Dansk politik er blevet en boksekamp

Johanne Schmidt-Nielsens voldsomme raseri over regeringens skatteaftale er et udtryk for tendens i dansk politik, hvor man bruger drama til at tiltrække sig opmærksomhed. Politik er blevet til en kamp om at vinde, mener ekspert

Jeg mener faktisk, det er at pisse på de mange mennesker, som har stemt på en ny regering i den tro, at der skulle gøres op med den ulighedsskabende politik, som Lars Løkke og Pia Kjærsgaard har ført de sidste 10 år.

Citatet stammer fra i fredags, hvor en tordnende vred Johanne Schmidt-Nielsen (EL) ytrede sin mening om regeringen, efter at den havde indgået en skatteaftale med Venstre og De Konservative. Vreden stod malet i ansigtet på Enhedslistens ordfører, mens hun i særdels hårde vendinger udtalte sig til de snurrende kameraer.

LÆS OGSÅ: EL i oprør: Trækker støtten til regeringen

Johanne Schmidt-Nielsens kradse udtalelser er et tydeligt eksempel på en mere generel tendens i dansk politik, hvor det, man kan tillade sig at sige til hinanden, bliver stadig mere ekstremt, mener professor i retorik Christian Kock.

Graden af den gensidige nedgøring i politik er blevet stadig voldsommere. Til en vis grad minder det om, hvad man ser i amerikansk politik. Man prøver at nedgøre sine politiske modstandere og frakende dem al mulig respekt, siger han.

LÆS OGSÅ: Afstemning: Hvornår går politikerne over stregen?

Christian Kock mener, at det er en sproglig udvikling, der bunder i, at der er sket en helt grundlæggende ændring i forståelsen af, hvad politik egentlig er.

Det er blevet mere udtalt, at politik handler om at vinde magten, mere end det handler om at løse landets problemer. Det er blevet den dominerende fællesnævner, at politik handler om at vinde, siger han.

Konsekvensen af, at politikerne ser deres arbejde som en boksekamp, der skal vindes, er, at de folkevalgte bruger hver en chance på offentligt at nedgøre sin politiske modstander. Deraf følger det tiltagende hårde sprogbrug i politik.

Politik er blevet til en disciplin, der handler om at få sin politiske modstander ned med nakken, understreger Christian Kock.

For at illustrere sin pointe henviser han til en episode et par måneder efter seneste folketingsvalg, hvor en række nyvalgte politikere offentligt ærgrede sig over, måden man talte til hinanden på i Folketinget. De mente, at debatkulturen i Folketinget mest af alt mindede om voksenmobning.

LÆS OGSÅ: MFere: Folketinget er en børnehave

Udviklingen skyldes ifølge professoren, at den politiske kommunikation er blevet professionaliseret.

Både de professionelle spindoktorer og kommunikationskonsulenter kører målrettet efter strategien om, at politik, primært handler om at vinde. Og de bliver samtidig bakket op af de politiske kommentatorer, der konsekvent ser politik ud fra samme strategi, siger han.

Lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet Johannes Andersen er enig i, at politikernes udsagn og ageren i langt højere grad er strategisk planlagt:

Jeg er sikker på, at Johanne Schmidt-Nielsen var ærligt vred over at blive svigtet af socialdemokraterne og regeringen, men der er ingen tvivl om, at hun bruger vreden til at iscenesætte det drama, som hun gør. Ideen er vel, at et godt politisk drama tiltrækker opmærksomhed, og det har hun i høj grad fået, mener Johannes Andersen. Han fortsætter:

Der er masser af iscenesatte forsøg på at lave nogle utraditionelle ting, hvad enten det er sprogligt, eller det er måden, man bruger kroppen eller nedgør modstanderen på. Det er en grundlæggende betingelse for at udfolde debatten i dag.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten oplever historisk medlemsboom

Hvor debatten tidligere fandt sted i Folketingssalen og vælgerforeninger, foregår den nu i langt flere sammenhænge. Internettet har givet politikerne andre muligheder, og mange politikere debatterer på sociale medier som Facebook, Twitter og blogs. Det har ifølge Johannes Andersen været med til at ændre politikernes rolle:

Politikerrollen er blevet mere og mere løsrevet fra rollen som en folketingspolitiker, der har Folketinget som omdrejningspunkt, og hvor man var repræsentant. Politikerne har i dag meget mere fået den politiske debat som omdrejningspunkt, og samtidig har de fået opmærksomheden i medierne som et omdrejningspunkt. Det gør, at de må vælge et mere bramfrit sprog for at tiltrække sig opmærksomheden.

Selvom den politiske debat i højere grad foregår udenfor Christiansborgs mure, betyder det dog ikke automatisk, at demokratiet bliver styrket:

Demokratiet bliver ikke nødvendigvis mere bredt ud. For den interesserede borger er der blevet væsentligt flere kilder til at finde ind til politikkens kerne, men for den knap så interesserede borger er muligheden for at blive forstyrret af personsammenstød og lignende blevet større, peger Johannes Andersen på.