Rygedilemma: Skal den personlige frihed indskrænkes, hvis det redder liv?

Danmarks nye ambassadør for Vatikanet, Hans Klingenberg, er kommandør af Dannebrog. Her ses han ved en audiens hos dronningen. -- Foto: Tomas Bertelsen Denmark

MED AFSTEMNING Et totalforbud mod tobak vil give et hak i den personlige frihed. Men samtidig vil det forhindre, at 14.000 danskere hvert år dør som følge af rygning. Kan det betale sig?

Bør staten indskrænke den personlige frihed, hvis det kan redde flere tusinde liv hvert år?

Det er reelt spørgsmålet i den seneste tids debat om, hvorvidt Danmark skal gå med på en international tendens om at arbejde sig frem mod et totalt rygeforbud i landet.

Flere andre lande har udtrykt ønske om at komme rygningen helt til livs. I Finland ønsker man at gøre landet helt frit for tobaksrøg i 2040, mens regeringen i New Zealand ifølge Politiken har udtrykt et klart ønske om, at hele landet er helt røgfrit allerede i 2025.

LÆS OGSÅ: Minister afviser slutdato for rygning

14.000 mennesker dør hvert år i Danmark som følge af rygning ifølge Kræftens Bekæmpelse, og derfor giver det ifølge administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen også god mening at følge i flere andre landes fodspor, når det handler om at få sat en stopper for dræbende røg.

Det svarer jo til, at der faldt en flyvemaskine ned hver uge. Hvis 14.000 mennesker døde i trafikken hvert år, ville vi gribe voldsomt ind, siger han og sammenligner med, at samfundet også har udfaset asbest, siden man i 1950erne blev opmærksom på, at det var kræftfremkaldende. På samme måde burde man arbejde for at udfase tobak, mener han, selvom udfasningen kommer til at foregå over noget tid og ikke fra den ene dag til den anden.

Samme holdning deles af Charlotte Pisinger, forskningsoverlæge på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Hun mener, at rygning på sigt slet ikke burde eksistere.

LÆS OGSÅ: Grebet strammes om rygerne

Den største sygdom i verden forårsages af rygning, og vi sidder med hænderne i skødet og accepterer det som noget, vi ikke kan gøre noget ved. Men vi har kunnet udrydde kobber, og vi kan på ganske kort tid udrydde lungekræft og en stor del af hjerte-lunge sygdomme. Men vi gør ingenting, fordi vi har en industri, som historisk har været fantastisk stærk og haft frie tøjler til at sælge et produkt, der slår hver anden bruger ihjel, siger hun.
|
Sidste århundrede døde lige så mange af rygning som af de to verdenskrige, påpeger hun, og i dette århundrede vil der dø langt flere.

"Det ville være fantastisk at have et totalforbud, for det er et produkt, som ikke har nogen berettigelse. Det indeholder 50 kræftfremkaldende stoffer plus en masse andre giftige stoffer. Der er kun en historisk grund til, at vi har det. Det ville aldrig blive tilladt i dag," siger hun.

Men et totalforbud af tobak vil overskride den enkeltes personlige frihed, og samtidig blander staten sig i noget, den skal holde sig fra.

Sådan lyder holdningen fra blandt andet Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Han mener, at staten skal holde sig fra at opdrage på borgerne.

LÆS OGSÅ: Sunde danskere mobber de usunde

"Det kan ikke være statens opgave at sørge for, at vi alle lever det mest sundhedsmæssige liv," siger han og fortsætter:

"Det er dit eget valg, om du vil ryge. Desuden vælger mange rygere at lægge smøgerne på hylden. Der er meget færre, der ryger nu end tidligere."

Samme holdning deles af Jens Henrik Thulesen Dahl, forebyggelsesordfører og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

"Det handler grundlæggende om folks ret til, hvordan de vil leve," siger han og tilføjer:

"Hvis du aktivt har valgt, at du gerne vil ryge og nyde det, og det koster dig to mindre år i sidste nede, skulle du så ikke have lov til det?"

Men rygerne har i realiteten ikke et frit valg, mener Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse.

Forudsætningen om, at rygerne har deres eget frie valg, er forkert. Det ved man fra forskning. En stor del af rygerne er afhængige, og har derfor ikke deres eget frie valg, ræsonerer han og bakkes op af Charlotte Pisinger:

LÆS OGSÅ: Sygdom er din egen skyld

Der er næsten ingen, der begynder at ryge, efter de er 18 år. Man begynder, fordi man er i sine hormoners vold, er ung og måske har drukket. Det er ikke et oplyst valg, man træffer. På samme måde har man heller ikke et frit valg til at holde op med at ryge, fordi man er afhængig af et stof, som er lige så afhængighedsdannede som heroin. Så argumentet med det frie valg eksisterer ikke, siger hun.

Men hvordan kan det så være, at det alligevel lykkes så mange rygere at lægge smøgerne på hylden, spørger Jacob Mchangama. Mens størstedelen røg i 1950'erne og 1960'erne, er det i dag et mindretal, der ryger, fordi alle godt ved, at det er usundt, og mange derfor kvitter tobakken, siger han.

"Det viser, at frihed, ansvar og fornuft godt kan gå hånd i hånd," siger han.

Men selvom et forbud ville være en lille indskrænkning i den personlige frihed, vil det redde liv, mener Leif Vestergaard Pedersen, og fordelen er ikke til at overse.

Det er en lille bitte indskrænkning i den personlige frihed, hvor vi alle opnår en kæmpe gevinst ved alle de mennesker, der ikke dør, alle dem, der ikke mister en pårørende, og de børn, der ikke mister deres far. Samfundet mister samtidig heller ikke den store kapacitet af mennesker, der hvert år må udgå for tidligt af arbejdsmarkedet," siger Leif Vestergaard Pedersen og tilføjer:

Selvfølgelig skal man hele tiden opveje, hvilken pris man betaler, og om målet står mål med midlet.

LÆS OGSÅ: Ny rygelov skal slukke de unges cigaretter

Men i dette tilfælde er ulempen - indskrænkningen af den personlige frihed - så lille, at den klart opvejes af den store fordel det vil være at forbyde tobak, fordi man kan forhindre, at 14.000 mennesker hvert år dør, mener Leif Vestergaard Pedersen.

Men man kan ikke gå ind og vurdere hver enkelt situation, mener Jens Henrik Thulesen Dahl. For hvor går grænsen? Der er jo mange andre ting, der også er usundt. For eksempel fed mad, alkohol og mangel på motion. Desuden dør mange mennesker også i trafikken. Skal man så også forbyde folk at køre i bil? spørger han.

"Man kan altid diskutere, hvor grænsen går, for vi fastholder også, at hash skal være forbudt. For mig at se handler det dog om at sætte en grænse et sted, ellers hører det aldrig op," siger han og fortsætter:

"Derfor skal vi være meget påpasselig med som stat at gå ind og bestemme, hvad folk må og ikke må. Samtidig kan vi sætte så mange begrænsninger op, at det skaber nogle helt andre problemer. Derfor er vi nødt til at sige, at vi må selv tage ansvar for, hvordan vi lever."

Men samfundet indskrænker jo allerede friheden på andre områder, påpeger Leif Vestergaard Pedersen. For eksempel er det påbudt at bruge sikkerhedssele, når man kører bil samt at cykle med en baglygte, når det er mørkt, og det er jo ikke af hensyn til naboen, men for den enkelte borgers egen sikkerhed, mener Leif Vestergaard Pedersen.

Derfor må staten også i dette tilfælde skride ind for at beskytte sin befolkning, mener Charlotte Pisinger forskningsoverlæge.

"Statens rolle er at passe på sin befolkning, og det vil den gøre ved at lave en regulering på dette område. Jeg er ikke spor bange for det, liberalister og tobaksindustrien kalder for nanny state (barnepige-stat, red.), for jeg mener, at en kærlig og omsorgsfuld nanny er langt bedre end det, vi har i dag, hvor industrien har den fulde magt, siger hun.

Men et forbud vil slet ikke fungere, mener Jacob Mchangama, der finder forslaget både naivt og drastisk.

"Man kan jo prøve at se, hvordan det gik med at forbyde alkohol i USA under forbudstiden, og hvordan det er gået med at udrydde narkotiske stoffer. Det er ikke gået specielt godt," siger han.

Handlen vil i stedet foregå illegalt og føre til mere bandevold, tror han.

"Det vil ikke være sådan, at alle blot lægger cigaretterne på hylden, ligesom et forbud mod hash og kokain heller ikke har fået alle til at lægge narkotiske stoffer på hylden."