Hvornår begynder livet?
Det Etiske Råd har i dag i en redegørelse taget stilling til, om det bør være tilladt at fremstille fosteranlæg alene med henblik på forskning. Det rører ved centrale etiske dilemmaer om livets begyndelse
I laboratorier rundt om i verden - fra Kina til Storbritannien og USA - forsøger forskere at skabe kunstigt liv i petriskåle. Der er tale om forstadier til fostre - også kaldet embryoner - som forsøges fremstillet ved hjælp af cellekernen fra et menneske og ægcellen fra et dyr. Målet er på sigt at skabe menneskelige stamceller, der kan bruges til behandling af alvorlige sygdomme.
Det er endnu ikke lykkedes. Og det er forbudt i Danmark. Alligevel tager Det Etiske Råd i dag i sin nye redegørelse stilling til netop dette. For det handler ikke om, hvad der kan lade sig gøre. Men om hvad der måske kan lade sig gøre på sigt, og hvordan vi bør forholde os til det i Danmark i en tid, hvor den internationale forskning bevæger sig med lynets hast.
Med spørgsmålet om at skabe kunstigt liv alene til forskningsbrug rører man ved centrale etiske dilemmaer, nemlig hvornår livet begynder, og hvilken status det har rent etisk.
Danmark har underskrevet Europarådets Konvention om menneskerettigheder og biomedicin, som indeholder et forbud mod at fremstille embryoner med henblik på forskning alene.
De kunstigt fremstillede embryoner er sandsynligvis ikke levedygtige og kan dermed ikke udvikle sig frem til fostre og senere levende individer. Alligevel mener et mindretal af rådets medlemmer, at embryonerne har krav på samme beskyttelse. Mindretallet mener, at den respekt, integritet og værdighed, der tilkommer det menneskelige liv, også gælder i dets første faser. Uanset at det kun består af få celler. De er også forbeholdne over for at udvikle celler til behandling, der indeholder dna fra dyr.
Et flertal i Det Etiske Råd mener dog, at man bør overveje at ophæve forbuddet og give tilladelse til at fremstille embryoner til forskning. De lægger vægt på, at embryonet biologisk set består af nogle få hundrede celler, som ikke har krav på samme beskyttelse som et mere udviklet foster eller et menneske. Det skal vejes op imod hensynet til de syge mennesker, der måske vil kunne hjælpes af forskningen. Og derfor bør man tillade at fremstille embryoner til forskning, hvis der er gode argumenter for det, for eksempel hvis der bliver mangel på embryoner i stamcelleforskningen.
Det er slet ikke sikkert, det bliver aktuelt. Og der er i øvrigt forskere, der arbejder ihærdigt på at navigere uden om det etiske problem, embryoner udgør. For få år siden fandt en japansk forsker frem til en lovende type af stamceller, de såkaldte iPS-celler, der kan fremstilles ud fra almindelige celler i kroppen - for eksempel en blodprøve. På sigt kan de muligvis overflødiggøre den omdiskuterede brug af fosteranlæg.