Bør du melde din nabo for skattesnyd?

Politikere risikerer at undergrave den høje grad af social tillid med indførelse af en anonym meldetjeneste om skattesnyd, advarer forskere. Omvendt afhænger velfærdsstaten af vores tillid til, at naboen også betaler sin skat, siger professor

Har man mistanke om, at naboen snyder i skat – eller er man bare træt af hans høje træer og larmende børn – skal man blot klikke et par gange på computeren. Så er han anmeldt for mulig skattefusk, og han finder aldrig ud af, hvem der anmeldte ham.

Det bliver muligt, når regeringen genindfører skattevæsenets særlige tjeneste, hvor folk anonymt på en hjemmeside kan anmelde andre for sort arbejde og skatteunddragelse.

Men er det helt uden problemer, at myndighederne gør det så let for os at anmelde hinanden for mulig snyd?

Nej, mener Peter Lauritsen, overvågningsforsker og lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet.

”Vi skal ikke snyde i skat, og vi skal ikke snyde hinanden for penge. Men spørgsmålet er, hvor langt man skal gå for at få så mange penge i kassen som muligt, og her mener jeg, at man er ude at røre ved grænsen,” siger han.

”Problemet er, at vi tilskyndes til at anmelde skattefusk. En ting er at give myndighederne et tip. Noget andet er, at myndighederne opfordrer os til at anmelde hinanden. Der ligger det budskab bag, at vi skal holde bedre øje med hinanden, og hvor langt vil vi have, at det rækker?”

Ifølge Peter Lauritsen er den anonyme tjeneste ikke det første skridt mod et ”sladresamfund”. Der findes allerede lignende tjenester i kommunerne, hvor folk opfordres til ikke at skrive deres navn i forbindelse med en anmeldelse.

”Vi har i et land som Danmark en forestilling om, at vi kan møde folk med tillid, og at folk gør det så godt, de kan. Det er den forestilling, vi nu sætter på spil ud fra en antagelse om, at der er et eller andet at komme efter,” siger han.

I en ideel verden ville den anmeldte altid vide, hvor anmeldelsen kommer fra, mener Peter Lauritsen. Der kan være gode grunde til, at mennesker i visse sammenhænge anmelder snyd, uden at deres navn kommer frem, og han ønsker ikke, at man helt fjerner muligheden for at henvende sig anonymt.

”Men med denne tjeneste bliver det utroligt nemt at anmelde anonymt, og det at anmelde folk for skattesnyd er en alvorlig ting. Det skal være noget, man gør velovervejet, og noget man kan stå ved. Den ordning, man havde før, var lidt mere bøvlet, og det gør, at der er lidt større grad af omtanke,” siger han.

Men sagen er ikke helt så enkel, mener Jørgen Goul, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, med speciale i demokrati og velfærdsstat.

”Det er en afvejning,” siger han.

”Den sociale tillid er vigtig, men det samme er tilliden til, at skattesystemet og velfærdsstaten fungerer,” siger Jørgen Goul.

Da Mogens Glistrup i 1971 fortalte, at han havde en trækprocent på nul, og siden fik en valgsejr med Fremskridtspartiets nul-skat-politik, gjorde det mange danskere vrede, fordi det viste sig, at der midt i tidens store offentlige udgifter var så mange huller i skattesystemet, at de smarte kunne snyde de mindre smarte og slippe for at betale skat, påpeger Jørgen Goul.

Det er blevet langt sværere at slippe afsted med at snyde i skat, understreger han.

”Men man kan på den ene side se det her som et middel til at reducere skattesnyd og socialt misbrug. Viljen til at betale skat er jo baseret på, at vi tror, at naboen også betaler. Hele velfærdsstaten bygger på, at vi har nogenlunde tillid til systemet,” siger han.

På den anden side er Jørgen Goul ligesom Peter Lauritsen bekymret for, hvad der vil ske med den høje grad af tillid, vi nærer til hinanden i Danmark.

I nogle lande såsom Kina er det en indgroet del af tankegangen, at man melder hinanden til myndighederne, hvis man har den mindste mistanke om noget ulovligt. Sådan er det ikke i Danmark.

”Spirituskørsel er et af de få eksempler, vi ikke kan tåle at se på. Men ellers er det ikke rart at skulle angive hinanden, uanset om det er anonymt eller ej. Jeg tror, der kan ligge nogle risici for den sociale tillid og sociale kapital, hvis det bliver udbredt at melde hinanden for påstået skattesnyd,” siger Jørgen Goul.

Christoffer Badse, monitoreringschef og ekspert i overvågning ved Institut for Menneskerettigheder, kan dog ikke få øje på problemet med meldetjenesten:

”Det er for mig at se ikke de store alarmklokker, der ringer.”

Han henviser til en afgørelse fra Ombudsmanden fra 2013, som understreger, at anonyme oplysninger og vurderinger ikke indgår som ”led i den bevismæssige vurdering” af, om der for eksempel skal rejses en sag. Anonyme tip kan kun ”benyttes som anledning til overvejelser om, hvorvidt der i det hele taget bør indledes en sag”.

”Konklusionen er, at meldetjenesten ikke kan betyde, at en sur nabo kan komme med falske beskyldninger, som bliver en del af politiets bevisførelse. Så jeg er ikke synderligt anfægtet,” siger han.

Meldetjenesten vil heller ikke udfordre den høje grad af social tillid i Danmark, mener Christoffer Badse.

”I andre lande, hvor der ikke betales så meget over skattebilletten, har man mindre ret til at rode i folks privatsfære. Men i Danmark, hvor skattetrykket er højt, ser vi det som alles ret at bekymre sig om, hvorvidt den enkelte betaler skat eller ej. Derfor har sådan en tjeneste lettere ved at få klangbund i Danmark,” siger han.