Serie: De politiske partier og klimaet

Skal dit kryds være et klimakryds?

Handles der ikke altomfattende på klimaet de næste par årtier, vil det, ifølge videnskabsfolkene, få store konsekvenser for klimaet, miljøet og mennesker. Foto: Benjamin Lösche/Panthermedia Colourbox.

Klimaet er et af de vigtigste temaer blandt danskerne til folketingsvalget. Etik.dk bringer overblikket over alle partiernes holdning til klimakrisen, og hvad de ønsker at gøre, så du kan sætte dit klimakryds den 5. juni

Videnskabsfolkene er enige: tiden løber fra os, hvis ikke vi får sat gang i den grønne omstilling i alle samfundets sektorer. Derfor har etik.dk spurgt alle partierne, hvordan de forholder sig til klimakrisen.

De unge råber op
Den svenske aktivist Greta Thunberg har taget verden med storm, siden hun i september sidste år begyndte at strejke hver fredag for at sætte fokus på klimaudfordringerne. Siden har hun holdt en nu meget kendt tale ved COP24 konferencen i december 2018.

Med sin ligefremme stil er hun blevet den unge generations frontfigur i en bevægelse, der vender følelsen af magtesløshed til handling for en bedre fremtid – Som Greta Thunberg siger: de kæmper for, at der overhovedet skal være en.

Hendes aktivisme har spredt sig kloden over, hvor unge strejker fra deres uddannelser for at få politikernes lydhørhed for deres budskab: Vores klode lider, så gå i panik nu og reager, for ellers stjæler I vores fremtid. Siden den verdensomspændende strejke den 15. marts, hvor over 1,5 million studerende strejkede i over 125 lande, har de unge fortsat deres protest verden over. Etik.dk spurgte partierne:

Hvad er jeres holdning til Greta og alle unge og børn på kloden, der er bekymrede for deres fremtid og prøver at råbe politikerne op?

Få svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Christian-lehner.com/Panthermedia Scanpix

Hvorfor ikke hurtigere?
I år er det 195 år siden, at den franske videnskabsmand Jean Baptiste Joseph Fourier forudsagde drivhuseffekten. Jordens temperatur passede ikke med afstanden til Solen, og den videnskabelige forklaring blev, at der måtte være ting i vores atmosfære, der holdte varmen fra at forsvinde ud i rummet.

Om to år er det 125 år siden, at den svenske videnskabsmand Svante Arrhenius lavede teorien om, at mængden af CO2 i atmosfæren spiller en markant rolle i forhold til temperaturen på jorden.

Siden da blev det, i 1938, bevist af den britiske videnskabsmand Guy Callendar, at mængden af kuldioxid var steget med 10 procent i perioden 1890-1935, og at denne stigning var direkte knyttet til menneskelig kulstofsudledning. Etik.dk spurgte partierne:

Hvorfor har I ikke været i stand til at tjene naturens velbefindende bedre, når vi har vidst så længe, at vi skulle handle?

Få svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Martina Heggie/Panthermedia Scanpix

Barrierer mod en grønnere verden
Dog var det først i slut 1950'erne og starten af 60'erne, at synet for alvor ændrede sig fra et positivt syn på klimaforandringerne, der så muligheder for bl.a. landbruget i koldere egne i den stigende temperatur, til et negativ syn om, at det havde en generel, negativ indvirkning på vores jord – herunder forsuringen af havene, havstigning og temperaturstigninger.

Det var Roger Revell og Hans Seuss, der påviste dette, og førstnævnte samt Charles David Keeling påviste, at udledningen steg eksponentielt. Herfra tog forskningen i klimaforandringer fart, og i 1977 var der et stor opråb fra videnskabsfolk til politikerne om at begrænse udledningen – hvis ikke det skete, sagde de, så ville temperaturen stige markant i det 21. århundrede med mulige katastrofale følger.

Siden er videnskaben blevet intensiveret og mulighederne for sikker evidens er blevet meget bedre grundet bl.a. computerkraft og computermodeller. I dag er en af klimaskeptikernes hovedpåstande blevet tilbagevist af Mike Lockwood – solaktivitetens rolle i klimaforandringerne.

Blandt videnskabsfolk hersker der derfor ingen tvivl længere, og i mange årtier har de peget på os mennesker og vores udledning af bl.a. kulstof, når klimaforandringerne skulle forklares.

