Stamcelleforskningen vil finde ungdomseliksir til kvinder

Alle - både kvinder og mænd - vil gerne blive ved med at se godt ud og have den samme energi. Overgangsalderen er dog et mere drastisk vendepunkt for kvinder end for mænd, og nu vil forskerne forsøge at bruge stamcelleteknikken, så det biologiske ur bliver ved med at tikke langt op i alderen. Foto: Istock.

Fra chimpansetestikler til stamceller forskerne har altid søgt efter et middel mod kvinders overgangsalder

Verden har hørt om det før: et vidundermidler fra forskerhånd, der kan udsætte udløbsdatoen for kvindens fertilitet og forhindre den aldringsproces, der går i gang, når kvinder går i overgangsalderen.

Denne gang er det stamceller, som viser vejen, men i 1880erne hed midlet ekstrakt fra grises kønskirtler, i 1920 blev tørrede chimpansetestikler solgt til høje summer, og i 1940erne udvandt man et hormonpræparat af gravide hoppers urin, der skulle give samme lovede resultat.

LÆS OGSÅ: Forskere vil udsætte kvinders overgangsalder

Mænd er fertile hele livet og kan reproducere sig selv i en høj alder. Og for kvinder med det samme ønske opleves det som et tab ikke at kunne få børn. Det er et tab af værdi ikke at kunne få børn længere også over for det modsatte køn. Og så er der de forskellige gener og den generelle aldring, der følger med. Derfor har der altid været en interesse for at håndtere overgangsalderens gener, siger Anette Tønnes Pedersen, som er overlæge ved Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet i København og har forsket i overgangsalderen i snart tyve år.

Overgangsalderen eller klimakteriet, som det også kaldes er en periode, der kan vare flere år, hvor æggestokkene gradvist ophører med at modne æg til livmoderen, og menstruationsblødningerne til sidst stopper og hermed også muligheden for at få børn.

Forandringerne sættes i gang, når indholdet af det kvindelige kønshormon østrogen falder i kroppen. For nogle kvinder kan ændringerne give gener som svedeture, søvnløshed, ledsmerter og humørsvingninger.

Samtidig sætter overgangsalderen skub i en aldringsproces, der kan ses på blandt andet hud og hår, og som øger risikoen for mere alvorlige lidelser som knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme, forklarer Anette Tønnes Pedersen.

Der er ingen, der synes, det er sjovt at blive ældre og miste færdigheder. Alle både kvinder og mænd vil gerne blive ved med at se godt ud og have den samme energi. Det har ikke noget med overgangsalderen at gøre. Men for kvinder er det et mere drastisk vendepunkt end for mænd, som ikke oplever det samme bratte hormonfald. Derfor fylder det mere hos kvinder.

Nu peger resultater inden for stamcelleforskingen altså hen imod nye løsninger på overgangsalderens problemer.

Hensigten med den nye forskning er egentlig at udvikle en ny form for kunstig befrugtning, men da fertilitet og overgangsalder er tæt forbundet, kan resultaterne få stor betydning for sidstnævnte.

Evelyn Telfer fra Edinburgh University har en doktorgrad i biologi, og sammen med forskere fra Harvard Medical School i Boston arbejder hun på at udvikle de nye stamcelleteknikker.

Mit sigte er ikke, at ældre kvinder skal have mulighed for at holde sig unge og lave børn i en sen alder, men derimod at hjælpe de unge kvinder, der går i overgang meget tidligt og dermed bliver infertile. Men naturligvis åbner forskningen for andre muligheder.

Og hvad går den nye forskning så helt konkret ud på? Tidligere har man troet, at alle kvinder er født med et vist antal æg, som de med årene løber tør for, men for nylig har amerikanske forskere påvist, at æggestokkene rent faktisk producerer æg igennem hele livet. Og nu er det altså lykkedes at stimulere stamceller fra æggestokkene til at lave nye humane ægceller.

Forskernes mål er at bruge disse laboratorieskabte æg til at hjælpe infertile kvinder. Men formodentlig kan man også bruge stamcelleteknikken til at få æggestokkene til at at blive ved med at arbejde, så det biologiske ur bliver ved med at tikke langt op i alderen.

Det betyder både, at kvinder, der ønsker det, vil kunne få børn i en sen alder, og at man kan udsætte overgangsalderen. Nogle forskere taler ligefrem om, at man af stamceller fra æggestokkene kan skabe en slags ungdomseliksir.

