Sprogkrig: Gør det en forskel, om man siger 'fjerne' eller 'dræbe' fjenden?

Når eksperter udtaler sig om krig og militære aktioner, er det ofte med en kold og klinisk sprogbrug. Ifølge professor i retorik kan det være med til at påvirke vores holdning til en eventuel militær indgriben i Syrien

Fjerne, sætte ind samt tage det centrale ud først. Dette er alle eksempler på ord og udtryk der blev anvendt i et indslag i TV Avisen sidste uge på DR1, hvor der i princippet lige så godt kunne have været anvendt ord og udtryk som bombe, dræbe samt sprænge i stumper og stykker.

Foran et illustrativt kort over Syrien og de omkringliggende lande, der til forveksling lignede noget, de fleste kender fra brætspil som Risk eller Sænke Slagskibe, forklarede major Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet om de militære muligheder ved en eventuel indgriben i Syrien.

SE INDSLAGET FRA TV AVISEN HÉR (eksternt link)

Ifølge Christian Koch, professor i retorik ved Københavns Universitet, er det klart, at en sådan måde at omtale krigshandlinger på påvirker vores holdning til spørgsmålet om en eventuel dansk indgriben i Syrien.

Den måde, vi anvender sproget på, former ofte vores holdninger, uden at vi nødvendigvis tænker over det. Vi er efterhånden blevet vant til denne udglattende måde at anvende sproget på. Det skal være mere positivt og rart, og så skal det være mere abstrakt, siger Christian Koch.

Ved at omtale krigshandlinger på den måde virker de mindre blodige og fremstår mere kliniske og acceptable. Det er lidt det samme, som når man kalder nedskæringer for reformer.

ANALYSE: Obama har mistet evnen til at skræmme

Om sprogvalget i indslaget i TV Avisen tirsdag aften var bevidst eller ubevidst, vil Christian Koch ikke afgøre.

Det kan man jo strengt taget ikke vide, men det sandsynlige er, at det er fuldstændig ubevidst. Jeg tror, denne kliniske sprogbrug er fuldstændig indarbejdet i den militære profession, siger han.

Ifølge major Lars Cramer-Larsen selv skal sprogvalget da heller ikke ses som et udtryk for et forsøg på at afdramatisere en militær indsats. Det er blot den sprogpraksis, han bruger til daglig i den militære verden.

Det kliniske og neutrale sprog, hvor man anvender udtryk som at sætte ind og tage det væk, er en operationel måde at tale på, der fokuserer på det, man skal og vil opnå, og ikke på at smadre og udslette fjenden.

Det er ikke et forsøg på at manipulere men at sætte fokus på, hvad det er, vi skal, og hvorfor vi skal det, siger Lars Cramer-Larsen.

Som eksempel på den militære professions kliniske og abstrakte måde at omtale krig og militære indsatser på, nævner Christian Koch Irakkrigen og andre militære aktioner, hvor man efter sigende har anvendt udtrykket Vertically anti-personnel devices, i stedet for at sige bomber, som man smider ned på mennesker.

Før i tiden hed det også Krigsministeriet, men nu hedder det Forsvarsministeriet, bemærker han. Det vil altså sige, at hvis Danmark skal være med i en indgriben i Syrien, så er det nu Forsvarsministeriet, der skal stå for det, til trods for at det næppe kan kaldes forsvar.

Om man ligefrem kan tale om en ændring i måden krigshandlinger omtales på, er retorik professor Christian Koch usikker på.

Sådan har det i grunden altid været. Det går helt tilbage til romertiden, hvor man kaldte det at erobre andre lande med militær magt for Pax Romana, altså Romersk Fred, forklarer han.

På trods heraf vurderer Christian Koch, at denne form for udglattende sprogbrug nok er blevet mere systematisk i dag.

De, der udformer de enkelte landes politik, kan godt lide at bruge sådanne udtryk, fordi det får blodige handlinger til at fremstå mere kliniske og lækre, siger han og tilføjer:

Jeg synes godt, at journalister nogle gange kunne blive bedre til at slå ned på denne her måde at anvende sproget på. Hvis en general eller politiker om en militær aktion bruger udtryk som tage væk eller fjerne, så kunne journalisten for eksempel godt afbryde indimellem og sige, du mener altså at bombe'.