Sådan blev sabbatår til fjumreår og efterløn til golfpenge

Da medierne i dag præsenterede nyheden om, at regeringen skal spare milliarder på SUen, føg det med ord som fjumreår og café-penge. Krisen får os til at acceptere negative udtryk, mener ekspert.

Kært barn har mange navne. Således har kreative hoveder døbt Danmarks yderområder Udkantsdanmark og Den Rådne Banan. Andre kalder efterløn for golfpenge, SU for cafepenge og sabbatår for fjumreår.

De to sidste udtryk har dagen igennem optrådt i avisernes overskrifter, efter at de studerendes støtte til uddannelse igen er blevet et varmt emne i medierne. Under overskriften Regeringen vil fjerne muligheden for et fjumreår på SU, skriver Politiken, at regeringen nu vil halvere eller helt fjerne SUen i det syvende uddannelsesår det ekstra år, man som studerende nu kan få støtte til at gøre sin uddannelse færdig.

SE OGSÅ: Stort tema om sprog og etik

Men slang er ikke bare slang. Der ligger en klar politisk dagsorden bag, når for eksempel café-penge er blevet et alment accepteret udtryk i medierne, mener lektor i kommunikation og ph.d. i filosofi ved Roskilde Universitet Henrik Juel:

Det er et klassisk retorisk greb, som man har diskuteret siden antikken. Allerede den græske filosof Aristoteles bemærkede, at der er forskel på at sige om en person, at han er dumdristig eller modig. Man har i debatten om SU valgt at bruge et meget negativt ladet udtryk for noget, der sagtens kunne hedde noget andet.

Men hvis vi alle dage har været bevidste om det, hvorfor bider nogle udtryk sig så fast, mens andre falder væk?

I krisetider har vi en tendens til at lede efter nogen, der nasser på os andre, driver den af og har det for godt. Den nemmeste filosofi at sælge i krisetider er, at andre har skylden, og er de dovne. Den kan sælges selv dér, hvor den er åbenlyst urimelig. Men man kan spørge sig selv, hvorfor lige netop de studerende nu udstilles som samfundets dovne, siger Henrik Juel.

Spindoktorer er oplært i at klæde politiske sager på med positive plus-ord. Ligeledes kan de skabe en politisk dagsorden med negativt ladede ord, forklarer han:

Hvis man som spindoktor kan få medierne til at gribe et af disse ord, der oprindeligt kommer fra politikerne selv (ordet fjumreår er blandt andet blevet brugt af Bertel Haarder (V), red.), så har man så at sige fået nogen til at gøre arbejdet for sig.

Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock kalder mediernes brug af disse negative ord problematisk. Han mener ifølge Ritzau, at læsernes politiske meningsdannelse ikke bør ske på grundlag af plus-ord og minus-ord.

Den vurdering deler Bent Preisler, som er professor emeritus tilknyttet Roskilde Universitet. Ifølge ham findes der flere eksempler på, at medierne bruger en positiv eller negativ retorik i deres dækning af forskellige sager. Udtrykket golfpenge, der skal benævne efterlønnen, er et godt eksempel:

Måske har medierne opfundet det som et sjovt udtryk for hurtigt at referere emnet på en måde, der er mere fængende end efterløn. Men når de gør det, må de huske på, at de på den måde ikke bare bruger et sjovt udtryk om efterlønnen, men at de rent faktisk giver udtryk for, at de ikke bryder sig om den. Det er et ord, der signalerer en luksus, der kommer oven i et i øvrigt rigt liv for ældre, forklarer han.

Indvandrerdebatten er et andet område, hvor medier har adopteret negative udtryk, siger Bent Preisler.

Blandt negativt ladede udtryk i indvandrerdebatten kan nævnes ord som ghettopakken og præmieperker - en udlænding, der klarer sig godt i Danmark.

Der danner sig altså billeder i vores hoveder, når vi hører slang, øgenavne og plus/minusord. Journalister elsker kreativitet i sproget, men hvis den overdrives, har det også en konsekvens, påpeger Henrik Juel.

Ordene giver os et indtryk af den studerende som en, der fjumrer rundt med en café latte i hånden, han eller hun har købt for VORES penge. Men hvad med den studerende, der sidder og fryser på sit tagkammer og knokler for at lære noget? Man kunne sagtens skabe positive billeder med andre ord, hvis man ville, for eksempel ved at kalde SU for støtte til tykke bøger eller sabbatår for modningsår. Man skal bare ikke bilde sig selv ind, at disse ord er neutrale, siger han.