10 vigtige ting at vide om rugemødre

I Danmark er det både forbudt at bære børn for andre mod betaling og at betale andre for at være rugemor. Læs mere om rudemødre i artiklen Foto: stock.xchng

Hvad er en rugemor? Hvem bruger rugemødre, og hvad siger loven og Det Etiske Råd? Læs 10 vigtige ting om rugemoderskab

1) Hvad er en rugemor?
En rugemor eller en surrogatmor - er en kvinde, der efter aftale bliver gravid og føder et barn, som hun efterfølgende overdrager til andre mennesker.

2) Hvad er en altruistisk rugemor?
Når en kvinde er rugemor uden at få penge for det, kaldes det et altruistisk rugemoderskab.

Her får den fødende kvinde altså ikke nogen betaling, men indgår aftalen for at hjælpe det par eller den kvinde, der efter planen skal modtage barnet. Det kan typisk være en kvinde fra parrets familie eller venneflok.

3) Hvad er en kommerciel rugemor?
Ved det kommercielle rugemoderskab får den fødende kvinde penge for sin ydelse. Den form for rugemoderskab bruges flere steder i verden, og det er f.eks. tilladt i lande som Taiwan, England, Rusland, Ukraine samt nogle stater i USA.

4) Hvordan bliver en rugemor gravid?
En rugemor kan blive gravid på to måder:

- Enten ved, at et af hendes egne æg bliver befrugtet med sæd fra den mand, som efterfølgende skal være barnets sociale far. Manden i det barnløse forhold afgiver sine sædceller til rugemoderen enten via samleje eller insemination. Ved brug af denne metode, at kaldes rugemoren en hel rugemor

- Eller ved, at rugemoren får sat et befrugtet æg op i sin livmoderhule fra den kvinde, som efterfølgende skal være mor for barnet. Ægget kan både være befrugtet med sæd fra en sæddonor eller med sæd fra kvindens partner. Ved brug af denne metode, at kaldes rugemoren en delvis rugemor

5) Hvad siger den danske lov om rugemødre?
I Danmark er det ikke muligt at indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun efter fødslen skal udlevere til en anden (Børnelovens § 31)

Det er desuden forbudt for danske læger at medvirke til nogen form for assisteret reproduktion, hvis de har kendskab til en aftale om, at den kvinde, de hjælper med at blive gravid, skal være surrogatmor (Lov om kunstig befrugtning, § 13).

Det er ulovligt for tredjepart at formidle kontakt mellem rugemødre og barnløse par. (§§ 33 og 34 i Adoptionsloven)

Alt dette betyder i praksis, at det næsten er umuligt at finde og bruge en rugemor i Danmark, medmindre en veninde eller et familiemedlem melder sig frivilligt. Rugemoderskab kan nemlig lade sig gøre, hvis parterne uden sundhedspersoners hjælp står for insemination af en rugemor, og hun efter fødslen vælger at bortadoptere barnet.

Det er også muligt at rejse til udlandet for at benytte en rugemor i et andet land, som tillader dette, eller for at få hjælp til assisteret reproduktion med en dansk rugemoder i et andet land, hvor sundhedspersoner udfører den opgave. Det får barnløse fra Danmark og andre vestlige lande til at rejse til eksempelvis Grækenland, Indien, Rusland, Thailand, Ukraine og USA for at betale for at få opfyldt deres ønske om at få børn.

Men det kan være svært at få forældreskabet omkring barnet på plads i Danmark efterfølgende. I Danmark betragter man den fødende kvinde som barnets mor – uanset om de sociale forældres navne står på fødselsattesten fra udlandet. Det er vanskeligst for den sociale mor, da den sociale far ofte også har leveret sæden og altså har lettere ved at blive anerkendt som far i Danmark på grund af det biologiske slægtskab med barnet. Den sociale mor kan kun opnå forældreskab i Danmark ved adoption, og der gælder særlige regler.

6) Hvor mange bruger rugemødre?
Familiestyrelsen vurderer, at et stigende antal barnløse par hvert år tager til udlandet for at bruge en rugemor, men der findes ingen nøjagtige tal for, hvor mange par det reelt drejer sig om.

