Analyse

Spiritualitet og vaccinemodstand hænger sammen

Blandt vaccinationsmodstandere er en høj andel spirituelle, skriver ph.d.-studerende Anna Rusmann, som har skrevet speciale om trosforestillinger blandt vaccinationsmodstandere. Foto: Ritzau Scanpix

Mæslingeudbrud fik for nylig debatten om vaccination til atter at blusse op. En stor del af vaccinationsmodstanderne er spirituelle, hvorfor modstanden kan forklares ved, at deres holistiske syn på kroppen som helhed ikke stemmer overens med vaccinationens logik, skriver ph.d.-studerende Anna Rusmann.

Debatten om vaccination er atter blusset op, efter at et borgerforslag er blevet stillet om, at vaccination skal være lovpligtig for at gå i kommunale institutioner. Dette er sket i kølvandet på et mindre mæslingeudbrud i Danmark og en fortsat cirkulation af virussen rundt omkring i Europa. Viden om, hvilke forældre der aktivt vælger ikke at vaccinere deres børn, og hvilke grunde de har til at være i tvivl om vaccination, er dog sparsom i denne debat.

En undersøgelse fra 2013 har tidligere kortlagt brugere af naturmedicin og alternativ behandling som en gruppering inden for vaccinationsmodstanden. En religionssociologisk undersøgelse fra 2007 har påvist, at mange metoder inden for alternativ behandling er af åndelig eller spirituel karakter, i hvert fald fra behandlerens synspunkt.

Denne artikel bygger på en undersøgelse fra 2016-2017, der tog udgangspunkt i denne sammenhæng mellem vaccinemodstand og alternativ behandling på den ene side, og spiritualitet og alternativ behandling på den anden side. Formålet var at udforske, om vaccinationsmodstanderes trosforestillinger kunne kaste lys over grundene til fravalg af vacciner.

Ny spiritualitet er affødt af individualiseringen
Spiritualitet er et religiøst udtryk for den individualisering, der i stigende grad præger samfundet. Et højere gennemsnitligt uddannelsesniveau og materiel velfærd har affødt en kritisk sans og higen efter selvudfoldelse i den brede befolkning. New Age-spiritualitet tiltrækker disse moderne mennesker med sit fokus på selvudvikling, hvorimod kirken afskrækker med sin ortodoksi, der ikke er funderet i personlig mening men tradition.

Blandt danskerne er troen på en indre gud mere populær end troen på en personlig gud, viser en undersøgelse fra 2000. Ligeledes viser data fra 2013, at andelen af danskere, der har prøvet alternative behandlinger, såsom healing og håndspålæggelse, er steget støt siden 1987.

Flere spirituelle blandt vaccinemodstandere
Svarene fra undersøgelsen fra 2016-2017 viste, at der i forhold til den almene befolkning, var signifikant flere blandt vaccinemodstanderne, der var meget enige i, at de er åndelige mennesker, at der findes en åndelig kraft uden for det enkelte menneske, og at man kan blive rask gennem healing, krystalterapi og andre alternative metoder.

Der var også flere i gruppen end blandt danskere generelt, der tror på reinkarnation, som er interesserede i det åndelige, og som synes, at en særlig åndelig kraft er det, der bedst beskriver deres tro. Flere i gruppen havde også erfaring med alternative behandlingsformer som homøopati, zoneterapi, urtemedicin, akupunktur, healing, osteopati og akupressur.

Selvom resultaterne skal tages med forbehold, så indikerede de statistisk signifikante forskelle dog, at gruppen ligger langt fra den almene danske befolkning i deres syn på tro og religion. Denne sammenhæng mellem vaccinefravalg og spiritualitet kan hjælpe med til at forklare aversionen mod vacciner.

Individualiseringen giver sig til udtryk inden for sundhedsområdet som et selvansvar for sygdom og helbred. Tilhængere af spirituelle forestillinger tiltrækkes derfor af behandlingsformer uden for det etablerede sundhedsvæsen. Alternativ behandling tilbyder nemlig klienten rollen som ekspert på sit eget helbred, der aktivt kan tage del i sin helbredelsesproces. Denne selvstændiggørelse udtrykkes af et medlem af den vaccinekritiske facebookgruppe:

”Langt hen ad vejen kan jeg kurere mange ting selv og jeg glæder mig over det. Det er så fedt, at jeg ikke føler mig afmægtig, at jeg er herre over mit eget liv”.

