Screening reddede Margits liv

Margit Udsen var 36 år, da hun gik til screening for livmoderhalskræft. Undersøgelsen viste, at hun havde fremskreden æggestokkræft. Margit er ikke i tvivl om, at screeningen reddede hendes liv.

Margit Udsen troede, hun var sund og rask, da hun reagerede på en invitation fra Vejle Amt om at blive screenet for livmoderhalskræft. Halvanden måned senere var hun opereret og i kemoterapi

Hun var ikke ikke træt eller svag, havde ingen symptomer. Tværtimod var Margit Udsen i fuldt vigør den sommer for 15 år siden. Hun havde godt nok taget et sabbatår fra sit arbejde som sygeplejerske, men var alligevel fuldt beskæftiget med at hjælpe til i sin mands firma, tage sig af parrets to børn på otte og fire år og passe familiens firlængede gård med tilhørende pryd- og køkkenhave. Og fritiden stod heller ikke stille. Som spejderleder sørgede Margit Udsen for at lede de lokale ulveunger sikkert og kyndigt gennem duelighedsprøver, knob og bålbygning.

– Den sommer gik vi en 30 kilometers tur. Det var slet ikke noget problem, heller ikke selvom ruten blev lidt længere, fordi vi tog et galt sving på vejen. Jeg kunne sagtens følge med. På det tidspunkt anede jeg ikke, at der var noget helt galt, fortæller Margit Udsen, der i dag er 52 år.

Men det var der. Og Margit Udsen havde nok ikke opdaget, hvor galt det egentlig var, hvis ikke det var for den rudekuvert fra Vejle Amt, der landede i postkassen samme sommer. Brevet var en opfordring til, at hun lod sig tjekke for livmoderhalskræft som led i en screnningundersøgelse i amtet.

– Jeg havde egentlig lagt brevet på hylden. Syntes ikke rigtig jeg havde tid, og så var jeg jo frisk og rask. Det var faktisk kun, fordi jeg ville have en læge til at se på et modermærke, min datter havde, at jeg kom af sted. Og det er jeg så taknemmelig for den dag i dag. Jeg er helt sikker på, at den screening reddede mit liv, siger hun.

Margit Udsen mødte op hos sin praktiserende læge for at få et såkaldt skrab af livmoderhalsen, der kan afsløre, om man er smittet med den virus, der i nogle tilfælde kan give livmoderhalskræft. Ved samme lejlighed opdagede lægen imidlertid en knude i Margit Udsens underliv. Lægen mente, det var en helt uskadelig muskelknude, men ville alligevel sende Margit Udsen til ultralydsscanning for nærmere analyse.

Der gik en uge, inden Margit Udsen fik svar. Hun havde ikke livmoderhalskræft, så meget var sikkert. Men den knude, som screeningen samtidig havde afsløret, skulle fjernes. Der var godt nok ikke tegn på, at den var ondartet, og ordet kræft blev ikke nævnt. Man ville bare være på den sikre side.

– Jeg blev egentlig ikke nervøs. Det lød ret harmløst det hele, og jeg har aldrig haft dårlige oplevelser i sundhedssystemet. Så jeg gik ind i det med stor optimisme og en sikker følelse af, at det ikke var noget alvorligt og nok skulle ordne sig alt sammen.

Den optimistiske stemning fortsatte også dagen inden operationen. Margit Udsens mand kørte hende ind på sygehuset, og parret fik en god snak med kirurgen. De blev enige om, at Margit skulle i fuld narkose, og at lægen ikke skulle vække hende, hvis man mod forventning fandt noget, der krævede en større operation. Margit Udsen havde en god fornemmelse og kunne mærke på holdet, der skulle udføre operationen, at de også så frem til arbejdet.

Optimismen og den hyggelige stemning forstummede imidlertid brat i det øjeblik, kirurgen åbnede op til Margit Udsens underliv.

– Kirurgen har senere fortalt mig, at alle i operationsstuen blev helt tavse, da de så, hvor galt det stod til, fortæller Margit Udsen.

Hendes underliv var i en sådan grad angrebet af kræft, at alle tilstedeværende: kirurg, narkoselæge og sygeplejerske med det samme kunne se, at det, der havde været planlagt som et mindre rutineindgreb, pludselig havde udviklet sig til en gennemgribende operation.

Da Margit Udsen vågnede igen havde lægerne fjernet hendes livmoder, begge æggestokke, blindtarmen og fedtforklædet – et vedhæng til tyktarmen. De efterfølgende analyser bekræftede, at hun havde æggestokkræft, og at kræften havde spredt sig.

– Det var meget voldsomt at vågne op til og helt umuligt at forstå. Jeg følte jo, at jeg havde været helt rask for mindre end to måneder siden. Det hele var så pludseligt, og derfor føltes det helt ubegribeligt, at jeg havde kræft, siger Margit Udsen.

Margit Udsen begyndte en længerevarende behandling med kemoterapi og efter et års sygemelding, var hun klar til at vende tilbage til arbejdet.

– Jeg var enormt heldig. Det var helt afgørende, at jeg tog imod scree-ningstilbuddet. De fandt ikke den kræft, de ledte efter, men undersøgelsen endte alligevel med at redde mit liv, siger Margit Udsen og fortsætter:

– Der er mange, der springer scree-ningen over, fordi de hellere vil leve i uvidenhed eller er bange for at blive sygeliggjorte. Jeg er da også blevet meget mere opmærksom på, om jeg er rask og tænker mere på min sundhed. Men jeg er ikke blevet besat, og jeg har kun oplevet at opsøge min læge en enkelt gang siden, hvor det viste sig at være en falsk alarm, siger Margit Udsen, der hurtigt efter sin sygdom tog fat på fritidsarbejdet som spejderleder igen og sammen med ulveungerne har gået mange 30-kilometers mærker hjem siden.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Screening for livet

Vi undersøger os selv og kommer til "syn" hos lægerne livet igennem. Men hvad gør det ved os som mennesker, at vi kun er raske, til det modsatte er bevist? I en serie artikler sætter Kristeligt Dagblad fokus på den stigende brug af forebyggende sundhedsundersøgelser. Læs mere om screening på www.kristeligt-dagblad.dk