Indføring

Hvad er etik og moral?

Foto: Antonio Cicorella / Panthermedia / Ritzau Scanpix

Hvad er etik? Hvad er moral? Og er der forskel på de to? Professor i etik og religionsfilosofi Svend Andersen udreder begreberne

Det er svært at sige, hvad forskellen mellem etik og moral er. Ja, nogen vil sige, at det er umuligt at skelne mellem dem. Og de, der skelner, er ofte meget uenige.

Først og fremmest er der en rent sproglig forskel. Ordet ’etik’ stammer fra det græske ethos, mens ordet ’moral’ stammer fra det latinske mos. De to ords betydning er den samme, nemlig ”sædvanligt opholdssted”, ’hjemsted’, men også ’sædvane’. Ordene forudsætter, at der i en given gruppe af mennesker – fx en bystat i antikken – gælder ganske bestemte regler for, hvordan man opfører sig. Reglerne eller normerne for god opførsel er så selvfølgelige, at de ikke står til diskussion. I antikkens Grækenland og Rom var det fx en selvfølge, at nogle mennesker kunne ejes af andre som slaver.

Men på et tidspunkt er normerne ikke mere selvfølgelige, og så bliver de genstand for kritisk undersøgelse. Det sker hos de store filosoffer Sokrates og Platon, men mest systematisk hos Aristoteles, der som den første bruger ordet ’etik’ (ethike) på en måde, der peger i retning af det nutidige begreb. Etik er her en systematisk undersøgelse af de normer, folk lever efter.

Etikkens mange lag
I forlængelse af den antikke oprindelse kan man definere etik som opfattelsen af, hvad der er rigtig og forkert handlen eller opførsel, og hvad et godt menneskeliv er. De to begreber rigtigt og godt hører nøje sammen, for den rigtige handling må være den, der bidrager til, at andre – og man selv – får et godt liv. Hvis man fx lærer sine børn, at man ikke må lyve, er begrundelsen, at løgn skader andre, altså modarbejder et godt liv.

I modsætning til de gamle filosoffer kan vi i dag ikke gå ud fra, at der gælder et selvfølgeligt sæt normer for rigtig handlemåde i vores samfund. Nutidens vestlige samfund er pluralistiske, dvs. at der netop ikke findes én, men mange forskellige opfattelser af rigtigt og forkert. Pluralismen gælder også religionen. I Danmark har den evangelisk-lutherske troslære ikke mere monopol på at foreskrive, hvordan mennesker skal leve og handle. Men folkekirken kan stadigvæk siges at stå for en dominerende livsopfattelse. Derfor er det et vigtigt spørgsmål, om man som kristen følger en særlig etik – og hvordan denne etik i givet fald forholder sig til andre former for etik, både religiøse og sekulære (verdslige). Nogle kristne vil fx mene, at det er forkert at leve i et homoseksuelt parforhold. Men det er der som bekendt ikke enighed om. Pluralismen præger også folkekirken.

Fordi rigtigt og forkert ikke mere er et spørgsmål om ’sædvane’, må hver enkelt danne sig sin egen etiske opfattelse. Det gælder især den personlige etik: spørgsmålet om, hvad man finder vigtigt og betydningsfuldt i sit eget liv, og hvad man på den baggrund opfatter som rigtig handlen. Kan man fx tillade sig at lyve for at skåne en anden?

Men der findes også en samfunds- eller politisk etik: hvordan indretter vi samfundet retfærdigt? Hvilke former for abort skal være legale? Her kan vi ikke slå os til tåls med personlige overbevisninger. Vi må så vidt muligt søge en konsensus, og her bliver dialog og argumentation vigtige elementer i etikken. De traditionelle politiske partier bygger i virkeligheden på forskellige etiske grundopfattelser. Når man fx kalder sig for ”Danmarks liberale parti”, vil man så vidt muligt beskytte det enkelte menneske. Er man socialdemokrat, vil man sætte solidaritet i fokus. De politisk-etiske grundopfattelser kommer nemt til at indgå i den politiske magtkamp. Men ideelt set burde man kunne føre en saglig diskussion om dem.

Mellem den personlige og den politiske etik kan man placere professionel etik: de særlige normer, der gælder for en bestemt faggruppe. Typiske eksempler er sygeplejersker, læger eller advokater. Deres professionelle handlinger griber på særlige måder ind i andre menneskers liv. Ofte har de direkte formuleret et såkaldt etisk kodeks. Således findes der et Sundhedsetisk Råd, der som et af sine grundprincipper har respekt for patientens selvbestemmelse.

Er der forskel på etik og moral?
Selv om ’etik’ og ’moral’ sprogligt betyder det samme, skelnes der ofte imellem dem. For eksempel siges det, at ”etik er den teoretiske disciplin, som beskæftiger sig med moral”. Her betyder moral åbenbart de konkrete opfattelser af og normer for, hvordan man skal handle og opføre sig. Etik er så en nærmere undersøgelse af de konkrete normer, og en overvejelse over, hvordan de kan begrundes. Her er etik et fag som den jo faktisk er, især i filosofi og teologi. Og det er her, de gængse etiske teorier som pligt-, nytte- og dydsetik hører hjemme.

Problemet med denne definition er, at der ikke er enighed om den. Forskellen mellem etik og moral defineres tværtimod meget forskelligt. En opfattelse i stil med den nævnte definition finder vi hos den danske teolog Johannes Sløk. Moral er for ham de konkrete og omskiftelige normer, der gælder i et givet samfund, fx omkring tyveri. Etik er derimod enten begrundelsen af moralen eller et højeste princip som fx ”Du skal altid handle efter en regel, der gælder alle mennesker”. Hos den tyske filosof Jürgen Habermas finder vi nærmest den stik modsatte skelnen. Hos ham betyder etik de normer, som gælder i et bestemt samfund. Heroverfor betyder moral almengyldige normer som fx menneskerettigheder eller det nævnte princip. Ud fra Habermas’ forståelse svarer etik på den måde til det, nogle kalder ”danske værdier” som siges at omfatte fx frisind og ligestilling.

Begrebet værdi er i sig selv uklart. Og med hensyn til etik og moral er det mest hensigtsmæssigt at undgå en fast defineret forskel mellem dem. Grundlæggende kan der ikke skelnes mellem dem. Men i nogle sammenhænge er det naturligt at gøre forskel, som når det hedder Det Etiske Råd. Hvis man skelner, er det vigtigt at gøre rede for, hvordan man opfatter forskellen mellem etik og moral.