Ud over at tilbyde klienten en mere aktiv rolle, bygger behandlingsformerne på et holistisk syn på krop og sundhed. Det vil sige, at psykiske og sociale forhold indgår på lige fod med de somatiske, altså det kropslige. Omvendt anlægger lægen ifølge medlemmerne en mere maskinel tilgang til kroppen og patienten og har en blind vinkel for psykosociale faktorer. Et medlem siger for eksempel:

”Noget af det, jeg kan være kritisk over for i ”det normale behandlingssystem”, det er den meget ensrettede tilgang til kroppen og den meget biomedicinske, maskinelle opfattelse af kroppen”.

Det holistiske kropssyn strider med vaccinationens logik
Dette holistiske syn kan stride med vaccinationens logik. Vaccination kan anskues som en omkostningsberegning, hvor det i børnevaccinernes tilfælde er blevet vurderet, at risikoen for at få bivirkninger af vaccinerne er tilpas lille til, at den opvejes af vaccinernes statistiske virkninger for befolkningen som helhed, nemlig flokimmunitet.

Denne logik kan opfattes som en instrumentalisering af individet, da den enkelte med befolkningen som mål behandles som et redskab til at opnå noget på populationsniveau. Denne risikoanalyse, løsrevet fra personlige erfaringer, tiltaler ikke vaccinetvivlerne. Et medlem udtrykker det således:

”Der står, at hvis man bliver smittet [med en børnesygdom], er det meget farligere end at få vaccinen. Men det er svært at sige, fordi for den enkelte kan det være hundrede procent fatalt. Så er det jo lige meget, om statistikken siger én ud af hundrede, hvis du er den, der bliver vaccineskadet”.

Når individet først og fremmest betragtes som del af en større helhed, og ikke som noget i sig selv, går det også imod den spirituelle tanke om menneskets myndighed. Som udtrykt af et af medlemmerne:

”Man glemmer det enkelte menneske og det enkelte menneskes værdi. Som der var en, der sagde: vi er ikke rigtig frie mennesker, hvis vi ikke selv… Det der er det vigtigste for mennesker i livet, det er at kunne bestemme selv”.

Vaccinekritikerne kræver altså ansvar for og selvbestemmelse over egen krop og sundhed.

Idéen med at styrke kroppens immunforsvar gennem en omgang mæslinger ræsonnerer også med den holistiske forestilling om kroppens selvhelbredende kræfter. At opnå immunitet gennem mæslinger kan opfattes som en ”naturlig” immunisering, hvorimod immunisering via vaccination kan opfattes som en belastning af immunsystemet. Konventionel medicin opfattes som intervention, hvorimod alternativ behandling og naturmedicin faciliterer kroppens evne til at kurere sig selv. Som et medlem siger:

”Når du får lægemedicin, så går den ind og dulmer noget eller gør et eller andet. Det hjælper jo ikke kroppen, hvor igennem homøopati og det her medicin, så gør det din egen krop aktiv til at bekæmpe sygdommen”.

”Det handler om ikke at se lægestanden som guder”
I den offentlige debat bliver vaccineskeptikere anklaget for at være uansvarlige og usolidariske, fordi de ikke bidrager til den flokimmunitet, der kan holde børnesygdomme som mæslinger i ave. De kaldes også ufornuftige, fordi de ikke nødvendigvis tager al videnskabelig evidens for gode varer.

Forældre, der er i tvivl om vaccine, deler ikke denne opfattelse. Tværtimod betragter de sig selv som fornuftige og ansvarlige, fordi de selv opvejer fordele og ulemper ved vacciner fremfor blindt at godtage lægens råd, og de står ved deres beslutning om at undlade at vaccinere med de dertilhørende risici. For disse forældre er selvbestemmelse og kritisk tænkning altafgørende. Som et medlem formulerer det:

”For mig handler det mere om, at være skeptisk og være kritisk forbruger og ligesom gå reflekteret til det, du møder, og måske ikke se lægestanden som guder, men som fagligheder, som man godt kan gå i dialog med”.