LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Unge og demokrati

Politikere på Folkemødet forveksler slogans med poesi

I år var niende år i træk, blev der afholdt folkemøde på Bornholm. Her var der rig mulighed for at møde politikerne, og med den mulighed så efterskoleelev Theresia Mondrup Ravn sit snit til at teste politikernes poetiske evner Foto: Theresia Mondrup Ravn

Fredag den 14. juni gik jeg rundt til de forskellige partiers telte, hvor jeg prøvede at hive deres indre forfattere frem. Jeg interviewede nogle af partiteltene på folkemødet for at blive klogere på deres politik og kærneværdier

De fleste lå nær hovedscenen undtagen Alternativet, som selvfølgelig havde valgt at ligge længst væk (i sikkerhed) fra alle de andre partier. De er jo også et alternativ. Det første telt jeg kom forbi, var de konservatives. De havde simpelthen båret sig ad med at bygge en hel trappe op til deres telt. Jeg snakkede med en politiker fra en kommune, som forklarede mig at deres vigtigste emne lige nu var miljøet.

Jeg gik videre, men både hos SF og Radikale Venstre var der ingen politikere til rådighed at snakke med.

Hos enhedslisten forklarede de, hvordan de gik på to ben. Et grønt og et rødt. Lidt spøjst, når de fleste jo har to ben, men her hævdede Enhedslisten, at de skilte sig ud.

DF var også meget imødekommende, men de lod til at være stor fan af Rasmus Seebach som gentagende gange spillede ud af deres højtaler.

Til sidst nåede jeg forbi Nye Borgerlige; et lidt fesent telt ville nogen måske sige, men flere af mine venner fik tilbudt gratis alkohol, så størrelsen betyder måske ikke det største. De forklarede deres politik som en blanding af lidt konservativ værdipolitik, stram udlændingepolitik og liberal økonomisk politik.

Hos Socialdemokraterne, Venstre og Alternativet var der heller ingen politikere til rådighed at snakke med. Dog sad folk og hyggede sig med en øl i hånden ved deres telte.

Som noget lidt anderledes prøvede jeg at få dem, jeg interviewede, til at lave et digt. Det var åbenbart en svær opgave, for de tøvede alle sammen og halvdelen brugte deres slogan:

Konservative: Nej, jamen det er noget med det her: Styrk de svageste uden at glemme de stærkeste. Og så er det noget med, at vi skal huske, at politik i Danmark er for alle og hele landet, og vi skal ikke glemme de unge tværtimod.

Enhedslisten: Nej, altså vi har vores slogan: Fællesskab fungerer, som jeg også synes er ret relevant i det her også. Altså vi bliver alle sammen nødt til at yde en indsats, men vi bliver også nødt til at sørge for, at det er de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs. Så jeg tror, jeg vil henvise til vores gamle gode slogan: Fællesskab fungerer.

DanskFolkeparti: Det er ikke et digt, men vi har jo det slogan, der hedder: Der så meget, vi skal passe på, vi har jo Danmark, der skal passes på. Så kan det være det.

Nye Borgerlige: Danmark er et dejligt land, og det skal vi passe godt på for de næste generationer og mange år frem.

Jeg er glad for, at de her politikere ikke udgiver en digtsamling næste år. Så skulle de om ikke andet øve sig lidt mere. Men et godt råd til næste års folkemøde; Nye Borgerlige har gratis alkohol!