Par ville ikke have handicappet dreng født af rugemor

"Reglerne er meget, meget mudrede," siger Scott Morrison, Australiens immigrationsminister om brug af surrogatmødre i udlandet. Foto: Photocreo Bednarek

En stærkt handicappet dreng blev overladt til sin thailandske rugemor, da de australske forældre kun tog den raske tvillingesøster med hjem

Australien debatterer brugen af surrogatforældre og rugemødre efter en meget omtalt sag, hvor de biologiske australske forældre kun fik den sunde og raske pige med hjem. Tvillingebroderen, som lider af både hjerteproblemer og Downs syndrom, blev efterladt hos den 21-årige thailandske rugemor.

Kvinden fik omkring 16.000 australske dollars eller godt 83.000 kroner for at være rugemor. Hun er gift og har i forvejen to børn. Pengene skulle hjælpe familien økonomisk, men kvinden, Pattharamon Janbua, havde ikke råd til at betale for behandlingen af den nu syv måneder gamle dreng, Gammy, og satte derfor gang i en indsamling på internettet, som er godt på vej til at runde to millioner kroner.

I første omgang var vreden rettet mod de hjerteløse australske forældre, som kun ville have det sunde barn. Forældrenes identitet er ikke kendt, men faderen har sagt til den australske tv-station ABC, at de slet ikke kendte noget til drengen før rapporterne i medierne.

Graviditeten er arrangeret gennem et bureau, som ikke længere eksisterer, og sagen er med til at sætte fokus på den gråzone, der er omkring brugen af rugemødre. Alene i Australien er der forskellige regler. Nogle delstater tillader det, andre steder er det forbudt. Sagen har fået flere australiere til at kræve, at det skal være forbudt at bruge surrogatmødre i udlandet.

”Vi ser nøje på, hvad der er sket , men jeg vil ikke give nogen falske forhåbninger eller forventninger. Der er tale om noget, som er sket under et andets lands lovgivning, og reglerne er meget, meget mudrede,” siger immigrationsminister Scott Morrison til avisen The Australian.

Direktør Rachel Kunde fra organisationen Surrogacy Australia, som hjælper forældre til at få et barn ved at betale en rugemor, kalder det amoralsk, at det handicappede barn er efterladt hos rugemoderen. Men hun peger videre på, at nogle aftaler med rugemødre har klausuler om abort, hvis fosteret har defekter.

”Vi ved ikke, hvad der stod i aftalen mellem parterne, og det er muligt, at hun ved at nægte en abort har brudt kontrakten,” siger Rachel Kunde itil den australske avis The Sydney Morning Herald om de uklare aftaler og regler.

Den thailandske kvinde har fortalt, at klinikken, som stod for kontakten, først bad om en abort af det syge foster i syvende måned, hvilket hun nægtede, da det var for sent. Kvinden fortalte til thailandsk fjernsyn, at aborten ifølge bureauet var et ønske fra forældrene.

Myndigheder i Thailand har også bebudet, at de nu vil se på reglerne, og kommende forældre, som er i gang med at få et barn ved hjælp af en rugemor i Thailand, frygter, at de ikke kan tage barnet med ud af landet. Ifølge den britiske avis Sunday Times er 50 briter i gang med at få et barn ved hjælp af surrogatmødre i Thailand. Et andet meget brugt land for rugemødre er Indien.