Thranholm: Jeg er målløs over, at folk er optaget af min retorik

Teolog, debattør og forfatter Iben Thranholm har i den grad fået danskerne til tasterne på de sociale medier med sin klumme, hvor hun sammenligner abort med skolemassakren i USA (Arkivfoto) Foto: Bjarke Ørsted

En retoriker og en lektor i filosofi har kritiseret den retorik, som teolog Iben Thranholm for nylig brugte i en klumme, hvor hun sammenligner abort med skolemassakren i USA. Selv mener hun, at kritikken skyder helt ved siden af

Præsident Barack Obama fældede offentligt tårer over de 20 børn, som blev skudt på Sandy Hook og lovede, at han ville gøre alt, hvad der stod i hans magt for at stramme våbenloven. Det havde været bedre, om han samtidigt havde grædt snot over de 50 millioner børn, som er blevet legalt aborteret siden 1973 i USA, og alle de ufødte børn, Obamas politik fortsat tillader at blive dræbt.

Sådan skrev teolog Iben Thranholm blandt andet i en klumme, som for nylig blev bragt i Kristeligt Dagblad. Klummen er blevet delt og kommenteret på de sociale medier af flere tusinde danskere, som groft sagt er enten fuldstændig enige eller tager skarp afstand fra indholdet.

LÆS KLUMMEN HER: Iben Thranholm: Abort og skolemassakre hænger sammen

De meget polariserede reaktioner på klummen fik i går en retoriker og en lektor i filosofi til at kritisere den måde, som Iben Thranholm fører sine argumenter frem. Ved at sammenligne skolemassakren med abort vil de, der allerede er modstandere af abort, ranke ryg, mens de, der er uenige med Thranholm, vil tage endnu større afstand fra hende, lød det fra både Charlotte Jørgensen, lektor i retorik på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, og Thomas Søbirk Petersen, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.

På den måde opnår man ikke meget andet end at splitte vandene med sådan et argument, sagde Charlotte Jørgensen.

LÆS KRITIKKEN: Kras abortkritik overbeviser kun de allerede omvendte

Men Iben Thranholm forstår ikke kritikken af hendes retorik ligesom hun ikke forstår, hvorfor Kristeligt-Dagblad.dk overhovedet har valgt at skrive en artikel om måden, hun argumenterer på. Det fremgår af den følgende samtale med teologen:

Hvad tænker du om de reaktioner, der er kommet på din klumme?

Den reaktion, der har overrasket mig mest, er jeres artikel om min retorik. Hvorfor skal vi diskutere argumentationen og retorikken i min klumme, hvorfor skal vi ikke diskutere indholdet? Jeg er målløs over, at folk er optaget af min retorik i stedet for at tage stilling til, at vi tager millioner af menneskers liv, allerede før de bliver født.

Men kritikken går netop på, at folk ikke tager stilling til substansen i din klumme, fordi din kritik er så markant, at den i stedet bare vil dele vandene. Hvad tænker du om det?

Ja, men det holder jo ikke. Der er nogen, der har læst min klumme, som Fanden læser Bibelen. Jeg siger ikke noget sted, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem abort og skoleskyderiet. Jeg prøver at påpege, at vi har en usund og nihilistisk kultur, hvor vi ikke regner et liv for ret meget, og derfor kan det ikke undre, at det ind i mellem slår klik for nogen. Vi er ved at miste sansen for, hvad liv et er værd. Det er det, der er min pointe. Når man har et moralsk grundlag, der tillader abort, kan man ikke forvente andet, end at nogle mennesker efterhånden ikke længere kan forstå, hvorfor man ikke bare kan tage andre menneskes liv uden videre.

LÆS OGSÅ: Debat: Thranholms abortskrift er en dobbeltmoralsk gardinprædiken

Når de nye generationer vokser op med voldelige computerspil, vold på tv, med daglige historier i avisen om skyderier i gaderne og med en moral om, at abort er tilladt, risikerer man at miste forbindelsen til samvittigheden. Der er flere og flere bevæbnede unge og skudepisoder i gaderne i København, og de regner jo heller ikke andre menneskers liv for noget. Vi lever i et demokrati, hvor målsætningen er at kunne beskytte de allersvageste borgere. Men det gælder jo slet ikke alle de mennesker, som aldrig får lov at udfolde deres liv, fordi de har en fysisk skavank eller kommer på et forkert tidspunkt. Det, synes jeg, er voldsomt hyklerisk.

Hvordan reagerer du på den kritik, der er kommet af din klumme?

