LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Danskere vil hellere leve i uvidenhed end undersøges

Magelighed koster hvert år menneskeliv, når man takker nej til regelmæssige folkeundersøgelser.

Dødsforagt og magelighed får danskere til at vælge kræftscreeninger fra

Det tager tid, den gynækologiske undersøgelse kan være lidt ubehagelig, en afføringsprøve lidt ulækker og besværlig. Og man er jo egentlig både ung og rask. Sådan ræsonnerer mange danskere, når de vælger at takke nej til tilbud om regelmæssige folkeundersøgelser for visse kræftformer. Men det ræsonnement koster hvert år menneskeliv, lyder det fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse.

– Hvert år dør mellem 150 - 200 kvinder af livmoderhalskræft. Og det er næsten ikke til at bære, for det kunne de have undgået, hvis de havde ladet sig screene for sygdommen, siger overlæge i Kræftens bekæmpelse Iben Holten.

Hun peger på, at 25 procent af de kvinder mellem 23 og 60 år, der hvert år inviteres til en undersøgelse for livmoderhalskræft, udebliver. Blandt dem der ikke dukker op er dels de dårligst uddannede og etniske minoriteter, der ikke har tradition for at lade sig sundhedstjekke. Men der er altså også dem, der vælger screeningen fra, fordi de ikke lige kan finde tid i kalenderen eller synes, det er ubehageligt at skulle møde op til endnu en gynækologisk undersøgelse. Heriblandt også de dødsforagtende unge.

– De unge tror ikke, at de kan blive ramt af en dødelig sygdom, og dødsforagten får dem til at droppe prøven. Dem ser vi først, når de er blevet lidt ældre og har fået børn ansvar – og ikke mindst fornemmelse for deres egen dødelighed. Men der er det måske for sent. Der er jo en grund til, at screeningstilbudet også rettes til helt unge kvinder på 23 år, siger Iben Holten.

Formand for de Praktiserende lægers Organisation Michael Dupont er enig i Iben Holtens karakteristik af de danskere, der vælger screeninger fra. Han peger på screeningen for tarmkræft

– der har en af de laveste tilslutninger – som eksempel på en undersøgelse, der bliver valgt fra, fordi folk synes, den er lidt ulækker. I Københavns Amt dukker kun en tredjedel af de inviterede op til undersøgelsen. Og i Vejle Amt er deltagelsen helt nede på under halvdelen af de adspurgte.

– Det er det samme som med de gynækologiske undersøgelser, folk synes, at det med afføringsprøver er besværligt og lidt ulækkert. De har ikke lyst til at gå til den form for intime undersøgelser mere end højst nødvendigt – når de har mistanke om, at der er noget galt. Så hellere leve i uvidenhed, siger Michael Dupont.

Praktiserende læge John Brodersen, der forsker i de psykosociale konsekvenser af screening, mener imidlertid ikke, det kun er folks magelighed, der får dem til at vælge screening fra.

– En del siger nej til tilbuddet, fordi de ikke vil sygeliggøres. Ved en screening er der altid risiko for falske alarmer eller falske negative svar. Det kan kan betyde, at man bliver hensat i en tilstand mellem syg og rask, og den tilstand er der mange, der helt bevidst vælger fra, siger John Brodersen.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under danmark