Snydt til faderskab: Skal mænd kunne få juridisk abort?

Abort, sex og etik, børn, baby,

Abort, sex og etik, børn, baby, gravid Foto: Iris

MED AFSTEMNING: En mand bør kunne afsige sig ret til og ansvar for sit afkom, hvis kvinden narrer ham til at få barnet mod hans vilje, svarer to ud af tre danskere i undersøgelse. Meningsdannere og politikere på tværs af klassiske skillelinjer er uenige

Hun løj. Hun sagde, hun var beskyttet. I virkeligheden brugte hun ham til at blive gravid.

Nu er han far. Til et barn, han ikke ønskede, men som han nu og i de næste 18 år har ansvar og forsørgerpligt for. For sådan er loven.

Er det fair? Nej, mener hele to tredjedele af danskerne ifølge en undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske. Her svarer 68 procent, at de er enige i, at en mand bør kunne få en såkaldt juridisk abort, hvis kvinden beviseligt har narret ham til at få barnet mod hans vilje.

Også hvis der ikke er tale om beviselig snyd, bør manden ifølge mange danskere kunne få juridisk abort. 39 procent af danskerne mener ifølge undersøgelsen, at det bør være mandens ret, hvis kvinden vælger at få barnet mod hans vilje.

LÆS OGSÅ: Ordvalg i abortdebat afspejler menneskesyn

En juridisk abort indebærer, at manden frasiger sig faderskabet. Dermed har han ikke længere ansvar for at betale børnepenge, men omvendt har han heller ikke ret til samvær med barnet. Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup mener, at mænds ret til juridisk abort er rimelig ud fra et ligestillingsperspektiv.

"Har man været ude en nat og bare dummet sig, er det klart, at der er mange mænd, der har været vrede over, at de skal betale i mindst 18 år derefter. I den situation kunne man jo godt overveje det. Der er også et frigørelsesperspektiv i det for kvinderne, at de ikke skal være afhængige af en mand, som de ved et tilfælde er blevet gravide med," siger hun til Berlingske.

Men den tankegang er helt forkert. Man(d) må tage ansvar for sine gerninger. Så enkelt er det, mener debatredaktør på Børsen og nyslået medlem af Det Etiske Råd Christopher Arzrouni:

De mænd, der går og klynker over den slags, de har misforstået et eller andet. Det er som om, de tror, velfærdsstaten skal komme og redde dem fra dem selv, siger han og fortsætter:

Det er en forfærdelig, vrøvlet debat. Mænd må holde på deres sæd, hvis de ikke vil fanges i situationer, de ikke havde tænkt sig.

Samme grundholdning har Ester Larsen, cand.phil, tidligere næstformand i Det Etiske Råd og tidligere sundhedsminister for Venstre:

Der er en risiko ved at være menneske, og nogle gange bliver man narret. Så må man tage konsekvensen af det, mener hun.

For nok er der her forskel på mænd og kvinders muligheder: Kvinden kan vælge barnet fra eller manden, hvis hun hemmeligholder faderskabet - mens faderen per definition er underlagt kvindens ønsker. Det kan virke som en juridisk, rettighedsmæssig ubalance.

Men der er altså naturgivne, anatomiske forhold, som gør, at ligestillingen aldrig kan blive fuldkommen, siger Ester Larsen.

Hun peger på, at der er en tredje parts rettigheder at holde sig for øje i debatten: Barnet.

Alt andet lige vil barnet have en fordel af at have en far. Den fordel skal barnet ikke fratages, for barnet er komplet uskyldig i situationen, siger hun.

På Christiansborg er der umiddelbart større modstand end opbakning til ideen om juridisk abort til mænd. Dansk Folkepartis ligestillingsordfører Pia Adelsteen kalder forslaget et mærkeligt koncept, som hun ikke bryder sig om.

"Selvfølgelig skal kvinder ikke snyde mænd ved at sige, at de tager p-piller, hvis de ikke gør det, eller lignende. Men mænd har selv ansvar for at beskytte sig, hvis de ikke vil have børn. Uanset hvad kvinden i øvrigt siger," siger hun.

Lige meget, hvordan man vender og drejer det, er det i sidste ende kvinden, som skal bære barnet og lægge krop til, og derfor har hun det sidste ord at skulle have sagt, siger Pia Adelsteen.

De Radikales ligestillingsordfører Liv Holm Andersen mener også, at det i bund og grund er et spørgsmål om at tage ansvar for sine egne handlinger. Og det ansvar skal mænd ikke i udgangspunktet kunne fralægge sig, siger hun:

"Der kan selvfølgelig være grelle situationer, hvor manden så at sige er blevet snydt, men det er godt nok svært at dømme i. Og man må altså bare sige, at konsekvensen jo alt andet lige er størst for kvinden."

Hun er dog åben for at undersøge nuancerne i debatten nærmere og snakke fordomsfrit om argumenterne for og imod. Det samme er Özlem Cekic, som er ligestillingsordfører for SF.

"Jeg kan virkelig se gode argumenter både fra faderens og moderens side, for slet ikke at tale om barnets tarv. Debatten indeholder så mange etiske dilemmaer, at jeg mener, Det Etiske Råd bør undersøge det nærmere, før jeg kan have en klar holdning til det," siger hun.