Og netop løftet om hvis ikke evig så i hvert fald forlænget ungdom får blandt andre Lotte Hvas til at stejle. Hun er praktiserende læge, forsker og medlem af Det Etiske Råd. I 2008 skrev hun doktordisputats om kvinders overgangsalder. Den handlede blandt andet om de hormontilskud, som i over 30 år blev tilbudt stort set alle kvinder i overgangsalderen, og som gik sin sejrsgang over hele verden.

Da jeg i 1996 begyndte at forske i overgangsalderen, anbefalede man alle kvinder at tage hormoner, når de nåede overgangsalderen og blive ved med det livet ud. Jeg syntes, det var en voldsom påstand, at alle kvinder i en vis alder skulle tage medicin, men dengang var der blandt andet en bestseller på markedet i USA, der hed Forever Young, som handlede om hormonbehandling, og som fik kvinderne til at forstå, at det måtte de hellere. Når jeg hører det her med stamcellerne, som kan være med til at holde kvinder unge og forebygge en række problemer med overgangsalderen, er det et ekko af de samme argumenter, som medicinalindustrien i sin tid brugte om hormoner til kvinder, siger Lotte Hvas.

I 2002 dokumenterede forskning, at de mange ekstra østrogener blandt andet øger riskoen for brystkræft, samt at hormonbehandling efter normal overgangsalder ikke beskyttede mod hjerte-kar-sygdomme, men at der tværtimod var en overdødelighed blandt de ældre kvinder, der tog hormoner.

I dag anbefaler man kun behandling med hormoner, hvis kvinder går meget tidligt i overgangsalderen, samt hvis man ved en normal overgangsalder har behov for at lindre generne.

Da man dokumenterede bivirkningerne, forsvandt hormonsnakken over natten, og i dag klarer langt de fleste kvinder sig glimrende i overgangsalderen. Det siger noget om, hvor meget medicin betyder: Vi havde en sygdom, der hed det menopausale syndrom. Men da medicinen forsvandt, forsvandt sygdommen også, siger Lotte Hvas.

Hun er også skeptisk over for, om det overhovedet kan lade sig gøre at udvikle den type medicin, som forskerne bag den nye stamcelleresultater taler om:

Men man skal ikke grine ad det, for der er altid nogen, der kan tjene penge på det, når det handler om alder, kvindekøn og biologi, siger hun.

Overlæge Anette Tønnes Pedersen påpeger også, at selv med den nye forskning kan det vise sig at have præcis de samme bagsider, som med hormonbehandling:

Hvis det kan lade sig gøre med stamceller at vedligeholde østrogenproduktionen i æggestokkene, så vil det have betydning for kvinders fertilitet, men i forhold til kvindens aldring vil det have betydning i både positiv og negativ forstand. Der er altid en bagside af medaljen, og lige meget om man får hormoner udefra som behandling, eller man selv producerer hormonerne ved hjælp af stamceller, så ved vi, at det påvirker brystvævet, og at risikoen for at få brystkræft dermed stiger, siger Anette Tønnes Pedersen.

Også hun mener, man skal afholde sig fra at gøre overgangsalderen til et stort og dramatisk problem for alle kvinder:

Jeg var 32, da jeg begyndte at forske i overgangsalderen, og dengang tænkte jeg, at det lød meget dramatisk. Nu er jeg 52 år og selv midt i overgangsalderen og tænker: Herregud var det bare det?, siger Anette Tønnes Pedersen.

Karen Sjørup er kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering. Hun er 64 år og tog selv hormoner, da hun kom i overgangsalderen, da man dengang ikke vidste noget om risici ved behandlingen.

Fordi vi i dag lever længere, falder overgangsalderen jo allerede midt i livet, og tabet af hormoner fører til aldringsprocesser, som man godt kunne være foruden. Det taler for at udsætte aldersforandringen til senere, hvis man kan gøre det uden de store bivirkninger. Men det er jo et tveægget sværd, for aldring er jo et faktum, og uanset hvornår den sætter ind, er det vigtigt, at vi som mennesker lærer at acceptere vores alder, siger hun og fortsætter:

Vi opererer jo igennem livet med forskellige former for kapital. Som ung har man en seksuel kapital, og som ældre skulle man gerne havde oparbejdet mere social og kulturel kapital, der kompenserer for, at man ikke er ung længere. Overgangsalderen er en oplevelse forbundet med tab af ungdom, og dermed også tab af værdighed i forhold til den seksuelle kapital. Og hvis man for eksempel allerede går i overgangsalderen midt i 40erne, når man stadig synes, at man er ung, kan det være en ubehagelig påmindelse om kroppen og livets forgængelighed på et tidspunkt, hvor vi stadig har det meste af livet foran os.