Når folk finder min klumme afskyelig, ville jeg ønske, at de i stedet for at angribe mig ville spørge alle de tusinder børn i Danmark, som aldrig er kommet til verden, om de er enige i den kritik. Jeg bilder mig ind, at disse børn jubler over at blive taget i forsvar. I denne her sag står hensynet til de ufødte børn over, hvordan folk opfatter og dømmer mig. For mig handler det om at sige sandheden og forsvare de mennesker, der ikke kan tale for sig selv.

Jeg synes, det er så forfærdeligt, at vi har en samfundsform, der indebærer, at forældre med loven i hånden kan skaffe sig af med deres eget afkom. Jeg kan ikke fatte, at vi kalder os for et velfærdssamfund når der i realiteten er så mange mennesker, der er uønskede og som vi ikke har plads til i vores liv. Vi forsvarer jo alle andre minoriteter. Det at gøre det til et spørgsmål om den retoriske stil er en ny hån mod det her emne, fordi vi har virkelig brug for, at nogen taler børnenes sag.

For nylig havde blandt andet Kristeligt Dagblad en forsidehistorie, hvor eksperter helt kynisk diskuterede, om ikke det ville være mere effektivt at give fostre en kaliumsprøjte direkte i hjertet, fordi det ikke er rart at se på, at nogen fostre stadig lever, kort efter de er blevet aborterede. Da skammede jeg mig over at være borger i det her samfund. Og jeg vil gerne stille et retorisk spørgsmål her: Hvorfor rejste der sig ikke den samme storm over det som over mit indlæg? Det var da det mest makabre, jeg nogensinde har hørt. Det var afskyeligt at læse, og jeg var simpelthen så stødt. Der var heller ingen nævneværdige røster ude, da det for kort siden kom frem, at socialt dårligt stillet mødre er blevet tvunget til abort af sunde og raske børn af kommunerne. Så kan vi være bekendt at være så overfladiske at se på retorikken i mit indlæg, når substansen er, at børn bliver slået ihjel?

Kritikken fra retorikeren og filosoffen går jo på, at når man argumenterer meget markant, vil det få de mennesker, der er enige med dig til fortsat at være enige, mens de uenige bare vil tage endnu større afstand fra dig. Og at dine argumenter derfor ikke flytter debatten. Hvad tænker du om det?

Hvorfra kan retoriker Charlotte Jørgensen være så sikker på, at det ikke flytter opfattelser at bruge en tydelig og markant retorik? Der findes mange eksempler på, at folk er gået fra at være tilhængere til modstandere af abort, fordi de har set dokumentarfilm, som behandler emnet råt og uforsødet og viser, hvad der virkelig foregår. Folk er i dag så lullet ind i accepten af abort, at der skal krasse midler til at få deres opmærksomhed. Reaktionerne på min klumme viser jo også det modsatte af, hvad Charlotte Jørgensen påstår. Den har virkeligt sat en masse i gang. Selvfølgelig tænker folk over problematikken, også selvom de er uenige med mig. Ellers ville de jo ikke reagere, men bare ignorere mit synspunkt.

SE REAKTIONER: På Kristeligt Dagblads Facebookside kan du se læsernes argumenter for og imod Thranholms klumme

Dem, som er uenig med mig i, at et menneske er et menneske allerede ved undfangelsen, vil næppe ændre mening, selvom jeg tog fløjlshandsker på. Der har jo været så mange saglige og endda stærke biologiske argumenter imod abort i debatten de seneste år, som alligevel har prellet af på dem, og det vil min klumme nok også gøre. Jeg har ikke tænkt på, hvordan jeg mest pædagogisk kan flytte stemmer over på min side. Jeg har blot villet genåbne en debat, som er skrinlagt, og som selv modstandere af abort har givet op overfor. Kan vi som demokrati acceptere, at så stor en gruppe mennesker, som de ufødte men levedygtige udgør, ingen rettigheder har? Jeg kan ikke. Det er mit udgangspunkt.

Og så har jeg jo ikke bare fået negativ kritik, men også mange positive tilbagemeldinger. Jeg læser ud fra det folk skriver til mig, at mange savner mod til at råbe op, fordi de ved, at de ville blive udsat for den samme hårde kritik som jeg. Derfor er de rigtig glade for, at jeg siger de her ting og viser mig støtte. Hvis de får mere mod til at tale frit, er det et stort skridt i den rigtige retning.

Er din klumme så et opråb til dem, der sådan set er enige med dig om at gøre mere?

Jeg har ikke tænkt så langt endnu. Jeg har bare et behov for at udtrykke min lede over, hvor kynisk en lovgivning vi har på abortområdet. Og hvor hyklerisk det er kun at græde over 20 børn, der bliver skudt, men ikke også over de mange millioner børn, der aldrig får lov at udfolde livet.