Brug af rugemødre er i vækst

Rugemor, rugemødre

MED AFSTEMNING: Det Etiske Råd er på vej med udtalelse om brug af rugemødre. Vi skal ikke stigmatisere kvinder, der som rugemødre kan sikre familien, påpeger forsker. Abort er mere problematisk end brug af rugemødre, lyder det fra debattør

Fire et halvt år. Så længe må en indisk kvinde arbejde på en tekstilfabrik for at tjene det samme, som hun kan få, hvis hun stiller sin krop til rådighed som rugemor i ni måneder.

Det faktum samt en stigende efterspørgsel fra vesterlændinge på børn har fået rugemorindustrien i Indien til at eksplodere. Det fortæller den indiske sociolog Amrita Pande, der har forsket i den transnationale rugemorindustri, og som lige nu er i Danmark med dokumentar-teaterstykket Made in India, der havde premiere på Odense Teater i går.

Der er ikke lavet systematiske studier af, hvor omfattende rugemorindustrien er i hele Indien, men ifølge de nyeste estimater omsættes der årligt for 2,4 milliarder dollar (cirka 13,5 milliarder danske kroner, red.), og enhver større metropol i Indien har i dag som minimum en klinik, der tilbyder rugemødre til barnløse, siger hun og oplyser, at prisen i USA for et barn fra en rugemor kan være helt op til otte gange højere end i Indien, hvor prisen ofte ligger mellem 100.000 og 400.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Er rugemorindustrien udnyttelse af fattige kvinder eller hjælp til et bedre liv?

Den stigende behandlingsturisme, som også omfatter rugemormarkedet, er en kæmpe udfordring for de nationale lovgivere, fordi reglerne på området er forskellige fra land til land. Det har fået Det Etiske Råd til at sammensætte en arbejdsgruppe, der inden længe vil komme med en udtalelse, der blandt andet vedrører rugemorindustrien.

Karen Hvidtfeldt Madsen, lektor og ph.d. på Institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, har lavet feltstudier af rugemorindustrien, og ifølge hende tildeles området stor opmærksomhed, fordi man blander det at få børn sammen med kommercielle betragtninger. Men det er vigtigt ikke at stigmatisere kvinderne, mener hun.

Kvinderetsorganisationer påpeger, at nok er de indiske kvinder fattige, men ikke dumme, og de skal have lov at bruge de muligheder, de nu engang har, for at tjene penge. Det kan selvfølgelig synes kynisk, og fælles for mange af de indiske kvinder er da også, at de ville have valgt anderledes, hvis de havde haft muligheden. Men samtidig er de bevidste om, at de ved at låne deres krop ud kan få opfyldt en drøm om at kunne give deres egne børn en uddannelse eller et ordentligt sted at bo, siger hun.

LÆS OGSÅ: Grænseløs jagt på drømmebarnet

Christopher Arzrouni, debatredaktør på Børsen, udgav i 2005 bogen Helt uforsvarligt, hvori rugemorfænomenet debatteres. Han mener, at rugemødre skal udvises respekt.

For ham er der tale om en byttehandel, som indebærer en regulær omfordeling. Den fattige på frugtbarhed får hjælp, og den rige på frugtbarhed rugemoderen yder hjælp. Det er med til at skabe mere lighed i verden, og i Vesten bør vi ikke fordømme de indiske kvinder.

Jeg mener, at enhver kvinde må råde over egen krop, og rige vestlige kvinder skal ikke blande sig i indiske kvinders livmoder. Det er idioti og mangel på respekt for andre mennesker. I stedet for at glæde sig over, at alle får noget, de har brug for, skælder man ud på penge og markedet, siger han og pointerer, at det i hans optik er mere problematisk at få en abort end at bære et levende barn i sin livmoder for en anden kvinde.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ligestillingsminister Manu Sareen (R).