Yngre patienter får fejlagtig demensdiagnose

Demens-diagnoser af yngre er ofte fejlagtige, konkluderer ny ph.d.-afhandling fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Når der er mistanke om demens hos yngre mennesker, bliver de ofte undersøgt mindre grundigt end ældre patienter. Det kan betyde fejldiagnoser, viser ny forskning

Har du glemt, hvor du lagde bilnøglerne? Eller er det svært at huske, hvornår du sidst vandede potteplanterne i vindueskarmen? Nogle gange kan det glippe med hukommelsen, men det er ikke nødvendigvis et symptom på demens – heller ikke selv om lægen siger det.

Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling fra Nationalt Videnscenter for Demens, som viser, at der angiveligt bliver lavet fejlagtige diagnoser, når yngre mennesker bliver undersøgt for demens.

I en stikprøve på 200 patienter under 65 år, der har fået diagnosen demens, har læge og ph.d. Lise Cronborg Salem set på, hvordan udredningen er foregået. Hun har fået hjælp fra tre demensspecialister, som har undersøgt patienternes journaler, og resultatet er overraskende, mener Lise Cronborg Salem.

Mange af patienterne havde nemlig ikke fået en grundig og basal udredning for demens. Derfor kunne specialisterne kun bekræfte demensdiagnose i 58 procent af tilfældene, mens 42 procent af patienterne måske ikke har demens, men muligvis lever med en fejldiagnose.

Ud af de 42 procent, som er blevet fejlagtigt diagnosticeret, er lidt over en tredjedel blevet undersøgt, mens de var indlagt akut med en anden sygdom.

”Det er upålideligt at lave en hukommelsestest på en, der er akut påvirket af for eksempel lungebetændelse. For man kan virke forvirret og svækket på hukommelsen af en anden årsag, end at man er dement,” siger Lise Cronborg Salem. 

Hun er overrasket over, at så mange er blevet diagnosticeret, mens de var indlagt med en anden sygdom og siger: 

”Jeg så et tilfælde af en patient, som var diagnosticeret med demens på en øre-, næse- og halsafdeling, og det er ikke optimalt.”

Lise Cronborg Salem mener derfor, at der skal fokus på problemet:

”Problemet er, at sådan en diagnose hænger ved patienten. Det kan nemlig betyde en stigmatisering af patienten fra sundhedsvæsenet. Derfor må vi grundlæggende få oplyst lægerne mere om, hvordan de skal bruge demensdiagnoserne,” siger hun.

Nis Peter Nissen er direktør i Alzheimerforeningen, og han er enig i, at det er vigtigt at sikre kvaliteten af demensudredning. For det er svært at isolere symptomerne for demens hos unge, blandt andet fordi de lider af nogle andre demenssygdomme end ældre. Derfor er det nødvendigt med læger, som har en specialviden på området. Hvis patienten diagnosticeres forkert, kan det nemlig betyde en fejlagtig behandling.

”Det kan være katastrofalt for en patient at få en forkert behandling. Og så er det jo også et spild af ressourcer for vores samfund, når vi går rundt og gør jobbet halvt,” siger han.

Stikprøveundersøgelsen af de 200 patienter viser endvidere, at knap halvdelen af dem havde en historie med depression, mens en tredjedel havde eller havde haft et alkoholmisbrug. 

Både depression og alkoholisme kan give demenslignende symptomer, og Nis Peter Nissen peger på, at det er afgørende, at man som patient bliver behandlet for den sygdom, man reelt fejler.

”Har du en depression, skal du da have behandling for det. Har du et alkoholproblem, skal du behandles for det - og ikke for demens,” siger han.