Læger får lov at lave forsøg på bevidstløse

Litteraturen om Søren Kierkegaard vedbliver med at skabe det. (Foto: Scanpix) Foto: .

MED AFSTEMNING Medicinske forsøg skal ikke sættes over det enkelte menneskes ret til at bestemme over egen krop. Det mener en række kritikere af en ny lov, der gør det muligt at lave forsøg uden samtykke

Hvis en mand falder om med en akut blodprop i hjernen, skal der handles hurtigt men effektivt. For at vide, hvad der oftest er mest gavnligt for den type patienter, kan man lave videnskabelige forsøg. Men det kræver ind i mellem forsøgspersoner, der faktisk har blodpropper i hjernen og derfor ofte er bevidstløse og ikke kan give samtykke til forsøget. Den type akutte forsøg uden samtykke er i dag forbudt, hvis det ikke gavner den konkrete forsøgsperson men fra den 1. januar 2012 er valget op til lægerne tilknyttet et medicinsk forsøg.

LÆS OGSÅ: Hvor langt må medicinalindustrien gå for at få forsøgspersoner

Den beslutning har været en etisk hård nød at knække for Folketinget, der vedtog loven om blandt andet forsøg på bevidstløse kort før folketingspolitikernes sommerferie. Det Etiske Råd blev bedt om at drøfte sagen og endte med at blåstemple med forbehold. Rådsmedlem og cand.phil. Christina Wilson var imod lempelserne:

Det er mig umiddelbart imod at give læger så vide beføjelser over for umælende patienter. Hvis vi fortsat skal holde fast i, at selv den svageste skal kunne bestemme over egen krop, skal man være meget varsom med den slags små skred, siger hun.

Også Bjarne Hartung Kirke-gaard, landsformand for Kristendemokraterne, er meget skeptisk over for den nye lovgivning. Havde hans parti kunnet afgøre afstemningen, var forslaget ikke blevet til noget, og han efterlyser generelt større perspektiver i lovbehandlinger.

Der er altid behov for at diskutere etik uden for den typiske teknokratiske vinkel på sagerne. Det er i det hele taget en debat, vi skal tage, siger han.

Socialdemokraterne var derimod et af de partier, der stemte for lovforslaget. Og daværende sundhedsordfører Karen Klint (S) mener ikke, at der er forskel på den behandling, en læge egenrådigt bestemmer for at redde en patients liv, og om der bliver taget et par ekstra blod- eller vævsprøver til forskning.

Man kommer ikke til at blive udsat for noget, man ikke kan komme ud for i dag, og lægerne skal på forhånd have godkendt deres forsøg af videnskabsetiske komitéer, siger hun og påpeger, at prøver fra kroppen først må bruges, når patienten ved bevidsthed har sagt god for det, men at eksempelvis skanningsforsøg må laves på stedet.

Og det er kun rimeligt, mener medlem af Det Etiske Råd og læge Lotte Hvas, da alternativet ellers er manglende viden om sygdomme og behandling.

Jeg synes, det er fornuftigt, hvis man tager sig sine forholdsregler, som at det eksempelvis ikke må være skadeligt for patienten. Men jeg mener samtidig også, at man skal skærpe opsynet med de forhåndsgodkendte forsøg på bevidstløse mennesker, siger hun.

Formanden for Den Centrale Videnskabetiske Komité, overlæge Johannes Gaub, mener dog, at de stikprøvekontroller, der i dag kræves, er tilstrækkelige og mulige at lave. Og at loven er forsvarlig og nødvendig:

Den er et kolossalt fremskridt og lige netop det, en lang række lægevidenskabelige faggrupper har efterspurgt, siger han.