Læs mere i artiklen "Brug af rugemødre er i vækst"

7) Hvad koster det at bruge en rugemor?
Rugemoderskab er en milliardindustri verden over og fylder meget især i lande som Indien, hvor der årligt omsættes for cirka 13,5 milliarder danske kroner i industrien.

Prisen for at få et barn ved hjælp af en rugemor varierer både meget alt efter, hvilket land rugemoren er fra, og alt efter om hun arbejder selv eller er tilknyttet en klinik. I USA og Indien er prisen omkring 200.000-400.000 kroner, mens det i fattigere lande er meget mindre.

Nogle rugemødre er organiserede i deciderede klinikker, hvor der f.eks. kan være et hostel tilknyttet, så rugemødrene har et sted at bo under graviditeten. Her holder man øje med, at kvinderne ikke arbejder for hårdt under graviditeten, spiser forkert eller dyrker sex med deres ægtefælle.

Et eksempel på en sådan klinik er den indiske klinik Akanksha Infertility, hvor klienter betaler op til 400.000 kroner for at få en rugemor til at bære og føde deres barn. For det modtager den indiske kvinde typisk mellem 25.000 og 40.000 kroner, mens klinikken tjener op til 10 gange mere. Læs mere om klinikken her.

8) Er rugemoderskab en udnyttelse af fattige kvinder?
Både ja og nej. Det er en etisk diskussion. At nogle rugemødre stiller sig til rådighed, fordi de mangler penge, kan ses som en klar udnyttelse af fattige kvinder. Omvendt kan det i nogle lande være en måde at overleve og tjene penge for mange kvinder, som ikke har andre muligheder.

I USA er der dog i nogle surrogatbureauer, eksempelvis bureauet Conceive Abilities, krav til, at man skal have en vis økonomisk indkomst for at blive godkendt som rugemor. I sådanne situationer er surrogasi altså ikke en mulighed for samfundets fattigste kvinder.

Læs argumenter for og imod her: Er rugemoderindustrien en udnyttelse af fattige kvinder eller en hjælp til et bedre liv?

9) Hvad siger Det Etiske Råd om rugemødre?
I en rapport om rugemoderskab fra 2013 gav alle daværende medlemmer af Det Etiske Råd udtryk for den holdning, at betalt rugemoderskab er etisk problematisk. Et mindretal var imod enhver form for brug af rugemødre både med og uden betaling.

Flertallet mente dog ikke, at brug af rugemødre bør forbydes i enhver situation, og syv medlemmer opfordrede lovgiverne til at se på muligheden for at lempe adgangen til altruistisk surrogatmoderskab i Danmark, dvs. brug af rugemødre, som ikke får penge for det.

Et mindretal mente derudover, at muligheden for en form for certificeret, kommercielt brug af rugemødre bør fremmes.

I forlængelse af denne holdning gav Mia Amalie Holstein, der har været medlem af Det Etiske Råd siden 2017, udtryk for, at hun går ind for legalisering af kommercielle rugemødre i et debatindlæg i Berlingske i juli 2019.

10) Hvad siger politikerne om brug af rugemødre?
Flere partier på Christiansborg har i 2019 givet udtryk for, at den danske lovgivning diskriminerer børn født af rugemødre i udlandet. Det skyldes, at de danske myndigheder kun anerkender én juridisk forælder til barnet.

”Børn har bedst af at have to forældre, så de begge har mulighed for at tage barselsorlov. Og hvis den biologiske far skulle gå bort, skal der være sikkerhed om, hvor barnet havner henne,” sagde Socialdemokratiets daværende socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til DR i marts 2019.

De Radikale har også givet udtryk for, at par, der består af to mænd, begge skal anerkendes som juridiske fædre, hvis de tager et barn af en rugemor med hjem til Danmark:

”Vi vil sørge for, at begge mænd selvfølgelig bliver anerkendt som fædre fra starten. Både fordi det er vigtigt, at man kan få barsel og alle de andre ting, der hører til at blive forælder, men simpelthen også fordi, det er vigtigt, at man som far er anerkendt som far,” sagde De Radikales daværende sundhedsordfører Lotte Rod til DR i marts 2019.

Tidligere har flere af partierne været splittede overfor tilladelsen af ubetalt rugemoderskab.

Kilder til oplysningerne i artiklen: Det Etiske Råd, Familiestyrelsen, Ankestyrelsen