Den etik, som præger et samfund, udvikler sig over tid og præges af forskellige tanker. En af de store modsætninger i etikken udgøres af Jeremy Bentham og nytteetikken på den ene side og Immanuel Kant og pligtetikken på den anden. Længe har Kants pligtetik domineret, men nu er det vendt, mener dagens kronikør

I metaetik diskuterer man fundamentet for at opstille etiske retningslinjer

En kristen etik er overflødig ja ligefrem vildledende, mener forfatter Ben Alex

MED VIDEO Om noget er naturligt eller ej, hører ikke hjemme i en etisk diskussion, mener etik-panelist og filosof Thomas Søbirk Petersen

Man brænder ikke hellige skrifter, mener jødiske Bent Lexner og muslimske Naveed Baig. Kristne Jørgen Kjærgaard mener noget andet

Loven er i udgangspunktet nødt til at være pligtetisk - andet er for farligt, skriver Søren Stidsen

SE VIDEO Det er god etik at prioritere i sundhedsvæsnet, mener formanden for Det Etiske Råd. Læs her hvorfor og hvad, fremtidens største udfordringer er

Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler om, hvad etik egentlig er

Med dydsetik får vi et værn mod ligegyldighed og useriøsitet, mener Johannes Aakjær Steenbuch fra Center for Nyplatonsk Dydsetik

I takt med stadig flere etiske udfordringer, glemmer vi de grundlæggende spørgsmål, skriver Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd

Filosoffen K. E. Løgstrup mente ikke at kristendommen kunne have monopol på en særlig etik. Men derfor kunne kristendom godt minde os om det fundamentale i etikken

Etik-redaktør Karin Dahl Hansen om hvad, Kristeligt Dagblad definerer som etik

En ny undersøgelse opgør danskernes forhold til rigets love. Vi er generelt strikse og regelrette, men i de seneste 30 år har accepten af lovbrud været stigende. Især de unge tager lettere på reglerne

Vi mangler grundlæggende dannelse i at forholde os til det stigende antal etiske dilemmaer i samfundet. Og til bagefter at argumentere imod de ofte ukvalificerede løsninger, politikerne vælger, mener professor i etik Jesper Ryberg, der i går modtog videnskabsministerens prestigefyldte EliteForsk-pris

I oplysningstiden skiftede fokus fra personlige dyder til den moralske handling selv

I middelalderen forsøgte filosofferne at forene Guds lov og menneskets

Traditionen for etisk tænkning startede i antikken

Det 20. århundrede har budt på nye områder og udfordringer for etikkens filosoffer

I moderniteten eksploderede etikken i mange retninger

Etik handler om, hvordan man behandler hinanden. Hvor den religiøse etik har sit udgangspunkt i det guddommelige, begrunder den verdslige etik sine standpunkter ud fra mennesket

Har folkekirken en mening om økonomi, spørger en læser. Der er ikke et samlet regelsæt, det er overladt til den enkelte kristne at vurdere, skriver undervisningskonsulent Carsten Korsholm Poulsen

Gud viser barmhjertighed mod hvem han vil. Selv mod psykopater, der ikke har evnen til medfølelse, skriver biskop Niels Henrik Arendt

Dommere skal dømme i henhold til dansk lov. Det ville hurtigt blive opdaget, hvis de ikke gjorde det, skriver lektor i religionsvidenskab Tim Jensen

Gennem lange perioder af historien har det været helt utænkeligt, at man kunne afgøre sager udenom kirken, skriver sognepræst Jørgen Kjærgaard

Ifølge religionsforsker Tim Jensen er der større grund til at frygte politikere, der lader sig styre af religiøse principper end dommere med tørklæde

Filosoffen Immanuel Kant formulerede tanker, som vi i dag ser repræsenteret ved menneskerettighedskonventioner og erklæringer: Nemlig ved idéen om, at alle mennesker er lige

Her kan du læse om forholdet mellem religion og etik, og om hvorfor dette forhold ikke nødvendigvis er et naturgivet forhold

Hvorfor ser nogle debattører menneskerettigheder som uforenelige med kristendommen? Filosof Thomas Ploug svarer

Som katolik opfordres man til at udvise stort engagement i livet, i ens medmennesker og i samfundet generelt, skriver Lone Skov Al Awssi

Filosofferne Sokrates og Platon har begge sat store aftryk i den europæiske tænkning helt frem til i dag. Også inden for moral og etik har de to grækere haft afgørende betydning. Bliv klogere på filosofiens historie i denne sensommer med ny serie på religion.dk

I tiden efter et folkedrab er spørgsmålet om, hvem der bærer skylden, centralt. Spørgsmålet er komplekst, og ofte er den juridiske skyld lettere at placere end den moralske, mener eksperter

Datidens filosoffer mente enten, at straf forhindrede yderligere kriminalitet eller var nødvendig for at gengælde eller hævne en kriminel gerning. I dag viser begge tankegange sig i forskellige strafformer kloden rundt