiskenet, og det er der ikke mange dyreorganisationer, der går op i,” siger han og peger ligeledes på, at grindefangst er godt tv:

”De ved godt, at der er flere sponsorkroner i en mand med en kniv, der står foran en hval i en blodfyldt bugt. Så det her er også et spørgsmål om, hvad der har mest medietække.”

Det måske vigtigste argument mod grindefangsten nævnes ikke så ofte, mener Firouz Gaini.

”Det er, at hvalen er øverst i fødekæden i havet, og undersøgelser viser, er den indeholder tungmetaller, primært kviksølv, og derfor bør man af hensyn til menneskets helse slutte med hvalfangsten. Det argument siger noget om, at den største trussel for grindehvalerne måske ikke er grindefangst, men forurening af havet.”

Havet er blodrødt efter en grindefangst.
Det sprøjtende blod fra grindehvalerne gennemvæder arme og ansigt på de færøske fiskere, som var det krigsmaling.
Grindehvalerne bugseres ind på land.
En færøsk mand viser sin søn, hvordan man fjerner tænderne fra grindehvalens mund.
I flere europæiske storbyer har dyreværnsaktivister hen over sommeren protesteret imod grindeslagtning på Færøerne. Her er det aktivister i London, som opfordrer til at "stoppe slagtningen".
Dyreværnsaktivister i Berlin protesterer imod Færøernes grindeslagtning. Danmark tillægges et stort ansvar.
Dyreværnsaktivister i Berlin protesterer imod Færøernes grindeslagtning.
wD3AoDAV-rA