Global forskning prioriterer "vestlige" sygdomme

De sygdomme, der koster flest leveår, prioriteres ikke højst af forskningen. Nytænkning i forskningens praksis skal ændre på dette.

Sygdomme udbredt i den vestlige verden får mest opmærksomhed, mens forskning i malaria og HIV er mere beskeden, viser ny undersøgelse. Skævvridningen gør det svært at bekæmpe de farligste sygdomme i verden, mener Læger uden Grænser

Forskningen prioriterer ikke de sygdomme, der er skyld i flest dødsfald.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som forskere fra USA og Sydkorea har gennemført i år. Forskerne har sammenlignet 111 forskellige sygdommes belastning for sundheden med, hvor meget forskning der på verdensplan udføres om sygdommene.

Og tendensen er klar: Det er sygdommene i de industrialiserede lande, der får mest opmærksomhed.

Det på trods af, at det er helt andre sygdomme, der på verdensplan er farligst - som for eksempel malaria, diarré og HIV. Det er de sygdomme, der sammenlagt giver klodens befolkning flest syge leveår og forårsager flest dødsfald.

I stedet fokuserer forskerne på de vestlige landes sygdomme - som for eksempel kræft, der er én af de sygdomme i verden, der forskes mest i. Mængden af forskning i kræft er ifølge undersøgelsen dog uforholdsmæssig høj sammenlignet med, hvor farlig sygdommen rent faktisk er globalt set. 

Folkene bag undersøgelsen konkluderer, at der er brug for langt mere forskning i de sygdomme, der primært rammer ulandene. Ellers vil skævvridningen i forskningen gøre det svært at bekæmpe de farligste sygdomme i verden, lyder det - hvilket den voksende ebola-epidemi er et godt eksempel på.

Foreningen Læger uden Grænser bifalder denne konklusion. De genkender selv tendensen til, at vestlige sygdomme får mest opmærksomhed.

"Der er et stort problem med oversete sygdomme, og vi ser gerne, at der bliver forsket mere i de sygdomme, der påvirker folk i udviklingslandene. Det er en global udfordring, og det burde vi alle forholde os til," siger Hanne Epstein, der er medicinsk programmedarbejder hos Læger uden Grænser og kender til forholdene i udviklingslandene.

Hun har adskillige eksempler på, at metoderne til behandling af de farligste sygdomme er forældede eller mangelfulde.

"Tuberkolose rammer for eksempel ni millioner hvert år og dræber over én million af de ramte. Men behandlingen er over 50 år gammel, og vi har endnu ikke set ny medicin. Når vi står i et udviklingsland og skal diagnosticere, bruger vi en metode, hvor vi analyserer på sekret fra lungerne. Men metoden kan ikke bruges på børn, fordi de slet ikke udvikler det her sekret," siger Hanne Epstein. 

Et andet eksempel er udviklingen af vacciner, siger hun. De vacciner, vi har i dag, passer primært til vestlige forhold. I Vesten er det ikke et problem at holde nåle sterile og vaccinevæsker kolde. Men injektioner kan være svære at udføre i lande, hvor der ikke er lige så meget uddannet personale, og hvor vaccinerne ikke kan holdes kolde, fordi der hverken er elektricitet eller kølemuligheder.

Hun mener, at der er brug for at tænke forskning og udviklingen af medicin helt anderledes, end vi gør i dag. 

"Den forskning, der er i dag, er drevet af, hvad man kan få ud af det i den anden ende. Forskerne prioriterer ikke at udvikle medicin, hvis der ikke er penge nok at tjene på det. Derfor har vi også været højlydte omkring den her problemstilling. Den nuværende model fungerer ikke til at få udviklet den medicin, vi reelt har brug for," siger hun. 

Hanne Epstein fortæller, at Læger uden Grænser har været med til at udtænke en ny model for forskningen. De kalder modellen for "Push and Pull" (skub og træk, red.), hvor forskningsprojekter får puljer med penge undervejs. På den måde belønnes forskningen løbende og uafhængigt af det frie marked. Forhåbentligt kan det styrke forskernes incitament til at udvikle medicin til områder i tredjeverdenslande, fortæller Hanne Epstein. 

Anders Fomsgaard, der er overlæge og professor ved Statens Serum Institut, ser også en anden løsning. Han mener, at forskningen hindrer mere principiel viden om sygdomme. Eksempelvis kan viden om bekæmpelse af én type virus give forståelse for, hvordan andre typer af vira kan behandles.

"Der findes visse nøglesygdomme, der giver os principiel viden. Det har vi for eksempel set med HIV, hvor kendskabet til et bestemt protein gjorde, at vi kunne kurere en helt anden sygdom, nemlig Hepatitis C, der ellers koster en masse leveår," siger han. 

I tilfældet med ebola-udbruddet i Afrika håber Anders Fomsgaard på samme måde, at sygdommen kan lære os mere om virusbekæmpelse generelt. 

"Hvor meget vi kan nå at gøre med det nuværende ebola-udbrud er uvist. Vi kan kun ærgre os over, at ingen kunne se det komme i en krystalkugle. Ingen drømte om, at ebola kunne ramme tre lande og være så meget ude af kontrol," siger han.

Han mener, at forskningen skal koncentrere sig om de almengyldige principper, der kan lede til løsningen af lignende problemer i fremtiden:

"Forskningens opgave er at forberede os på det ukendte."