Handicappet og neger - ændrer ord vores tankegang og samfund?

I Norge er Pippi Langstrømpes far ikke længere negerkonge men sydhavskonge, og herhjemme hedder det renovationsarbejder og ikke skraldemand. Ifølge Dansk Handicap Forbund må man ikke sige de handicappede, men skal i stedet sige mennesker med handicap, og i Sverige er folk begyndt at bruge det kønsneutrale pronomen hen, i stedet for at sige han eller hun.

Eksempler på politisk korrekt sprogbrug er der nok af, men spørgsmålet er, hvad der kommer ud af al denne politiske korrekthed. Har det overhovedet nogen effekt, at man siger mennesker med handicap i stedet for de handicappede, og i hvor høj grad ændrer det vores børns syn på mennesker fra fjerne himmelstrøg, at Pippi Langstrømpes far er blevet omdøbt fra negerkonge til sydhavskonge, som norsk stats-tv NRK gjorde det i 2006.

LÆS OGSÅ: Sprogkrig: Gør det en forskel, om man siger fjerne eller dræbe fjenden?

Ifølge Bent Preisler, professor emeritus ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet, er det et spørgsmål, der stadig står til diskussion. Han henviser til Sapir-Whorf-hypotesen, som kom frem i starten af det 20. århundrede, og som i den korte og hårde version hævder, at sproget former og bestemmer vores tankegang.

Ifølge Bent Preisler er der ikke rigtig nogen, der tror på hypotesen længere, men den har dog haft en enorm stor indflydelse op igennem det 20. århundrede.

Mange af dem, der tror på politisk korrekt sprogbrug, har i virkeligheden gjort det ud fra den betragtning, at sprogændringer forandrer og ændrer samfundet. For eksempel at ligestilling fremmes ved, at kvinden bliver mere synlig i sproget, forklarer han og fortsætter:

Heroverfor står dem, der ikke tror på Sapir-Whorf-hypotesen, som siger, at sproget ikke ændrer vores tankegang, men frem for alt, at sproget ikke forhindrer eller blokerer for, at vi kan tænke på bestemte måder.

Som eksempel på, at politisk korrekt sprogbrug i sig selv ikke ændrer samfundet og vores måde at tænke på, nævner Bent Preisler den stigmatiserede sorte befolkning i USA, som flere gange har skiftet betegnelse i almindelig dannet sprogbrug, i et forsøg på at slippe af med negative associationer som for eksempel fattigdom og kriminalitet.

Problemet er imidlertid, at stigmaerne og de negative associationer hurtigt knytter sig til den nye betegnelse, hvis den ikke bakkes op af handling og tiltag, der rent faktisk ændrer vilkårene for og holdningen til de sorte, for som han siger:

Før sagde man afroamerikaner, så blev det til afrikanskamerikaner, og nu er man begyndt at sige ebonics. Men lur mig om ikke også den betegnelse må skiftets ud engang i fremtiden. Man kan ændre navnet eller betegnelsen på de sorte nok så mange gange, men hvis ikke deres situation ændres og forbedres, så går der ikke længe før det nye navn eller betegnelse også bliver stigmatiserende.

LÆS OGSÅ: Offentlige myndigheder bruger teenagesprog

Ifølge Bent Preisler kan eksemplet anskues som et argument imod Sapir-Whorf-hypotesen og politisk korrekt sprogbrug, fordi det peger på, at sproget i sig selv ikke har afgørende indflydelse og indvirkning på samfundet - men at der skal handling bag politisk korrekt sprogbrug, for at det for alvor gør en forskel.

Det er Christian Koch, professor i retorik ved Københavns Universitet, enig i. Han mener dog, at en ændring af et ord eller en betegnelse kan gøre en forskel, om end det så kun er en lille forskel.

Det har naturligvis en vis effekt, at man har ændret betegnelsen på den sorte befolkning i USA, også selv om det i sig selv ikke har haft stor nok effekt, og at der er mange andre ting som også skal ændres, siger han og tilføjer:

Det at man ændrer den officielle betegnelse for den sorte befolkningsgruppe i USA gør, at man med sit sprog har mulighed for at udtrykke en vis respekt overfor de sorte, og at man på den måde har mulighed for at påvirke den generelle holdning.

Det samme peger Bent Preisler på. Han mener ikke, at vi helt skal droppe politisk korrekt tale, for det kan stadig være relevant at sende et politisk signal om, hvor vi gerne vil hen, som han siger.

Han mener heller ikke, at det er for meget af det gode, når man for eksempel har diskuteret, om børnebogen Lille sorte Sambo skulle skrives om til en mere politisk korrekt udgave.

Han mener tværtimod, at det kan være meget godt, da det kan være med til at øge vores bevidsthed om, at vi ikke skal se ned på andre racer, og så ser han det i øvrigt som en naturlig udvikling i sproget, der afspejler verden, som den ser ud i dag.

Til spørgsmålet om, hvorvidt man ligefrem kan tale om, at vores sprog er blevet så politisk korrekt, at det spænder ben for den direkte tale mennesker imellem, påpeger Bent Preisler, at der selvfølgelig er nogle kommunikative og praktiske hensyn at tage. Han mener dog helt generelt, at hensynet til udsatte og stigmatiserede grupper vejer tungest.

Når for eksempel de handicappede gerne vil kaldes - og ligefrem beder om at blive kaldt - mennesker med handicap frem for de handicappede, så er det deres ønske, man skal følge. Det er dem, det drejer sig om, og det er deres følelser, man skal tage hensyn til, siger han.

Også Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, ser det som et stærkt argument for at lave politisk korrekte ændringer i vores sprog, hvis en gruppe synes det udtryk eller den betegnelse, der anvendes om dem, er respektløst og nedladende.

Det kan selvfølgelig være lidt bøvlet og give problemer, men jeg er ikke med på at kritisere det, at man har sprogbrug som er hensyntagende. Selvfølgelig er der eksempler på politisk korrekt sprogbrug, som er absurd, og som gør vores kommunikation bøvlet og besværlig, men derfor mener jeg ikke, at man kan sige, at politisk korrekt sprogbrug generelt er problematisk.

På trods af de mange eksempler på politisk korrekt tale er det Christian Kochs indtryk, at det er nogle år siden, at der for alvor var fokus på polisk korrekt tale.

Det er ikke længere politisk korrekt at være politisk korrekt. Det er snarere moderne at være politisk ukorrekt, som han siger.


Oversigt over politisk korrekte betegnelser på den sorte befolkning i USA:

• Black, som i Black person eller Black English; stadig almindelig ikke-politisk-korrekt betegnelse.

• Afro-American, som i Afro-American person eller Afro-American dialect; politisk korrekt betegnelse i 80erne.

• African-American, som i African-American person eller African-American dialect; har siden 90erne været den gængse politisk korrekte form.

• Ebonics: Betegnelse for dialekten; bruges primært af (mange) sorte amerikanere som deres foretrukne betegnelse for dem selv: Ebonic(s) speakers, speakers of Ebonics.