Rugemødre fortryder ikke

De fleste rugemødre føler glæde ved at føde en anden kvindes barn og har det ikke svært med at opgive barnet, viser forskning

Ravnemor eller rugemor? For mange kommer det ud på et, fordi ingen forstår, hvordan mødre kan opgive deres nyfødte børn. Dog viser forskning nu, at mange endda gør det med glæde.

Susan Golombok, professor ved City Universitys Family and Child Psychology Research Center i London, har igennem flere år interviewet kvinder, der efter ni måneders svangerskab har opgivet barnet til det par, der har betalt hende for at bære det. Undersøgelsens resultat gør op med mange fordomme, for langt de fleste rugemødre fortryder ikke deres valg.

Et år efter fødslen talte kun to ud af 34 kvinder om at blive følelsesmæssigt berørt, når de tænkte på børnene, fortæller forskeren.

Som begrundelse for den store tilfredshed blandt dem, der vælger at blive rugemødre, siger Susan Golombok:

En kvinde fortalte mig, at det (graviditeten, red.) var det hele værd, da jeg så udtrykket og glæden i de nye forældres ansigt.

Rapporten fra City University peger på, at det er vigtigt for rugemoderen ikke kun at have en økonomisk gevinst for øje, når de beslutter sig for at lægge krop til et andet pars barn.

Det samme billede tegner sig på den anden side af Atlanten. Her har dr. Betsy P. Aigen i samarbejde med Det Amerikanske Surrogatcenter igennem tre år set på, hvad der får en kvinde til at melde sig som rugemor.

Penge er en vigtig faktor, men det er ikke den primære. For disse kvinder er graviditet en speciel feminin oplevelse. De ønsker at dele deres oplevelser som mødre med andre kvinder, der ellers ikke ville have fået chancen.

Betsy P. Aigen peger endvidere på, at det, der hos mange rugemødre kommer til at fylde meget i tiden efter, er, at de har gjort noget godt for andre.

De får følelsen af storhed. At de har gjort noget ekstraordinært for et andet menneske. Og det er noget, ingen efterfølgende kan tage fra dem, siger hun.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk