Patienter lever i snit 15 år med et nyt hjerte

Ifølge en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital kan hjertetransplanterede danskere i gennemsnit leve 15,6 år med det nye organ. Vilkårene er dermed ligeså gode for danskerne som for patienterne på de bedste centre rundt om i verden. Foto: Iris.

Ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at danske hjertetransplanterede klarer sig lige så godt som patienter på de bedste hospitaler i verden

For 21 år siden foretog læger på Skejby Sygehus den første hjertetransplantation i Aarhus. Siden har hospitalets læger indopereret et nyt hjerte på 265 danskere, og i dag kan en hjertetransplanteret i gennemsnit leve 15,6 år med det nye organ.

De hjertetransplanterede på Aarhus Universitetshospital Skejby klarer sig dermed lige så godt som patienter på de bedste centre rundt om i verden. Samtidig har brugen af en særlig kunstig hjertepumpe gjort overlevelsen markant højere blandt de patienter, der venter på et nyt hjerte, og i dag er dødeligheden for patienter på venteliste nede på syv procent.

LÆS OGSÅ: Levende musik til kemobehandling

Det viser en opgørelse af hjertetransplantationerne på Aarhus Universitetshospital, der er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidskrift Scandinavian Cardiovascular Journal.

Overlæge Hans Eiskjær fra Kardiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Skejby fortæller, at hjertetransplantationer i dag er blevet et standardforløb. Landets to hjertetransplantationscentre på Skejby Sygehus og Rigshospitalet forlænger hvert år livet for omkring 30 børn og voksne, der ellers havde udsigt til at dø af blodprop i hjertet, for stort hjerte eller medfødte hjertesygdomme.

Vi møder patienter, der inden transplantationen er bundet til sygesengen, og som efter indgrebet skifter rolle fra at være patient til at føle sig som raske. Godt halvdelen kan genoptage deres arbejde, og 90 procent siger, at de ikke har nogen problemer med at udfolde sig fysisk i det daglige. I gennemsnit lever de transplanterede 15,6 år. Men nogle lever længere. Den første patient, vi opererede, er stadig i live efter 21 år, siger Hans Eiskjær og henviser til, at hovedparten af patienterne kan udskrives 14 dage efter operationen, og at der derefter typisk følger et halvt år med genoptræning og tilpasning af medicin og siden livslang medicinering og kontrol.

Det er især i de første uger af indgrebet, vi har opnået resultater. Det er de samme kirurger og de samme læger, som har med indgrebet og medicineringen at gøre, og desuden har vi forbedret plejen af patienterne. Derudover er opfølgningen også centraliseret, så vi følger patienterne her i Aarhus. For at udvide kredsen af donorer bruger vi i dag donorhjerter, der er op til 60 år gamle, siger Hans Eiskjær.

Han henviser til, at resultaterne fra Aarhus Universitetshospital svarer nogenlunde til resultaterne fra Rigshospitalet:

Der har gennem tiden været talt meget om, at hjertetransplantationerne skulle samles på et center. Men i forhold til patientbehandlingen er der intet, som tyder på, at kvaliteten bliver dårligere med to centre.

Formanden for Hjerteforeningen, overlæge Henrik Steen Hansen, betegner de danske erfaringer med hjertetransplantationer som en succes.

Vi ligger i toppen internationalt set. Men problemet er stadig, at der mangler donorhjerter. Vi ser derfor frem til, at regeringen i begyndelsen af det nye år kommer med en national handlingsplan, der skal øge antallet af donorer og sikre, at det inden for overskuelig fremtid bliver muligt at fjerne ventelisterne til organtransplantation, siger Henrik Steen Hansen.

Han henviser til, at handlingsplanen blandt andet skal komme med forslag, der sigter mod, at 80 procent af de pårørende giver tilladelse til organdonation.

Hjertetransplantation