Din hemmelighed er sikker hos præsten

Et flertal af danske præster forsvarer den udvidede tavshedspligt, også i forhold til sager om børn.

Langt de fleste præster hæger om den udvidede tavshedspligt og mener heller ikke, at de skal have anmeldelsespligt om forbrydelser mod børn

Ingen andre har krav på at lytte med, når et sognebarn fortæller en folkekirkepræst om sine allerdybeste hemmeligheder i en sjælesorgssamtale.

Heller ikke hvis der tale om, at en person enten betror præsten, at vedkommende har begået en forbrydelse eller, hvis personen selv har været offer for en, skriver Berlingske Tidende.

Sådan svarer langt de fleste præster i en rundspørge, som avisen har foretaget blandt 330 præster.

86 procent af de adspurgte mener, at der ikke bør ændres på den særlige udvidede tavshedspligt, som præsterne fik i Danske Lov fra 1683. Samtidig siger 75 procent af præsterne, at de ikke skal have anmeldepligt ligesom andre borgere i sager om forbrydelser mod børn og unge under 18 år.

- Der er en visdom i, at vi som samfund har ét sted, hvor vi kan være sikre på, at vores dybeste hemmelighed ikke bliver fortalt videre, siger formanden for Den Danske Præsteforening, Per Bucholdt Andreasen til Berlingske Tidende.

- Man ved, at det er trygt at fortælle de ting, som man ikke kan dele med andre, til præsten, og som præst er det vigtigt at værne om det fortrolighedsrum. Vi mener, at kirken er til for mennesker, og den skal være åben for folk, der står midt i en livskrise, fortsætter han.