Eksperter: Politikere udvander nazismens betydning

Når der bliver refereret til nazismen i den offentlige debat, er det ofte med til at forfladige begrebet og den politiske debat, mener forskere

"Leger med nationalismens ild." "Følelsesladet nationalisme."
"Ingen skal være i tvivl om min holdning til Nazisme, men de tyske soldater i vore gader opførte sig bedre end de muslimske drenge, meget bedre. De var veldisciplinerede unge tyske drenge."

Sådan lød det fra henholdsvis Werner Hoyer, Tysklands viceudenrigsminister, Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti, og tidligere europaparlamentariker Mogens Camre (DF).

Udtalelserne referer alle til nazismen under Anden Verdenskrig og har den funktion, at de skal give en nutidig kontekst perspektiv.

Det er et problem, mener eksperter, fordi det risikerer at udvande det historiske begreb og forfladige den politiske diskussion.

LÆS OGSÅ: Regeringens selvmål om grænsen

Lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, Sune Lægaard, har blandt andet forsket i nationalisme, ytringsfrihed og politisk filosofi. Han mener, at bevidstheden om, hvad nazismen under Anden Verdenskrig egentlig er, går tabt, når begrebet bliver brugt i flæng:

"De fleste ved, at nazisme er noget skidt, men den historiske bevidsthed om begivenheden er måske ikke så klar for den yngre generation i dag. Den skødesløse omgang med brugen af begrebet nazisme er med til at underkende den historiske begivenhed, siger han.

Som et eksempel på at begrebet er blevet misbrugt, nævner Sune Lægaard, at Dansk Folkeparti er blevet sammenlignet med nazister.

"Hvis man tror, at nazisme ikke er værre, end hvad Dansk Folkeparti er, må man sige, at begrebet er blevet forfladiget. Der er jo klasser til forskel mellem nazister under Anden Verdenskrig og Dansk Folkeparti," siger han og fastslår de karakteristiske træk ved nazismen:

Nazismen under anden verdenskrig kombinerede mange ubehagelige ting i et politisk synspunkt, som blev ført ud i livet. Nazisme er en overdreven form for nationalisme baseret på en biologisk racisme kombineret med en fascistisk opfattelse af, at folket skal ledes af en stærk fører.

I den aktuelle debat om permanent grænsekontrol ved den tysk-danske grænse advarende Tysklands viceudenrigsminister Werner Hoyer Danmark imod at lege med nationalismens ild. Det mener lektoren dog ikke er problematisk, da Tyskland netop ved, hvad en stærk form for nationalisme kan resultere i:

"Hvis der er nogen, der ved, hvad nazisme er, er det tyskerne. Hele den tyske stat er jo baseret på, at alt, hvad der var nazisme, er forkasteligt. De har en grundlov, der tager hensyn til det. Tyskerne har for eksempel en meget stærk menneskerettighedskultur, der skal forhindre, at nazismen under Anden Verdenskrig opstår igen. Tyskerne ved, hvad de taler om, og det skal man tage alvorligt," siger han og understreger, at Danmark kunne lære noget af dette:

"I Danmark svælger vi i en selvgodhed. Danmark har i meget mindre grad taget ved lære af de væmmelig ting, nazismen førte til."

Historiker ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller er også kritisk over for, at nazisme-referencer i den offentlige debat ofte sker mellem usammenlignelige størrelser.

Det mest problematiske er ifølge historikeren, at referencen virker som en stopklods for en vigtig diskussion.

"Når man bruger Hitler som argument, svarer det til at bruge en kæmpe hammer og smække den ned i bordet. Og det er jo ikke et argument,"siger han og uddyber:

"Ved at trække nazi-kortet afstår man fra at argumentere bedre. Man trækker nemlig på et argument, som er trukket ud af sin kontekst, ud af sin forklarelighed. Man burde slet ikke lave de her sammenligninger. Det er et tegn på, at ræsonnementet er hørt op."

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard skrev sidste uge et debatindlæg med en kommentar til den tyske ambassadør i Danmark, om, at tyskerne, med den fortid de har, ikke kunne tillade sig at kalde Danmarks øgede grænsekontrol for nationalistisk:

Ak ja, pudsige ord fra en tysk ambassadør, hvis lands historie ellers har budt på en del følelsesladet nationalisme med triste konsekvenser, skriver Pia Kjærsgaard i indlægget.

LÆS OGSÅ: Kjærsgaard: Bland dig uden om ambassadør

Den udtalelse har ingen berettigelse, og den viser bare mangel på forståelse for tysk politik, mener Jes Fabricius Møller:

"Det er et udtryk for, at Pia Kjærsgaard ikke har forstået, hvad tysk politik går ud på. Den nye forbundsrepublik er bygget op på en meget bevidst bearbejdelse af den tyske fortid. En bevidst afstandstagen til den nazistiske fortid. I Tyskland er det for eksempel strafbart at benægte Holocaust".

Årsagen til at man trækker nazi-kortet er ifølge historikeren, at nazismen har fået en særstatus i dag.

"Nazismens og specielt Holocaust har opnået en særstatus i den vestlige historie, som noget vi bruger som udtryk for det absolut onde."

Det problematiske ved at opfatte noget som det onde er, at man ikke forsøger at forstå det, mener Jes Fabricius Møller.

"Vi tager ikke længere djævlen og fanden alvorligt. Når vi taler om det onde trækker vi i stedet et historisk element ind, som vi giver absoluthedens karakter. Hitler er blevet en erstatning for djævlen. Han er blevet umenneskeliggjort eller rettere til overmenneskelig ond. Når man siger Hitler ikke er et menneske, kan man samtidig sætte sig ud over det, at forstå ham."

Historikeren "efterspørger dog ikke restriktioner på ytringsfriheden i Danmark, så Holocaust-benægtere skal straffes." Han mener tilgengæld, at der skal være åbenhed om at forstå mekanismerne bag nazismen.

"Hvor overvældende absurd nazismen end forekommer, så var det dog mennesker, der gjorde det, og derfor bør vi ikke opgive at prøve at forklare fænomenet," siger han og understreger endnu engang, at de misvisende referencer til nazismen i den offentlige debat skal høre op.