LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Her er den sidste nye forskning i bandeord

Generelt kan man ikke sige, at de nordiske befolkninger taler pænere end andre. Tværtimod er der i Sverige en tendens til, at engelsksprogede udtryk går ind i sproget og får en udbredelse og betydning, som ryster andre, inklusive amerikanere. Foto: .

Bandeordseksperter fra syv nationer mødtes i går i København for at udveksle viden for eksempel om den særlige nordiske brug af ordet fuck, som får selv amerikanerne til at blegne

Stemningen er tyst og alvorlig. Cirka 70 mennesker fra syv nationer sidder pænt på lige rækker og lytter til oplægsholderne, der underholder med powerpoint-plancher og akademiske fagudtryk. Der lyder ingen fnisen eller forargede fnys, skønt dagsordenen netop er de ord, som er mest egnede til at kalde på enten det ene eller det andet. Vi er til det første nordiske symposium for bandeordsforskning, som blev holdt i København i går med Dansk Sprognævn som vært.

Hvis nogen tror, at bandeordsforskere er folk med en sprogbrug som gæsterne på et havneværtshus, tager de fejl. En af hensigterne med symposiet er at vise, at bandeordene har deres naturlige plads blandt al anden sprogforskning, og forskerne er mindst lige så seriøse som alle andre.

LÆS OGSÅ: Dansk er et af verdens stærkeste sprog

For eksempel er der den finske forsker Mona Enell-Nilsson fra Vaasa Universitetet, som minutiøst har gennemgået lydsporet til de tre svenske Millennium-film og undersøgt hvor mange af de temmelig mange svenske bandeord i filmen, der er blevet oversat til de udgaver, der er udsendt i Finland og Tyskland. Uden at fortrække en mine konstaterer hun, at ikke så få forekomster af fan, jävla og skit forbliver uoversatte til finsk og tysk.

Eller der er Kristine Hasund, Eli-Marie Drange og Anna Brita Stenström fra universiteterne i Agder og Bergen i Norge, som har undersøgt transskriptioner af mere end en million ord fra lydoptagelser af teenageres sprogbrug i Norge, Storbritannien og Spanien. De har studeret, i hvor høj grad de unge i de tre lande bander om mødre. Det viser sig, at spanierne går meget mere op i at tale grimt om andres mødre, især ved at kalde dem prostituerede hijo de puta mens kun 0,24 ud af 1000 norske teenageord er bandeord om mødre. Briter og nordmænd foretrækker i øvrigt de beslægtede og mildere udtryk Your mum! og Mora di! hvis de gribes af trangen til mor-fornærmelser.

Generelt kan man ikke sige, at de nordiske befolkninger taler pænere end andre. Tværtimod er der i Sverige en tendens til, at engelsksprogede udtryk går ind i sproget og får en udbredelse og betydning, som ryster andre, inklusive amerikanere. Kristy Beers Fägersten er født i USA, men har i en længere årrække boet i Sverige og forsket i bandeord ved Södertörn Universitet i Sverige. Hun undrer sig over den måde, hvorpå svenskerne har taget de grimmeste ord fra USA til sig især fuck.

I løbet af få år har vi set et gennembrud for engelske bandeord i svensk kultur. Ordene opleves ikke som engelske, og den måde, de bruges på, er markant anderledes end brugen i de engelsktalende lande, konstaterer Kristy Beers Fägersten, som opfordrer nordiske sprogbrugere til at tænke over, hvad I gør ved de engelske bandeord.

Forskeren har omtalt denne udvikling som fucking svenska med et lån fra Lukas Moodyssons film fra 1998, Fucking Åmål. Meget betegnende blev titlen på engelsk oversat til Show Me Love (vis mig kærlighed). At bruge et bandeord i titlen på en ungdomsfilm er utænkeligt i USA, hvor tv-stationer også typisk slører med et beep, hvis gæster i et program bander.

Svenskerne ved udmærket, at de bruger et ord som fuck på en måde, andre ikke kan. Og måske er det ekstra tilfredsstillende af den grund, vurderer hun.

Om danskerne er lige så forgabte i at sige fuck, er der ikke forsket i. Men det arbejde, bandeords-symposiets initiativtager og eneste danske bidragyder, Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn, har udført, tyder på det. Hendes ph.d.-afhand-ling undersøger tre generationers måde at bande på. Og efter at have studeret bandeord i samtaler mellem københavnske kvinder i alle aldre konkluderer hun, at de ældste bruger religiøst ladede, eufemistiske bandeord som For Søren! mens unge hellere bander om nedre kropslige funktioner, hvortil fuck hører.

Ved symposiet blev hun udfordret på, hvorfor hun dog udelukkende havde undersøgt kvinder. Vi mænd bander faktisk en hel del, påpegede spørgeren. Marianne Rathje erkendte, at dette er en mangel, men man må begrænse sig, når man kun har én afhandling til rådighed.

Kristy Beers Fägersten tror, at bandeordsmængden i den danske undersøgelse 1,1 ord ud af 1000 for de ældste og 1,4 for de yngste er lav, fordi den bygger på kvinder, der taler med kvinder, de ikke kender. Erfaringen er nemlig, at vi bander mere i selskab med dem, vi kender. Og vi bander for at komme andre i møde, som vi forventer bander. Derfor bander ældre mere, når de er sammen med unge. Og derfor bander kvinder mere, når de er sammen med mænd.