Rugemoderskabet hviler på tvivlsomt menneskesyn
Vi reducerer kvinden til blot at være et hylster for andres behov for produktion af et barn, hvis vi tillader rugemoderskab, skriver Christian Borrisholt Steen
Jeg sætter stor pris på kvinden som mor, som ægtefælle, som søster, som ven og som kollega. Kort sagt sætter jeg pris på kvinden som et menneske, der på lige fod med manden er skabt unik og med værdi i sig selv.
Uanset hvor ædle motiverne end synes at være, når et lille flertal i Det Etiske Råd og andre med dem ønsker at tillade rugemoderskab i Danmark, så længe der blot ikke er penge indblandet, så ændrer det for mig at se ikke ved det faktum, at vi herved reducerer kvinden til blot at være et hylster for andres behov for produktion af et barn.
LÆS OGSÅ: Flertal i Det Etiske Råd vil have ubetalt moderskab tilladt
Den enkelte kvinde har herved ikke længere alene værdi i sig selv, hun er også blevet et middel til opfyldelsen af andres behov for at få et barn.
Mit væsentligste argument imod lovliggørelsen af rugemoderskab handler netop om spørgsmålet om synet på kvinden. For mig er hver enkelt kvinde skabt unik og med en iboende og uendelig værdi, hvorfor jeg derfor nødvendigvis må drage den logiske konsekvens af min overbevisning, at jeg må tage afstand fra rugemoderskab, uanset om der er penge indblandet eller ej.
I en netop offentliggjort redegørelse fra Det Etiske Råd skelnes mellem betalt, såkaldt kommercielt, rugemoderskab og altruistisk rugemoderskab. Et lille flertal af rådets medlemmer går ind for altruistisk rugemoderskab, mens alle rådets medlemmer er imod kommercielt rugemoderskab.
Et stort mindretal, undertegnede indbefattet, tager afstand fra såvel kommercielt som altruistisk rugemoderskab. Det gør vi dels med henvisning til, at vi ikke ønsker at reducere kvinden til at være et hylster for andres behov, og dels fordi vi mener, at rugemoderskab vil indebære en krænkelse af det barn, der frembringes.
Jeg er således helt på linje med min rådskollega, formand for jordemoderforeningen Lillian Bondo, der i forbindelse med rådets arbejde med ovennævnte redegørelse udtalte, at tilknytningen mellem mor og barn under graviditeten selvsagt er væsentlig for barnets udvikling.
LÆS OGSÅ: Rugemor: Jeg giver barnet tilbage til forældrene
Det betyder, at en aftale om rugemoderskab repræsenterer en planlagt fjernelse af barnet fra den eneste mor, som barnet kender. Dette må formodes at indebære en svækkelse af barnets muligheder for en harmonisk udvikling.
Helt som forventet har den folkelige debat om rugemoderskab mest handlet om, at vi som samfund selvfølgelig bør hjælpe barnløse par bedst muligt med at få deres ønske om et barn opfyldt. Det er jeg selvfølgelig enig i. I et velfærdssamfund som det danske skal vi naturligvis understøtte muligheden for, at den enkelte kan opnå det gode liv for sig og sine.
Men i vores bestræbelser på at hjælpe hinanden til det gode liv bør vi aldrig gå på kompromis med vores grundlæggende menneskesyn. Jeg ønsker ikke et samfund, hvor vi i jagten på det perfekte liv samtidig reducerer hinanden til alene at være midler for hinanden i denne jagt.
Christian Borrisholt Steen er cand.mag. og master i etik og værdier i organisationer (MEVO). Steen er desuden medlem af Det Etiske Råd og arbejder til dagligt som specialkonsulent hos Kristelig Fagbevægelse.