Rugemor: Jeg giver barnet tilbage til forældrene

De mange overvintrende sangsvaner og pibesvaner farver de grønne marker vinterhvide. –

Amerikanske Keisha Schroeder er mor til fem børn. Derudover har hun lige været rugemor for et dansk homoseksuelt par, som med hendes hjælp har fået endnu en pige sammen

I et hus i den amerikanske by Atlanta bor 30-årige Keisha Schroeder med sin mand og fem børn på 2, 3, 4, 7 og 14 år. Hun har netop været gravid med endnu et barn. Men det var ikke et barn, hun selv skulle beholde. For den lille pige, Selma, der blev født for ni uger og to dage siden, bor nu i Birkerød med sine to danske fædre, det homoseksuelle par Mikkel Raahede og Kjartan Langvad, som Kristeligt Dagblad skrev om forleden. Parret har sammen de tre døtre Selma og tvillingerne Björk og Lux på snart syv år, som de har fået med hjælp fra to amerikanske rugemødre. Den ene af dem er Keisha Schroeder. Ifølge hende har hun båret Selma for at hjælpe Mikkel og Kjartan med at opfylde deres største ønske. At få deres egne børn:

Jeg elsker at være gravid. Men min mand og jeg skal ikke have flere børn. Min kusine kunne ikke selv få børn, og min tante havde en lille baby, som døde. Så jeg har familie, der gerne ville have hjælpen, men på det tidspunkt var jeg for ung til at hjælpe dem. I stedet har jeg valgt at hjælpe nogle af de mange par, der gerne vil have et barn, men som ikke selv kan få det, fortæller Keisha Schroeder, der var rugemoder for første gang, da hun ventede Selma.

Hun peger selv på, at hendes tro har været med til at træffe valget om at hjælpe det danske par. For budskabet om at gøre en god gerning og hjælpe andre mennesker har hun taget med sig fra både kristendommen og jødedommen. Hun er opdraget i kristen tro, men er som voksen konverteret til jødedommen.

Det betyder meget for mig, at jeg kan hjælpe andre til at få det barn, som de så inderligt ønsker, men som de ikke selv kan få.

I USA er rugemoderskab lovligt i 18 stater. I Danmark er det derimod forbudt, medmindre rugemoderen bruger egne æg og er villig til at bortadoptere barnet uden at få penge for det. Det får mange barnløse fra Danmark og andre vestlige lande til at rejse til eksempelvis Indien, Rusland, Thailand, Ukraine og USA for at betale for at få opfyldt deres ønske om at få børn. Det gælder for eksempel par, hvor kvinden har egne æg, men ikke selv kan bære barnet. Det kan også være par som Mikkel og Kjartan, der får hjælp fra en kvinde som Keisha til at få et barn til verden. For mange homoseksuelle par har svært ved at adoptere, fordi en del donorlande er imod homoseksualitet.

Men Det Etiske Råd fraråder i deres netop udkomne rapport International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer, at par rejser til andre lande for at betale en rugemoder for at føde deres barn. For der er meget ofte tale om udnyttelse af mennesker, når der er penge indblandet. Derfor valgte Mikkel og Kjartan også Indien fra, da rigtig mange fattige indiske kvinder tjener penge til dagen og vejen på rugemoderskab.

Ifølge Keisha er hun på ingen måde gået ind i det for pengenes skyld. Hun har en regnskabsuddannelse fra universitetet bag sig, men arbejder to aftener om ugen i en restaurant. Ellers går hun hjemme for at passe de fem børn. Hendes mand arbejder for Delta Airlines som bagagemedarbejder. Hun fik 20.000 dollars svarende til knap 110.000 kroner for at føde Selma. Men pengene er ikke afgørende, forklarer hun:

Der er mange rugemødre, der vil gøre det her uden at få penge. Penge kan ikke gøre det op for alt det, man går igennem i en graviditet og fødsel. Mit ønske om at hjælpe andre kommer fra mit hjerte, ikke fra pengepungen.

Hvad skal I bruge pengene til?

Vi skal spare nogle af pengene op og bruge dem som tilskud til at betale for børnenes universitetsuddannelser. Og derudover generelt til familien, så vi blandt andet kan komme på ferie sammen.

I Danmark er rugemoderskab ikke tilladt. Der er en frygt for, at rige mennesker vil udnytte fattige mennesker, og at nogen vil blive tvunget til at være rugemor, hvis der er betaling indblandet. Hvad siger du til det?

Det tror mange mennesker. Men pengene kan aldrig matche det hårde fysiske og mentale arbejde, der ligger i at gennemgå en graviditet med den risiko, der er forbundet med det. Der er mange meget lettere måder at tjene penge på.

Det kan være svært at forstå, hvordan nogen kvinde kan give et barn væk, som hun har båret i ni måneder og født. Men for Keisha var det ikke svært:

Jeg ser det på en anden måde. Jeg giver ikke barnet væk, men giver det tilbage til forældrene. Det barn tilhørte jo ikke mig, og derfor var jeg heller ikke ked af det, da de tog af sted med hende. Jeg koncentrerede mig mere om at komme fysisk ovenpå igen. Det var en meget lang fødsel. Men veerne gjorde ikke så ondt, som da jeg fødte mine egne børn.

Men havde du ingen følelser for barnet var der ikke knyttet et bånd mellem dig og barnet, der gjorde det svært at give slip på hende?

Der er følelser, jo. Men de er ikke så stærke, som de følelser jeg havde, da jeg bar mine egne børn, fortæller Keisha, der heller ikke synes, det var hårdt, at det ikke var hende, men Mikkel og Kjartan, der fik Selma op til sig efter fødslen.

Jeg blev så glad på deres vegne, da jeg så, hvor lykkelige og glade Mikkel og Kjartan var, da hun kom ud. Det var fantastisk at se deres smil og glæde også hos deres to døtre, som var med til fødslen. Jeg havde det godt med, at jeg havde fuldført arbejdet, og at jeg havde gjort det godt.

De to tvillinger Lux og Björk er kommet til verden med hjælp fra en anden amerikansk rugemoder, der bor alene i Philadelphia med sine tre sønner. Men alle tre søskende har samme ægdonor og samme biologiske far, Mikkel. Keisha er ikke i tvivl om, at hun gerne vil være rugemor igen. Hun skal bare lige komme sig helt over fødslen, så er hun parat til at bære endnu et pars børn.

Jeg heler godt, så min læge har godkendt mig til, at jeg kan blive gravid igen. Når der er gået seks måneder i alt efter fødslen, vil jeg gerne mødes med et nyt par. Det er en vidunderlig oplevelse at få lov til at hjælpe andre med at få børn.

leder side 20