Forskerne har i årtier beskæftiget sig med klimaforandringerne og vist, at der eksisterer en konsensus i deres forskning. Det kan altså på ingen måde kaldes for en ny bevidsthed og viden, vi først har fået de sidste par årtier.

Da klimaforskningen for alvor tog fart i 1960'erne og 70'erne blev den ikke mødt med lydhørhed blandt magthavere. Det kan måske forklares med, at den stod i vejen for de bærende tanker og ønsker i virksomhederne om fremskridt og vækst. Etik.dk spurgte partierne:

Hvilke værdier og hensyn mener I stiller sig i vejen for, at klima og bæredygtighed kan få den prioritering, der er nødvendig?

Få svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Alexander Ishchenko/Colourbox

Holdningsændringer for en grønnere verden
Gennem tiden har mennesket haft forskellige syn på naturen. Natursyn handler om, hvad vi gerne vil bruge naturen til, hvordan vi mener, at vi skal behandle den og heri også en forholden sig til, i hvilken grad og hvordan vi vil behandle og/eller udnytte den.

De ovenstående aspekter besvares ofte ud fra to yderpositioner. Den ene position er, at naturen kun har værdi i forhold til, hvad vi vil med den, og hvordan vi oplever den. Det andet yderpunkt er, at naturen har en værdi i sig selv. Det kan være som en førsteret i forhold til mennesket, der betyder, at vi skal underordne os den eller en idé om, at vi mennesker er en del af naturen og derfor skal leve i overensstemmelse og balance med den. Etik.dk spurgte partierne:

Hvilken eller hvilke holdningsændringer – hvis nogen – mener I, der skal til, for at vi kan nå at redde klimaet?

Få svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Marc Czunczeleit/Panthermedia Scanpix

1,5 grader eller kaos
Den seneste rapport fra De Forenede Nationers Mellemstatslige Klimapanel, IPPC, viser, at vi gør alt for lidt, hvis vi skal nå 1,5 grader målet. Som det ser ud nu, vil menneskeheden have været årsag til en 1,5 grader temperaturstigning imellem 2030 og 2052, hvis udledningen af CO2 ikke nedsættes.

Gør vi ikke det, vil det få store konsekvenser for vores klode – herunder vores økosystemer, sikkerhed, madsikkerhed og vandforsyning. Etik.dk spurgte partierne:

Mener I, at målet om at holde en temperaturstigning på 1,5 grader er vigtigt?

Få svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Peter Gebhard/Panthermedia Scanpix

Det internationale klima-udsyn
Parisaftalen, der blev indgået inden for FN's klimakonvention UNFCCC i 2015, bliver svær at opnå. Donald Trump har meldt ud, at USA træder ud af aftalen i 2020, og det kniber med at få underskriverne til at gøre nok.

Derfor har aftalen endnu ikke kunnet skabe en international konsensus om at lovgive nationalt, så det lever op til parisaftalen. Etik.dk spurgte partierne:

Hvad vil I gøre for, at der på internationalt plan bliver gjort nok de kommende år for at nå det mål? Og hvis I ikke mener, vi skal gøre noget internationalt, hvad mener I så, løsningen er?

Få svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Michaela Moritz/Panthermedia Scanpix

Klima i en dansk kontekst
En undersøgelse viser, at klimaet vil blive det største valgtema i Danmark til det folketingsvalget. Det afspejler, at det ikke kun er de unge, der bekymrer sig om klimaet, men hele den danske befolkning.

I Danmark er bl.a. landbruget en stor CO2-udleder og miljøskader, og det har vist sig, at de ikke lever op til målsætningen om udledning af kvælstof, der blev sat som en del af landbrugspakken. Blot 12 tons er det blevet til. Målet er 1451 tons i 2021. Det er blot en af en række af sager, hvor klima og miljø ikke har stået i forreste række, når politikken er blevet udtænkt. Etik.dk spurgte partierne:

Hvad har I tænkt jer at gøre for at sikre et grønt og bæredygtigt Danmark i fremtiden?

Få svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Markus Wiesinger/Panthermedia Scanpix

Med klima-temaet i toppen af danskernes bevidsthed bliver det interessant at følge, om politikerne kan indgå store, ambitiøse og brede klimaforlig, der omfatter hele det danske samfund, og hvorvidt det internationale samfund kan reagere på klimakrisen.

Langt størstedelen af videnskabsfolkene præsenterer én sandhed, som man ikke kan vælge at lade være med at tro på - hvis man vender det blinde øje til, så har videnskaben også præsenteret de altomfattende konsekvenser, det kan få.