Børnene får det svært med sandheden

Fortælle eller tie. Det er forældrenes svære valg, når deres drømmebarn ikke er skabt naturligt. For både sandheden og løgnen har konsekvenser

Hvem er min mor? Min far?

Et barn af en rugemor kan have op til fem forældre, hvis både æg- og sæddonor er brugt. For barnets forældre er emnet et minefelt, for hvordan vil det indvirke på forholdet til barnet, hvis sandheden kommer frem?

Netop det dilemma er ifølge ekspert i alternative familier og professor ved City University i London, Susan Golombok, hovedårsagen til, at langt de fleste forældre til børn, hjulpet til verden via fertilitetsbehandling og rugemødre, ikke fortæller børnene hele historien om deres tilblivelse.

I en årrække har hun sammen med andre europæiske forskere fulgt familier, hvor barnet er skabt som følge af fertilitetsbehandling. Og tendensen er klar:

Er der tale om donor-insemination, hvor barnet kun er relateret til en eller ingen af forældrene, så havde ingen af de par, jeg talte med, fortalt barnet, at en eller begge forældre ikke var dets genetiske forældre.

Susan Golombok forklarer, at børnenes manglende viden ikke har nogen synlig effekt på deres livskvalitet. Selv nu, hvor de er omkring 12 år, er de velfungerende. Og i forhold til børn, der er skabt naturligt, så halter de på ingen måde efter socialt, psykologisk eller udviklingsmæssigt.

Livskvaliteten for de børn, der har fået sandheden at vide, kan derimod synes forringet. Det vidner indlæg på diverse amerikanske blogs om. På en af dem skriver Sarah W. således:

Jeg kender ikke mine rødder eller mit biologiske ophav. Jeg føler mig fremmed.

Samtlige indlæg på bloggen beskriver forvirrede følelser.

Jeg elsker jo mine forældre, dem, der købte mig. Men de kan aldrig erstatte den mor, der opgav mig, skriver et andet barn af en rugemor.

Blogskribenternes reaktioner er ikke ukendte for Susan Golombok. Dog har hun endnu ikke selv undersøgt forholdet mellem voksne børn af rugemødre og deres forældre. Derfor er det endnu for tidligt for hende at sige, om åbenhed eller lukkethed er bedst for barnet.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk