Nyt gennembrud i Alzheimer-forskningen kan få stor betydning

Et nyt amerikansk forskningsprojekt med mus viser, at man kan give mus med hukommelsestab deres kognitive evner tilbage

Et nyt forskningsprojekt fra Yale School of Medicin viser, at det måske er muligt at sætte Alzheimers i bakgear.

I et forsøg med mus, der lider af hukommelsestab, har man givet dem en medicinblanding, som har vist sig at give dem hukommelsen tilbage, skriver TIME Magazine.

I det nye amerikanske forsøg har man givet mus en medicinblanding, der hedder TC-2153. Medicinen styrker synapserne i hjernen og gør musene bedre til at kommunikere indbyrdes.

Medicinen har vist sig at have så stor en effekt, at forsøgsmusene har generhvervet deres hukommelsesfunktioner.

Synapser er forbindelser mellem nerveceller i hjernen, og deres funktion er at lagre vores minder i langtidshukommelsen. Men proteinet STEP (Striatal-Enriched tyrosine Phosphatase) forhindrer forbindelserne i at kommunikere, og det er lige præcis dette, der kan føre til Alzheimers. 

Forskerne tester nu medicinblandingen på andre forsøgsdyr.

I Danmark glæder Alzheimerforeningen sig over resultaterne. Nis Peter Nissen, som er formand i foreningen, forklarer, at det nye er, at man ikke fokuserer på proteinet, men på kommunikationen mellem synapserne.

”Det er interessant, at man med den teknik kan se, at man ikke bare kan stoppe en proces, men faktisk forbedre forsøgsdyrenes hukommelse,” siger han.

De gode resultater er dog ikke ensbetydende med, at det snart får betydning for mennesker med Alzheimers. Hvis al forskning på området flasker sig i de kommende år, vil resultaterne komme patienter til gavn om 8 til 12 år, vurderer Nis Peter Nissen:

”Næsten al forskning i hjernen kan betragtes som en eller anden form for gennembrud. Men når vi ser et nyt resultat, så gør det os faktisk ikke kun klogere, men også mere opmærksomme på, hvor meget vi stadig ikke ved,” forklarer han.

Forskning i Alzheimers har i de senere år stået i stampe. Det skyldes, at der primært har været et fokus på de proteinophobninger, som man regner med er årsagen til Alzheimers. Men når forskerne har forsøgt at udvikle medicin til bekæmpelse af proteinophobningerne, har man ikke opnået de ønskede resultater, fortæller Nis Peter Nissen.

Derfor havde forskerne svært ved at komme videre. 

”Men nu ser vi et gennembrud, for i dag er man begyndt at undersøge andre aspekter af sygdommen,” siger han. 

Forskerne har opdaget, at livstilsfaktorer som fedme, rygning, diabetes og hjertekarsygdomme spiller ind på risikoen for at få Alzheimers. Undersøgelser viser, at hvis man forebygger på de områder, vil man kunne undgå en tredjedel af alle demenstilfælde.